Den gode samtale
Få inspiration til gode, stærke samtaler om diversitet, inklusion og ligestilling på arbejdspladsen.
Vi har lavet nogle samtalekort, som I straks kan tage i brug. Samtalekortene er inspireret af samtalekort udviklet af Implement Consulting Group og har fokus på kønsdiversitet.
Nolge af kortene kalder vi ”videnskort”. De er bl.a. fra DI analyser, hvor Implement brugte viden fra egne interne analyser, hvilket I med fordel også kan gøre.
I kan selv printe og klippe kortene og bruge det som det passer ind i jeres kontekst.
Samtalekort
Fem gode samtale-råd
I bogen ”Tal sammen” af Signe Bonnén og Lise Kissmeyer findes, udover mange andre gode værktøjer, femfingerreglen, som giver nogle rigtig gode og brugbare samtaleråd.
Femfingerreglen - High Five til den gode samtale, giver jer fem gode pejlemærker til at have nærværende og nysgerrige samtaler.
Tommelfingeren – Thumbs up. Anerkend og vis det i krop og tale
Der er stor sandsynlighed for, at samtalen glider ubesværet, hvis din samtalepartner kan mærke, du kan lide ham eller hende. Så vær ikke bange for at vise din glæde for jeres samtale. Anerkend den andens synspunkter og følelser. Og husk, det er ikke det samme som at være enig.
Pegefingeren – Shhh… Tal mindre, giv plads, lyt
Vi er opdraget til, at pauser føles pinlige, men husk at de er rigtig gode i en samtale. I pausen giver du den anden tid til at tænke sig om.
Langemanden – Fuck afbrydelser
De bedste samtaler får du uden distraktioner – læg telefonen væk, så ofte du kan.
Ringfingeren – Hold fast i det vigtige
Hav hjertet med. Mærk dit eget kompas og hold øje med radaren. Får vi talt om det som er vigtigt?
Lillefingeren – Husk de små forstyrrelser
Husk at små forstyrrelser kan gøre en stor forskel. At gå en ny vej og af ubetrådte stier, kan føre uforudsete steder hen. Husk du er nødt til at tage chancen og turde prøve at spørge om noget uventet.