Maksimer digital eksport med AI
Rasmus Stouby gav eksempler på e-eksportdagen på, hvordan AI skaber resultater, også når det gælder digital eksport. Se eller gense Rasmus' oplæg her.
At vinde kundeandele på udebane er benhårdt arbejde. Nyt sprog, udførlige datakrav, kulturelle forskelle, uvante forbrugerplatforme og spredte budgetter gør barrieren høj.
Det kræver værktøjer, som vi skal have med os i vores digitale rejsekuffert, på vejen mod nye markeder.
AI er din bedste investering i marketing
Men anvendes AI ikke optimalt, kan det også blive din værste investering, nogensinde.
AI er ligeså dygtig, som vi gør den til, så hvis det data vi fodrer AI med er skidt, så vil udfaldet også være skidt. Omvendt kan brugbart og godt stamdata, give et godt resultat.
AI kæmperne - kom godt i gang
Der findes mange forskellige AI tools, men Rasmus udpeger særligt tre platforme:
- OpenAI - let at implementere.
- CoPilot - findes på alle Windows pc'er.
- Gemini - findes i Google Cloud.
Alle tre platforme er nemme at arbejde med, implementere og anvende når du skal godt i gang med AI.
Kun fantasien sætter grænser
Rasmus Stouby gav fire eksempler på usecases, som alle kan lade sig gøre, ved brug af AI:
- Oversætte et helt site på tværs af 10 sprog på en eftermiddag.
- Oprette og berige produktdata helt automatisk på 10 sprog simultant.
- Finde de produkter der driver trafik og regne ud hvor man kan hente profitten i stedet.
- Oprette og inddele produkter i kategorier der matcher efterspørgslen fra søgemaskiner.
Alle ovenstående eksempler kan lade sig gøre gennem implementering og investering i AI. Det handler blot om, at det stamdata du fodrer AI med, er godt og brugbart data.
AI for alle - dyk ned i DI's AI univers her: Vejledning om kunstig intelligens - DI
Få det hele med
Rasmus Stouby, har været i bureaubranchen i 10 år og beskæftiger sig i dag med at få AI integreret i forretningen. I 2023 vandt Rasmus også DI's eCom Talent Award 2023 i kategorien eCommerce frontrunner. I videoen nedenfor - kan du se Rasmus' 20 minutters oplæg fra e-eksportdagen. Rasmus deler sine tips til, hvilke optimeringstools, du skal have i den digitale rejsekuffert og deler relevante usecases som bl.a. fortæller hvordan du får AI til at arbejde effektivt for dig på vej mod nye markeder.
Læs også her, hvorfor Rasmus vandt eCom Talent Award 2023
Vil du inviteres med næste gang vi afholder et e-eksport event? Læs mere her: Tilmeld dig DI e-commerces nyhedsbrev.
eCom Talent Award 2025
Hvem fortjener at vinde? eCom Talent Award hylder dem, der skaber vækst, effektivitet og udvikling i danske virksomheder. Dygtige ledere, specialister, mellemledere og medarbejdere, der gør det godt, skal fejres, og med priserne vil vi vise ”best practice” indenfor eCommerce-faget. Og vi sætter fokus på fremtidens eCommerce-kompetencer, som de danske virksomheder allerede efterspørger i dag. Vi har i år en ny kategori, hvor vi hylder innovation indenfor e-commerce. Her sætter vi fokus på de virksomheder, der skaber værdi ved brug af kunstig intelligens (AI).