To faser af e-commerce - fra opbygning til vækst
Når vi arbejder med e-commerce, oplever vi at de kompetencer, der kræves for at lykkes, ændrer sig undervejs. Ifølge E-commerce Manager hos BJ-Gear, Mathias Lundquist, kan vi opdele kompetencebehovet i to faser. Den første er opbygning og implementering – og den næste er drift og vækst.
Mathias Lundquist kom i finalen til eCom Talent Award 2025, og er dermed udpeget som en af Danmarks største e-commerce talenter. Vi har spurgt Mathias, hvordan de arbejder med talent og udviklingen af organisationen med de digitale ambitioner de har hos BJ Gear. Få Mathias erfaringer og gode råd her.
Det er to meget forskellige discipliner, og derfor kræver de også forskellige profiler og fokusområder, fortæller Mathias. Han plejer at sig, at hvis han gør sit arbejde godt i fase 1, så har han gjort sig selv arbejdsløs. Det betyder nemlig, at han har skabt det nødvendige fundament, så en anden profil kan tage over og sikre vækst i fase 2, fortæller Mathias.
Læs også: Hvordan har Grundfos organiseret sig med e-commerce
Fase 1: Klargøring og opbygning
Denne fase handler om at få projektet op at stå – både teknisk, organisatorisk og forretningsmæssigt. Ifølge Mathias er nedenstående kompetencer essentielle for at lykkes med dette:
- Forretningsforståelse
Det hele starter her. Evnen til at forstå virksomhedens behov og hvordan e-commerce skal integreres i de eksisterende processer, er afgørende. Det handler om at kunne identificere, hvor forretningen tjener penge – og hvordan teknologien kan understøtte det. Uden en solid forretningsforståelse bliver resten hurtigt gætværk. - Samarbejdsevne
I opstarten arbejder man på tværs af mange fagligheder: udviklere, ingeniører, stakeholders og beslutningstagere. Det kræver fleksibilitet og empati at kunne kommunikere og samarbejde effektivt med så forskellige typer mennesker – og ikke mindst at kunne tilpasse sin stil alt efter situation og modpart. - Projektledelse
Når mange opgaver skal løses af mange mennesker, er det nødvendigt med struktur og overblik. God projektledelse sikrer, at alle ved, hvad de skal, hvornår – og hvorfor. - Teknisk forståelse
Det er ikke nødvendigt at kunne kode, men det er en stor fordel at forstå, hvordan systemerne spiller sammen, og hvilke tekniske muligheder der findes. Det gør det lettere både at træffe de rigtige valg og at kommunikere mellem tekniske og ikke-tekniske parter. - Praktisk erfaring
Alt er nemmere hvis man har prøvet lignende projekter før. Det gør det meget nemmere at undgå faldgruber – og øger sandsynligheden for at nå i mål til tiden og inden for budget.
Fase 2: Drift og vækst
Når platformen er lanceret og stabil, ændrer fokus sig fra det mere tekniske projektarbejde, til nu at handle om at tiltrække kunder, skabe vækst, øge omsætningen og maksimere forretningens fortjeneste. Her fremhæver Mathias følgende kompetencer som kommer i spil i fase to.
- Forretningsforståelse
Den forretningsmæssige indsigt forsvinder ikke – men nu bruges den til løbende optimering og vækstfokus. - Dataanalyse
Når systemet kører, begynder dataene at tale. Evnen til at analysere kundeadfærd, salg og konverteringsrater er essentiel for at træffe de rigtige beslutninger. - Marketingviden
Vækst kræver synlighed. Derfor bliver viden om digitale kanaler, performance marketing, kampagner og kunderejser en central faktor i denne fase. - Praktisk erfaring
Ligesom i fase 1 gør erfaring en kæmpe forskel – både i forhold til at skalere fornuftigt og til at reagere hurtigt, når markedet ændrer sig. - Kundefokus
I denne fase er det kunden, der er i centrum. Evnen til at forstå og arbejde ud fra kundens behov og oplevelse er det, der driver langsigtet vækst og loyalitet.
Ved at forstå de to faser og de kompetencer, der hører til hver, kan man ikke bare opbygge en succesfuld e-commerce forretning – man kan også sikre, at den vokser og udvikler sit potentiale over tid, lyder det fra Mathias.
Læs også: Mathias Lundquist - Vi har 350 millioner produktvarianter online
Bliv klogere på e-commerce
Mathias er medlem af DI´s eCom Club - vil du også være medlem? Læs mere her: eCom Club – bliv en del af fællesskabet - DI
Har du brug for eCom start-hjælp? - kom videre her: Kom godt i gang med e-commerce - DI
Forstå modenhedsrejsen for dig der skaber udvikling med e-commerce. Se det her