Jeg har arbejdet på tværs af sektorer og forretningsmodeller – fra startup og scaleup til børsnoterede selskaber – og har solid erfaring med at drive vækst i nye markeder, udvikle brands og professionalisere den digitale forretning. Jeg arbejder med strategi, marketing og forretningsudvikling i tæt samspil, og trives i transformationsfaser, hvor der skal skabes retning, fremdrift og konkrete resultater. Med base i Nordjylland og international erfaring bidrager jeg i bestyrelseslokalet med perspektiv, handlekraft og en skarp forståelse for både kunde, forretning og organisation.