19.08.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Verdens største - er ikke størst i Danmark

Verdens største online markedsplads Amazon er ikke størst i Danmark. Amazon er røget ud af Top 10 i andet kvartal, når vi måler på, hvilken webshop danskerne sidst handlede i og det er tilsyneladende også kun hver anden dansker, der kender til virksomheden Amazon ifølge en ny DI-analyse.

En ny temaanalyse fra Dansk Industri om online markedspladser viser, at 54% af danskerne kender den britiske Amazon.co.uk. 52% af danskerne kender den tyske Amazon.de, og 28% kender den svenske Amazon.se. Så Amazon ligger lunt i svinget i Danmark – men er slet ikke i nærheden af den kendskabsgrad, som tyske Zalando har med 88%, Boozt.com har med 80%, og Temu har med 71%. 

A graph of a number of people

Description automatically generated with medium confidence

Temu har overhalet Amazon i kendskabsgrad

Det overraskende er, at en online markedsplads som Temu er strøget ind på danskernes radar og har på under et år skabt en tårnhøj kendskabsgrad. At skabe kendskab til et produkt eller mærke er ofte et langt sejt træk, og på 30 år er Amazon altså ikke kommet længere, end til at cirka hver anden dansker kender til Amazon som markedsplads. De har heller ikke på noget tidspunkt gjort som Temu, nemlig overtaget stortset alle danske digitale annonceflader med reklamer.

Download analyse: Globale online markedspladser og danske forbrugere

Hvor handler de danske forbrugere?

Når de danske forbrugere handler på globale online markedspladser, altså markedspladser der ikke er registeret i Danmark med dansk CVR, så er Zalando både i kendskabsgrad og i faktisk køb nummer et. Næsten hver fjerde dansker har handlet på Temu, en markedsplads ikke mange kendte for blot et år siden. Ni procent af danskerne har handlet på den tyske Amazon indenfor de seneste seks måneder.

A graph of a number of people

Description automatically generated with medium confidence

Læs også: De fem største digitale markedspladser i Europa 

Amazon trækker nu supervåben

Selvom det kniber for verdens ældste og stadig største online markedsplads at bygge kendskab i Danmark, så er Amazon stadig størst tværs af Europa iflg. sidste nye tal fra Statista.

Amazon har ikke for vane at hvile på laurbærrene, og nu har de da også trukket supervåben frem i kampen om markedsandele fra de kinesiske shoppingsapps. De har i 2024 indgået partnerskaber med sociale medier og influenters – som sammen udgør begrebet ”social commerce”.

Tidligere i år annoncerede de et partnerskab med Meta og Snapchat. I august 2024 har de netop annonceret flere stærke partnerskaber med TikTok og Pinterest, fortæller bl.a  DetailWatch. Det betyder, at forbrugerne kan shoppe direkte i feedet på de sociale medier, og at influenterne kan linke til deres ”Shop like Me – butik” på Amazon. Amazon siger selv, at de vil vinde på bekvemmelighed.

Det partnerskab er smart, siger vi i DI e-commerce, fordi der er ikke noget, der sælger så godt, som gode influenters der anbefaler produkter, og fordi at Amazon har optimeret kunderejsen ved at forkorte vejen, fra at forbrugeren føler sig inspireret , til at forbrugeren har købt produktet og kan scrolle videre.

Læs også: Danske virksomhedscases med salg via Amazon

Det er en god nyhed, for de danske virksomheder, der sælger via Amazon, som også kan tænkes ind deres marketingtaktik på eksportmarkederne. 

DI mener

Temu bliver en større og større spiller på det danske marked. Derfor er det vigtigt, at Temu – ligesom andre online markedspladser – skal overholde de nye og strammere europæiske regler, der netop er trådt i kraft. EU-kommissionen har allerede  krævet svar fra Temu om deres forretningspraksis – og inden oktober skal de leve op til reglerne eller risikere en stor straf.

EU’s Digital Services Act trådte i kraft i februar 2024, og det nye regelsæt stiller flere krav til store online platforme, når det kommer til bl.a. forbrugersikkerheden. Hvis en stor online platform ikke overholder reglerne, så kan EU-kommissionen give onlineplatforme som Temu en bøde på op til seks procent af den årlige omsætning.

Skrevet af:

Mie Bilberg