Vi rådgiver dig

Ligestilling i Danmark og i dansk erhvervsliv

At arbejde aktivt med at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder er centralt for dansk erhvervslivs evne til at tiltrække og fastholde talenter.

Ligestilling i Dansk Erhvervsliv
Foto: GettyImages

Ligestilling i Danmark

I Danmark har vi en lang historie med muligheder og udfordringer, når det kommer til ligestilling, hvilket i høj grad har medvirket til at forme vores nuværende arbejdsmarked.

For 200 år siden var det utænkeligt, at kvinder kunne stemme, tage en universitetsuddannelse eller lede en virksomhed. I dag tager vi mange af disse rettigheder for givet – men de er resultatet af en lang kamp for ligestilling mellem mænd og kvinder. Gennem lovgivning, samfundsforandringer og politisk vilje er Danmark gradvist blevet et mere lige samfund, hvor køn ikke i samme grad bestemmer, hvilke muligheder man har i samfundet.

En af de største milepæle kom med grundlovsændringen i 1915, der gav kvinder stemmeret og mulighed for at blive valgt til Folketinget fra 1918. Det var et afgørende skridt mod reel medborgerskab og indflydelse.

Siden da har en række lovgivningsmæssige fremskridt styrket ligestillingen. Kvinder fik adgang til universiteter og flere erhverv, og med indførelsen af ligelønsloven i 1973 og ligebehandlingsloven i 1978 blev det lovfæstet, at mænd og kvinder skal behandles ens på arbejdsmarkedet. I 2022 blev fædre og medforældres ret til barsel styrket. Den nye lovgivning på barselsområdet betød, at fædre og medforældre gik fra 2 til 11 ugers øremærket barselsorlov.

De rettigheder, som kvinder og mænd har opnået, betyder, at begge køn i dag har lige formel adgang til uddannelse, ledelsesposter og mulighed for at forme arbejds- og familieliv fleksibelt. Men selvom rammerne er blevet mere lige, kan uformelle normer og kønsstereotyper stadig påvirke, hvem der reelt opnår indflydelse, anerkendelse eller forfremmelse. Lovgivning kan ændre reglerne – men kultur tager længere tid at forandre.

Kvinder har manglet adgang til ledelsesgangene, mens mændene ikke har haft adgang til at være mere involverede i deres børns liv. Anne Bach Waagstein, Kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Forenet Kredit, samt Formand for Djøf Privat | Næstformand for Djøf

Fakta om ligestilling i Dansk Erhvervsliv

• Markant flere kvinder går ned i arbejdstid, når de bliver forældre – og langt flere mænd går op i arbejdstid.(Dansk Industri - 2025)

• Det koster kvinder 20 procent på lønnen at få børn. (Københavns Universitet - 2018)

• I 2024 sidder kvinder på 18,6 pct. af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesposter i danske virksomheder, og kun 10,9 pct. af bestyrelseslederne er kvinder. (Dansk Industri - 2024)

Selvom Danmark ofte fremhæves som et af verdens mest ligestillede samfund, er spørgsmålet om ligestilling stadig kilde til diskussion – ikke mindst i erhvervslivet. Hvad betyder ligestilling egentlig i praksis? Og hvordan fordeles magt og indflydelse i organisationer i dag? Danmark får international anerkendelse for sit velfærdssystem og formelle ligestilling, men når vi ser nærmere på de øverste ledelseslag og bestyrelser, er kønsbalancen fortsat langt fra lige.


 

Miljøminister og minister for ligestilling, Magnus Heunicke fortæller om vigtigheden af den fortsatte kamp på dagsordenen for diversitet og ligestilling.

Hvordan kan erhvervslivet imødekomme et større fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder?

I en tid med stigende konkurrence og mangel på arbejdskraft er det afgørende, at både store og små virksomheder i dansk erhvervsliv prioriterer ligestilling mellem mænd og kvinder som en del af deres forretningsudvikling. Ligestilling handler ikke kun om store strategier og politikker – det handler også om hverdagsvalg, ledelsesstil og hvem man giver muligheder.

Selvom små og mellemstore virksomheder ofte har færre ressourcer og mindre formelle strukturer, kan de stadig gøre en vigtig forskel. Det kan være gennem bevidste rekrutteringsvalg, fleksible rammer for arbejdsliv og forældreskab eller ved at sikre, at både mænd og kvinder får lige adgang til ansvar og udvikling. Netop i SMV’er, hvor beslutningsvejene er korte, kan forandringer hurtigt mærkes og forankres.

