25.04.25 Vi rådgiver dig Nyheder

SiteSage: Finalist eCommerce innovation

Hvordan kan man give kunderne bedre service, hurtigere svar og færre frustrationer – samtidig med at man sparer store ressourcer? Hos SiteSage har de udviklet en løsning, der gør netop dét. Og det har sikret dem en finaleplads til eCom Talent Award 2025 i kategorien eCommerce Innovation.

I casevideoen ovenfor, kan du høre Thor Lindberg, CEO og CO-founder af SiteSage fortælle, hvordan deres AI-løsning revolutionerer kundeservice i e-commerce – og hvorfor det skaber en reel konkurrencefordel.

I en hverdag, hvor webshops drukner i tusindvis af kundehenvendelser – ofte på flere sprog og med krav om specifik ordreinformation – har SiteSage adresseret denne problematik ved at integrere en AI-drevet løsning direkte i eksisterende supportsystemer som Zendesk. Systemet oversætter, prioriterer, kategoriserer og foreslår personlige svar med f.eks. tracking-links og ordrenumre. Alt sammen på få sekunder.

"Dette reducerer svartiderne med op til 30% og kan give en besparelse på ca. 600.000 DKK årligt for en webshop med 6 supportmedarbejdere." fortalte Thor.

Det er innovation, der både gør hverdagen lettere og kunderejsen bedre. AI’en fungerer som en udvidelse af teamet og frigør tid til de komplekse sager, hvor menneskelig kontakt virkelig gør en forskel. Og fordi den kan håndtere sprogbarrierer automatisk, åbner den døren for international vækst – uden at ansætte ekstra sprogkyndigt personale.

SiteSage viser, hvordan teknologi og mod til at tænke nyt kan transformere en af e-commerce udfordringer. Se casevideoen og bliv inspireret af deres innovative løsning.

Mød finalisterne

Relateret indhold