E-commerce modenhedsrejsen
Bliv klogere på modenhedsrejsen og dens tre faser, som din virksomhed skal igennem, når du digitaliserer salget - vi folder rejsens deltajer ud her.
Modenhedsrejsen
E-commerce er en organisatorisk forandring, der griber ind på tværs af hele virksomheden og kræver forandringsledelse. Det påvirker både kultur, processer, målinger og ansættelser. For e-commerce er meget mere end en salgskanal, for mange virksomheder er det døråbneren til den digitale transformation. Det er derfor, at det er så svært, men også derfor at det er så vigtigt, at danske virksomheder følger med og får digitaliseret også i den kundevendte del af forretningen.
Det har inspireret mig til at udvikle en trappemodel, der giver et overblik på hvad man i grove træk kan forvente at skulle igennem, når salget digitaliseres.
Jeg kalder det en modenhedsrejse og den er blevet til, fordi jeg selv har manglet den, når jeg som tidligere jobs har skulle både lede både op-, ud- og nedad. På bagkant af de jobs forstod at jeg, at jeg drev meget mere end en ny salgsafdeling. Jeg var leder af en digital transformation og der var fejl, jeg godt kunne have undgået – hvis jeg havde kendt rejsen med dens faser, milepæle og udfordringer.
Rejsen er ikke universel, men ofte ens
Mange DI-medlemmer, som repræsenterer hele værdikæden, har givet input til udviklingen af denne modenhedstrappe.
På baggrund af de input og gennem samtaler er det blevet klart for mig, at mange udfordringer er ens uanset branche og virksomhedens størrelse. Vejen fra begynder til ekspert, går gennem overordnet set tre faser, fem trin og ideelt set to planer. Det sidste vender vi tilbage til.
For nogle virksomheder kan trappens fem trin tage 18 måneder at passere, mens andre kan hænge fast i første fase i flere år. Dette fordi kultur, mange interessenter, manglende fokus og legacy-systemer giver udfordringer.
Alle tror, at det er specielt i deres branche, eller for deres virksomhed – men det er det ikke. Der er blot virksomheder og brancher, som er længere fremme i udviklingen end andre.
De to planer, gør som Hitchcock
Du skal tænke digitalisering, som Alfred Hitchcock tænker film. Han skrev to manuskripter, et for hvad du skulle se og et andet for, hvad du skulle føle. Når du digitaliserer, skal du bruge to planer – en for teknologien du implementerer og en for din organisation og de mennesker som det vil berøre.
Dette fordi en digital omstilling handler meget mere om mennesker end om teknologi. Men det er ofte planen for organisationen, virksomheder glemmer og så går det galt, eller i bedste fald – bliver det aldrig helt optimalt.
Af: Mie Bilberg, Dansk Industris ekspert i e-commerce
Modenhedsrejsen – inddelt i tre faser
e-commerce værktøjer
*Tak til forandringsleder Pia Kruse Stanelt fra Villau Consulting for input til planen for organisationen, og til Anna Katrine Matthiesen fra Vertica til input til planen for den tekniske løsning.