Vi har ikke brug for flere PowerPoint-slides om ESG

Vi vil bare gerne brygge fantastiske øl og skabe flere arbejdspladser

"Et sted mellem 70-80% af neurodivergente i Danmark står for tiden udenfor arbejdsmarkedet. Det er jo helt crazy, at så mange hjerner og hjerter står udenfor arbejdsmarkedet," fortæller Mette. Det er netop dette tal, som People Like Us drømmer om at få bragt ned. De beskriver sig selv som et socialt innovativt mikrobryggeri. Ud over at have brygget mere end 70 forskellige craft beer i samarbejde med mikrobryggerier rundt om i verden, er cirka 70% af deres ansatte neurodivergente. Diagnoserne dækker over autisme, aspergers, ADHD, ADD, bipolar lidelse, social angst og meget mere. "Vi vil bare gerne brygge nogle fantastiske øl, så vi kan skabe endnu flere arbejdspladser for neurodivergente," fortæller Mette.

Social bæredygtighed og det menneskelige regnestykke

Når Joel Haviv og Mette Saga holder møder med potentielle kunder og samarbejdspartnere, oplever de stor opmærksomhed på bæredygtighed, især den sociale bæredygtighedsdagsorden. På det område kan People Like Us bidrage med et virkelig vigtigt regnestykke, fortæller Joel: "Vi kan helt klart være med på et menneskeligt regnestykke, som hedder ét ungt menneske i job – som måske går fra at være på ydelse til at være selvforsørgende. Det må vi altså ikke glemme, er en kæmpe transformation."

Selvom People Like Us er et eksempel på en virksomhed, der vil få enhver virksomheds ESG rapport til at se lidt pænere ud, har Mette, Joel og resten af virksomheden en ambition om at udfordre det snævre syn på impact: "Udover det menneskelige regnestykke, er der jo også et bagudrettet regnestykke, der hedder pårørende og forældre, som synes, det er hårdt at se sit barn i en rolle, hvor de ikke lykkes. Vi har en direkte indvirkning på dem også - for hvad sker der i familien, når det unge menneske pludselig begynder at trives, fordi de har været hos os i kort tid? Og nu kan de måske pludselig overskue alt muligt andet også? 

Fra social angst til barassistent

Netop den transformation og det menneskelige regnestykke er barassistent Filippa Schiøler et levende bevis på. Filippa har været ansat i People Like Us i knap 5 år og startede ud med et rengøringsjob på baren. Før hun blev en del af People Like Us, oplevede hun et system, der på ingen måde kunne rumme et menneske med diagnoser: "Jeg gik fuldstændig død i skolesystemet. Altså, inden jeg overhovedet nåede ud på arbejdsmarkedet, var jeg sådan, my life is over – I'm done. Jeg droppede ud af produktionsskole. Jeg var overbevist om, at jeg ikke blev til noget."

Filippas beslutning om at droppe ud skyldtes især en manglende forståelse fra undervisere, som stemplede hende som doven og uduelig. I virkeligheden handlede det om en ADHD-diagnose og en på det tidspunkt meget slemt social angst. Et år efter, at Filippa var droppet ud af produktionsskolen, startede hun som rengøringsassistent i People Like Us. "Jeg kom ind som rengøringsassistent i vores gamle afdeling på Amager, hvor jeg startede med at gøre rent en gang om ugen. Det var søndag efter lukketid, og det kunne fucke hele min dag op, hvis der så kom nogen. Jeg gik bare med høretelefoner på og skulle ikke snakke med nogen."

Efter at People Like Us flyttede til Jagtvej på Nørrebro, begyndte Filippa dog at lægge høretelefonerne fra sig og snige sig om bagved baren: "Lige så langsomt fik jeg bygget nogle kompetencer bag baren - altså, den dag jeg hældte den første fadøl op, rystede jeg. Men langsomt kom jeg mere og mere bag baren – og pludselig kunne jeg kigge folk i øjnene, snakke med dem og spørge ind til deres dag og alt det der. Og nu er jeg så barassistent og serverer øl for over 50 mennesker."

Åbenhed, ærlighed og tillid

Når Mette og Joel fortæller om den store andel af deres medarbejderstab, der er neurodivergente, er det første spørgsmål, de får altid, om det ikke kræver meget mere planlægning. Men ifølge Mette, er det ikke en sværere planlægningsopgave end andre steder – i stedet handler det om åbenhed: "Der er ikke noget, der er sværere her, end der er andre steder. Jeg tror bare, der er en anden åbenhed og tillid. Hvis én siger, 'jeg kan ikke rigtig i dag, så er der en anden, der springer til. For alle ved, at alle kan komme til at stå i den situation."

