Black Friday – nej tak, eller vent nu lige engang?
Måske spørger du dig selv, hvad skal vi med Black Friday? Har du en mindre webshop eller butik, har du måske oplevet, at konkurrencen i perioden omkring Black Friday er ekstra hård og du får lyst til at stå af ræset?
Hej webshop
Du kan godt lade være med at deltage i rabat-ræset, hvis du vurderer, at det er det rette for jeres forretning. Men husk at regne på alle tallene, før du konkluderer om du skal være inde eller ude på Black Friday.
Kan man sige nej tak?
Ja – man kan sige nej tak. Der er andre, der vælger at sige nej tak til Black Friday, som fx Christina Lundsteen, der sælger eksklusive puder. Hun sendte fx denne mail til hendes nyhedsbrevmodtagere for at informere om, at her holder prisen sig stabil.
Eller Ikea, der gik kontra i 2023 med et glimt i øjet og satte prisen helt i vejret, fordi de bruger dagen til at sende et stærkt budskab om, at her er prisen altid lav.
Der er mange måder at bruge Black Friday som en affyringsrampe til at sende de budskaber ud i verden, som man gerne vil kendes for.
Læs også: Black Friday 2024 – hvor vildt bliver det? - DI
Kend dine tal og få hele billedet med
Når det så sagt, så skal du som virksomhedsejer huske også at tage stilling til at det er en af årets største handelsdage. Der bliver købt rigtig mange julegaver på Black Friday og det er også dagen der kickstarter – det store julesalg. Hvad gør det ved dit salg på den korte og den lange bane – hvis du melder dig ud af ræset? Kan du bruge anledningen til at lave events, på dage hvor konkurrencen er mindre hård? Men hvor du stadig tapper ind i et mindset, hvor forbrugerne er klar til at spiller med på dagsordenen.
Som fx DI´s medlem DUFFBEAUTY gør – ved at invitere til Liveshopping d.19.november?
Den langsigtede strategi
Black Friday kan bruges til andet end at rydde ud på lageret. Det er nemlig også en god anledning for mange til at samle permission ind til sine nyhedsbreve. Dette fordi mange forbrugere ser det som en god service at blive adviseret direkte i mailboksen, når de gode tilbud slippes fri og det gør, at de er lidt mere motiveret for at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Som fx Maanesten gør her.
Måske har du også den krog at smide i søen, at alle dem, der er tilmeldt nyhedsbrevet, får eksklusive tilbud, som ingen andre får adgang til. Det vil også være en måde at begrænse dine tilbud på og en måde at få mere igen for handlen.
En email permission er penge værd, da mange studier viser, at email som medie er den kanal, der har den højeste konverteringsrate. Derfor bruger virksomheder ressourcer på at bygge gode email-lister med mange nyhedsbrevmodtagere.
Så spørg dig selv - kan Black Friday bruges til at hente nye email permissions? Det vil give dig den fordel, at du får data og kunder, som du kan skrive til også på den anden side af Black Friday. I så fald er det et mere langsigtet – men klogt træk.
Så når du evaluerer, om din virksomhed skal tage del i Black Friday eller ej, er det vigtigt, at få det fulde billede med og kende alle tallene. Det kan nemlig ændre billedet fra at være en dag med hård konkurrence til at være en dag med gode muligheder for dig.
Uanset hvad du vælger, så ønsker vi dig pøj, pøj med det...
Er du founder?
Er du founder, med mindst to ansatte og en webshop? Så har vi en eksklusiv invitation til dig og et netværk at invitere dig ind i. Kontakt os for mere info (MLBI@DI.dk)