29.04.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Hvordan kan AI reducere mængden af returvarer?

Returvarerne er for  mange webshopejere en bekostelig udfordring og de danske webshopejere vil meget gerne undgå dem, mens de  danske forbrugere helst ikke vil undvære dem. Hvad er status og hvad er løsningen, det ser vi på med nye tal fra analysen Danskernes e-commerce tracker.

Økonomi har fået flere store aktører på onlinemarkedet til at tage centrale skridt for, at reducere mængden af returvarer og dermed drive en mere effektiv forretning og øge bundlinjen.

Ifølge Mie Bilberg, chefkonsulent for e-commerce i Dansk Industri, har det øgede antal varer, der handles online, også skubbet til andelen af returvarer. Den nye udvikling hos flere førende webshops, særligt inden for modeindustrien, kan man godt kalde et nybrud, mener hun og forsætter.

blobid10.png

Der eksperimenteres i branchen med forskellige greb, i forsøg på at bringe andelen af returvarer ned i et mere overskueligt leje. Fx er der flere webshops, der ikke længere tilbyder fri retur, men stadig har fri fragt, for at det ikke skal koste for meget i konkurrenceevne.

En ny analyse fra DI viser at syv procent af danskerne returnerede deres køb i første kvartal 2024. Heraf svarede 56% at årsagen til, at de sendte varen retur var grundet forkert størrelse. Det findes der heldigvis løsninger for.

blobid1.png

Informerede købsbeslutninger

Øget gennemsigtighed om produktets størrelse, pasform og kvalitet kan hjælpe kunder med at træffe mere informerede købsbeslutninger. Dette kan reducere antallet af returneringer, der skyldes fejlkøb. Derfor hjælper de gode og præcise produktbeskrivelser.

Her kommer fire bud på, hvordan teknologi kan hjælpe danske virksomheder med at reducere antallet af returneringer.

Læs også: De danske online forbrugere har handlet igennem – men hvor og hvad?

360-graders billeder og videoer

360-graders billeder og videoer kan give kunderne en bedre produktpræsentation, før de køber dem. Dette kan også hjælpe med at reducere antallet af returneringer, der skyldes fejlkøb.

Kunstig intelligens (AI)

AI kan bruges til at forudsige, hvilke produkter der er mest tilbøjelige til at blive returneret. Dette kan hjælpe virksomheder med at optimere deres lagerstyring og reducere returvarer.

Virtual reality (VR) og augmented reality (AR)

VR og AR kan bruges til at give kunderne en mere realistisk oplevelse af produkterne, før de køber dem. Dette kan hjælpe med at reducere antallet af returneringer, der skyldes fejlkøb.

Personlige anbefalinger

Anbefalingsmotorer – med personlige anbefalinger kan hjælpe virksomheder med at målrette produkter til kunder, der er mere tilbøjelige til at beholde dem. Dette kan gøres ved at bruge data om kundernes tidligere køb, interesser og behov.

Ved at implementere en eller flere af disse teknologier kan virksomheder reducere returvarer og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Download: Danskernes e-commerce tracker Q1 2024

Fri fragt og en nem retur – er et konkurrenceparameter

Der er ingen tvivl om, at den nemme returproces er et stærkt konkurrenceparameter. I følge Årsudgivelsen af Danskernes e-commerce tracker, fremgår det at de danske forbrugere vurderer, at fri retur er vigtigere for dem end fri fragt. Derfor kan det koste i konkurrenceevne, hvis man ikke sikrer, at der er en nem returproces. Dette kan gøres ved at tilbyde gratis returforsendelse, hurtige refusioner og fleksible returregler. Sådan er det fx på Boozt.com, som også er forgangsbrand på at turde at tage et opgør med de forbrugere, der har et uhensigtsmæssigt forbrug af returneringer. Derfor har Boozt.com siden 2019 ekskluderet næsten 50.000 brugere fra deres platform. Her henviser boozt.com til deres politik omkring Fair Use. Det har gjort, at Boozt.com har kunne reducere deres mængde af returvarer og har nu en andel på blot 35%, som efter sigende er lavt indenfor salg af tøj og sko.

Læs også: Temu stormer frem på det danske marked

Vi bliver klogere i eCom Club

Netop reducering af returvarer var samtaleemnet til DIs sidste - eCom Club. Her hørte vi hvordan DI-medlem og SaaS virksomheden Float hjælper danske virksomheder med at reducere returvarer med en AI-baseret løsning. Vi optog en lille film, og du kan derfor her høre Christian Endresen Co-founder af Float fortælle lidt om deres løsning:

Om DI e-commerce

DI e-commerce er en tværgående medlemsservice, der leverer viden, analyser, events og fællesskab til alle medlemmer af Dansk Industri, så DI´s medlemmer er på forkant og kan træffe smarte forretningsbeslutninger. Læs mere om os her.

Relateret indhold