Den åbenhed, som de har hos People Like Us, handler ikke blot om at fortælle, at man har en diagnose, men også om at dele, når det er svært: "På andre arbejdspladser kan det være, at man ringer og siger, at man har ondt i hovedet – jeg er blevet syg. Her må man gerne ringe og sige, at man er blevet syg. Men det kan lige så vel være, at man ringer og siger, at jeg ville have rigtigt dårligt af at komme på arbejde lige nu."

Joel påpeger, at det i bund og grund handler om at være opmærksom og menneskelig overfor sine kollegaer, og mener, at dette ikke adskiller sig væsentligt fra andre virksomheder. Udfordringen er, at vi ofte taler om diagnoser som noget, der fylder ekstraordinært meget. "Folk er ikke deres diagnoser – folk er deres kompetencer, deres hjerter, deres personlighed. De er pisse dygtige. Vi skal ikke gå og passe på dem. Det gør vi måske ude i det store samfund, hvor vi hele tiden taler diagnoser og glemmer hjerterne og kompetencer. I stedet for at sige 'du er den fedeste – og du er pisse dygtig!'. Lad os blive bedre til at sige, hvordan vi har det, så er vi i gang med at se på mennesker igen. Det kan alle virksomheder lære noget af."

Billede: Mads Armgaard Fotography

Det handler om kommunikation!

Et stort fokus på diagnosen mener også Filippa er uhensigtsmæssigt: "Der er jo mange, der bruger det sprog med, at det jo er en superkræft. Jeg er ikke helt enig i den måde at tale om det på. Jeg kan bedre lide at tale om det som en neutral ting: det er ikke en superkræft, heller ikke en dødsdom. It is what it is."

Diagnoserne er med i overvejelserne, når de planlægger, men på lige fod med andre individuelle behov eller kompetencer. I People Like Us ser de ikke den store forskel på de behov, man har, hvis man har en diagnose og andre typer af behov. Men åbenheden giver forudsætningerne for at skabe de bedste teams, fortæller Filippa: Vi plejer at gå op i at få lavet nogle dynamiske duoer bag baren. Nogen, der kan køre pisse hurtigt – og nogen, der er gode til lige at trække tempoet ned og tænke en ekstra gang over tingene."

Tillid og nysgerrighed: Grundlaget for god ledelse

Den åbenhed omkring, hvad man er god til og ikke er god til eller svært ved, er forudsætningen for at få samarbejdet til at fungere bedst muligt. Men forudsætningen for den åbenhed ligger først og fremmest i tilliden til hinanden og til ledere, fortæller Joel: "Uanset om du er et lille sted eller et stort sted – så handler det om tillid. Det handler ikke om, at det her er noget holistisk halløj, men i forhold til ledelse går vi meget mere op i empati og dine sociale skills. Det handler i udgangspunktet om, om der er tillid: tør jeg sige det her til min leder, tør vi sige det til hinanden? Hvis jeg deler noget om mig selv, hvordan bliver det så modtaget? Er tilliden en del af den tydelige ledelse, så vil man gerne dele ud af sig selv."

Mette tilføjer, at god kommunikation er kernen til at skabe tillid, for det usagte kan give misforståelser: "på en tidligere arbejdsplads havde vi en medarbejder med autisme – og når nogle af de andre så ham i produktionen være meget introvert, så oplevede de ham som sur. Så jeg spurgte ham, om jeg måtte fortælle om hans autisme til de kollegaer, som ind imellem var i kontakt med ham, og det måtte jeg gerne. Så jeg fortalte de kollegaer og forklarede, at hans adfærd ikke var et udtryk for, at han var sur, men at det var hans måde at koncentrere sig på - og bare være ham på. Det skabte meget mere forståelse og tryghed."

Enkle løsninger fremfor store projekter

Spørger man Joel, er det hele egentlig er ret simpelt. Det handler nemlig ikke om store projekter eller om at nedlægge det åbne kontorlandskab: "Det er jo bare sådan nogle små greb, uden at gøre det til noget stort med flere PowerPoint-shows. Vi har ikke brug for flere PowerPoints! Vi har bare brug for, at ledere og kollegaer husker at se på hinanden som mennesker. At vi kan og tør at navigere i det rum."

Åbenhed, nysgerrighed og tillid. Det er opfordringen fra Joel, Mette, Filippa og People Like Us. Arbejder man med de elementer, så er man godt på vej til at skabe en arbejdsplads, der kan rumme mange forskellige mennesker. Det handler ikke så meget om en flot social bæredygtig strategi, men om at være nysgerrig, åben og tillidsfuld.