08.08.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Mobilt og moderat - sådan handlede danskerne online i andet kvartal 2025

Andet kvartal i 2025 startede uden de store helligdagsrystelser – men med klassisk dansk forårsvejr. April var både kølig og grå, maj skød sommeren i gang med sol og koncerter, og i juni gik danskerne til stranden og til festival.

Samtidig dykkede forbrugertilliden i maj til det laveste niveau i to år. Og selvom juni bød på lidt lysere udsigter, vurderer forbrugerne fortsat, at både landets og egen økonomi er dårligere end for et år siden. Alligevel fortsætter onlinehandlen stabilt fremad og danskerne klikkede i gennemsnit køb 3,5 gange per måned i andet kvartal og brugte i snit 1.531 kr. om måneden.  

Mere mobilt end nogensinde før  

Sammenlignet med samme kvartal sidste år er der kun marginale ændringer i onlineforbruget, men de nye handelsmønstre og mere mobile vaner spreder sig forsat stabilt.

Mobiltelefonen står nu for 47 % af alle onlinekøb, og mobilbetalinger udgør 36 %, især blandt børnefamilier, hvor mobilen både bruges til at klikke, betale og følge pakken.

Læs også: Nets-nedbrud udstillede et skrøbeligt dansk betalingsmarked

Udviklingen over tid  

Samlet set er det dog forsat betalingskortet, der med 53% udgør den mest anvendte betalingsløsning blandt danskerne – men kortet forbliver oftere og ofte i lommerne til fordel for mobile betalingsløsninger som Mobilepay, Googlepay og Appelpay. Det skal dog bemærkes, at mobile betalingsløsninger også kan anvendes på PC.

47 % af danskernes seneste onlinekøb blev foretaget via mobiltelefon. Nedenfor vises udviklingen over tid for alle online forbrugergrupper i forhold til skiftet fra PC til mobil som foretrukket enhed. 

Relateret indhold