14.10.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Nye medlemsfordele – DI introducerer rabataftaler

Som noget helt nyt tilbyder Dansk Industri nu rabataftaler i samarbejde med medlemsvirksomheder. Vi arbejder løbende på at etablere nye aftaler, som du som medlem kan drage fordel af. Hvis du har et forslag til en ny rabataftale, kan du her læse om de kriterier, medlemsvirksomheden skal opfylde for at indgå et samarbejde om en rabataftale.

De nye rabataftaler er oprettet for at give dig endnu en fordel ved at være medlem af Dansk Industri. Du kan benytte dig af muligheden for at tilbyde dine produkter og services til andre DI-medlemmer. Du kan naturligvis også benytte dig af, at opnå rabat af de gode tilbud, som stilles til rådighed via DI's rabataftaler.

De rabataftaler som vi indgår, skal give en besparelse, som DI-medlemmer får adgang gennem DI´s nyoprettede rabatordning. Ligeledes skal rabatordningen give medlemsvirksomheder mulighed for at tilbyde produkter eller services, som andre medlemmer af DI kan drage fordel af. Det kan bl.a. være med til at fremme samarbejdet mellem medlemmerne og den virksomhed, som rabataftalen er indgået med og derved styrke samhandel blandt Dansk Industris +20.000 medlemsvirksomheder.

Er du leverandør til e-commerce?

Har du den software, det system, emballage, service eller løsning som aktører i e-commerce har brug for, skaber det mulighed for at tilbyde dit produkt til en særlig DI-pris gennem DI´s rabatordning. Ved at tilbyde rabatter til DI’s brede netværk af medlemmer, kan leverandører af e-commerce løsninger tiltrække nye kunder og styrke synligheden og markedsposition.

Hvilke kriterier skal opfyldes for at indgå en rabataftale?

For at kunne indgå i en rabataftale i samarbejde med Dansk Industri, er der nogle kriterier som skal opfyldes, så vi sikrer at rabataftalen er til fordel for alle medlemmer af DI.

  • Rabataftaler med medlemmer
    Rabataftalerne kan indgås med medlemsvirksomheder.
  • Landsdækkende tilgængelighed
    Aftalerne skal være landsdækkende, for at sikre, at uanset hvor i landet virksomheden befinder sig, kan alle medlemmer drage nytte af de fordele, der er forbundet med rabataftalen.
  • Relevans for medlemmernes daglige drift
    Aftalerne skal være målrettet ydelser og produkter, som de fleste medlemmer bruger i deres daglige drift.
  • Betydelige rabatter og fordele
    Rabatterne skal være betydelige nok til at give en reel økonomisk fordel for medlemmerne.

Kan din virksomhed tilbyde en fordelagtig aftale  eller har du et forslag til en ny rabataftale vi kan indgå, som medlemmer af Dansk Industri kan drage fordel af, så kan du indsende et forslag til en ny rabataftale her. Har du spørgsmål eller brug for at høre mere om mulighederne for rabataftaler, er du velkommen til at tage kontakt til Louise Knudsen på lokn@di.dk.

Relateret indhold