Ved at tage aktivt ejerskab over ligestilling - uanset virksomhedens størrelse - kan danske virksomheder styrke både deres tiltrækningskraft og arbejdsmiljø. Og samtidig være med til at sætte en ny standard for, hvordan ligestilling kan se ud i praksis.

Ubevidste bias
Foto: GettyImages

Ubevidste bias – en vigtig nøgle i arbejdet for ligestilling

Ubevidste bias er de automatiske antagelser og stereotyper, vi bærer med os – ofte uden at være klar over det selv. De kan påvirke vores beslutninger om fx ansættelser, forfremmelser og ledelsesansvar.

Man kan ikke fjerne bias fuldstændigt – det er en del af den menneskelige hjerne. Men man kan arbejde aktivt for at mindske bias og skabe større bevidsthed om dem. I danske virksomheder er der stigende forståelse for, at reelle fremskridt mod ligestilling kræver mere end gode intentioner. Det kræver strukturer og processer, der gør det muligt at genkende og modvirke ulighedsskabende bias.

Systematisk arbejde med ubevidste bias – gennem fx refleksion i ledelsen, justering af rekrutteringsprocesser og løbende opmærksomhed på beslutningskultur – er et afgørende skridt mod mere lige muligheder for både mænd og kvinder. Det handler ikke om at være perfekt, men om at være bevidst og handle på det.

 

Er du opmærksom på ubevidste bias?

Se guide

Rekruttering som løftestang for ligestilling

Rekruttering er et af de mest centrale steder at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er her, virksomheder lægger grundstenen til fremtidens medarbejdersammensætning og ledelseslag. Ved at tænke rekruttering bredere kan man skabe mere lige muligheder. For eksempel ved at formulere mere åbne jobopslag, være opmærksom på kønsfordelingen i ansøgerfeltet og vurdere kandidater ud fra deres faglige potentiale på systematisk vis. Det kræver ikke altid store systemer eller komplekse processer. Også mindre virksomheder kan gøre en forskel ved at være bevidste om, hvem de tiltrækker, og hvordan de vurderer ansøgere. Når rekrutteringen bliver mere gennemtænkt, styrker det både ligestillingen og virksomhedens evne til at tiltrække dygtige medarbejdere.

Hvad er ligestilling?

I dansk lovgivning er ligestilling mellem kvinder og mænd primært defineret i Ligestillingsloven, hvor det slås fast, at mænd og kvinder skal have lige rettigheder, pligter og muligheder på alle samfundets områder.

I dag bruges ligestilling ofte bredere og henviser til, at alle  uanset køn, kønsidentitet, seksualitet, etnicitet, alder eller andet skal have lige muligheder og rettigheder.


FAQ om ligestilling

Hvorfor er kønsfordeling i bestyrelser så vigtig?

En balanceret kønsfordeling i bestyrelser fremmer bedre beslutningstagning, øger innovationen og sikrer, at forskellige perspektiver bliver hørt. Dette kan skabe en stærkere og mere bæredygtig virksomhed. 

Find dit næste kvindelige bestyrelsesmedmedlem gennem vores database.

Hvordan adskiller ligestilling sig fra diversitet?

Ligestilling handler om lige rettigheder og muligheder – fx mellem kvinder og mænd – uanset køn, baggrund eller identitet. Diversitet handler om forskellighed i en gruppe, fx når medarbejdere har forskellige køn, aldre, etnicitet eller livserfaring. Man kan godt have diversitet uden ligestilling, hvis ikke alle har samme adgang til indflydelse, udvikling og anerkendelse. Derfor hænger de to begreber sammen, men betyder ikke det samme.

Hvad er DI's holdning til lovgivningen om ligestilling?

DI anerkender, at måltalslovgivning har skabt fokus, men organisationen er imod øget regulering. Man ønsker i stedet at fremme frivillige og kulturelle ændringer, som leder til mere varige resultater. 

Hvordan skaber man mere ligestilling i små og mellemstore virksomheder?

Ved at være opmærksom på, hvem man rekrutterer og hvordan man fordeler ansvar i hverdagen. Ligestilling handler ikke om store systemer, men om bevidste valg – fx at formulere åbne jobopslag, sikre lige adgang til udviklingsmuligheder og skabe fleksible rammer, hvor både mænd og kvinder kan trives og bidrage. 

Jakob Johannes Andersen Kjærside

Jakob Johannes Andersen Kjærside

Konsulent

Sofie Trier Jensen

Sofie Trier Jensen

Diversitetskonsulent

Naja Lind Rasmussen

Naja Lind Rasmussen

Chefkonsulent

Line Stentoft Andersen

Line Stentoft Andersen

Chef for DI Lærlingeindsatsen & DI Diversitetsindsatsen

Relateret indhold