25.09.24 Vi rådgiver dig Nyheder

SproutWorld vil være NetZero - hør hvordan

SproutWorld er skabt på en grøn idé og med digitale kanaler. Men selv her er der plads til at være mere ambitiøst end det. De har nemlig besluttet, at de vil være net zero i 2029.   De  har en plan  og er i fuld gang med  arbejdet. Lær mere  om det her.

Science Based Targets og certificeringer

SproutWorld er kendt for deres plantbare blyanter. Siden 2013 har SproutWorld solgt mere end 50 millioner plantbare blyanter i over 80 lande. Deres mission er at inspirere til en mere bæredygtig handel, både blandt virksomheder og forbrugere. 

For at nå i mål deres egne bæredygtige ambitioner, har SproutWorld tilsluttet sig det program, der hedder Science Based Targets. Det er er en struktureret fremgangsmåde at arbejde med til at nedbringe klimaaftrykket på. 

SproutWorld er allerede langt i det arbejde. De har lavet deres første klimaregnskab, som viser, at de i scope 1, 2 og 3, har reduceret CO2-emissioner. Og det er vigtigt, for har man som virksomhed ikke styr på scope 3, kan man ikke længere være leverandør til store virksomheder fra 2025.

Den grønne omstilling - giver konkurrencefordele

De bruger også den grønne omstilling til at styrke deres konkurrencefordele og søger fx. også at blive Clima Pledge certificeret på Amazon. Lykkes de med det, vil de få synlighed og en attraktiv placering på verdens største markedsplads.

Få to gode råd

Vil du have to råd til, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i dn forretning?

Så se med i casevideoen ovenfor, hvor Founder & CEO, Michael Stausholm og Chief Sustainability Officer, Sidsel Lundtang, fortæller om SproutWorlds rejse og om deres grønne ambitioner.

Find flere e-commerce cases her

Se mere her

Hvem er SproutWorld?

SproutWorlds rejse begyndte i Cambridge, Massachusetts i 2013, da en gruppe robotikstuderende på MIT kom på konceptet med en plantbar blyant. SproutWorlds grundlægger, Michael Stausholm, så blyanten på crowdfunding-sitet Kickstarter, og  købte patentet og de globale rettigheder til blyanten.

Siden 2013 har SproutWorld solgt mere end 50 millioner plantbare blyanter i over 80 lande. Deres hovedkvarter er i København, men virksomheden vokser også især i USA.

I 2021 lancerede de en plantbar makeup-linje med eyeliner og øjenbrynsliner. Omkring 85% af deres kunder er B2B, dvs. virksomheder og organisationer.

Relateret indhold