Foto: Leaders of Trade

06.10.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Tillid, vækst og ansvar i en AI-drevet tidsalder

Hvordan skaber vi vækst i en AI-drevet verden uden at miste tillid og ansvarlighed? Det spørgsmål var centralt, da Dansk Industris e-commerce-ekspert og talsperson, Mie Bilberg, deltog i en workshop på ”Leaders of Trade-konferencen” i København.

Tillid starter indefra

DI’s  nye analyse af generativ AI (GenAI) viser, at 8 ud af 10 danske virksomheder oplever, at GenAI gør opgaver hurtigere og lettere, og næsten halvdelen ser højere kvalitet og kreativitet.  

“Det styrker tilliden, når medarbejderne oplever, at AI gør deres arbejde mere meningsfuldt” lød det fra Mie Bilberg. Den nyvundne tid – frigives til at løse andre ting og kun 4% reducerer i antallet af ansatte. Det er nok her, at bekymringen for de fleste ligger, når ny teknologi introduceres – overtager det mit job?

Derfor er det vigtig, at fortælle hvad man forventer sig af den nye teknologi, hvem det påvirker og hvilken betydning det får – klare informationer og transparens tale, lød rådet fra panelet.

De to planer, gør som Hitchcock

Du skal tænke digitalisering, som Alfred Hitchcock tænker film. Han skrev to manuskripter, et for hvad du skulle se og et andet for, hvad du skulle føle. Når du digitaliserer, skal du bruge to planer, en for teknologien du implementerer og en for din organisation og de mennesker som det vil berøre, forklarede Mie Bilberg fra DI. Hun pegede også på, at e-commerce-teams ofte er organisationens pionerer, når det gælder at adoptere ny teknologi. Det viser en DI-analyse, som kortlægger de danske organisationer med e-commerce.

7 ud af 10 e-commerce-medarbejdere siger, at nye teknologitrends begejstrer dem. Næsten halvdelen ser AI og machine learning, som det de er mest begejstret omkring. Derfor er e-commerce-afdelinger ikke kun salgsdrivere, de er tillidsbyggere og forandringsagenter, der driver forretningen fremad, ved at vise nye muligheder, som nye teknologier kommer med.

Vækst og ansvar skal gå hånd i hånd

Panelet blev spurgt ind til, hvordan vi skaber balancen mellem vækst, AI og bæredygtighed.

“Fremtidens vindere er dem, der kan vokse og være grønne på samme tid. Når vi fx holder ressourcer i kredsløb gennem gensalg, reparation og genbrug, skaber vi både konkurrencekraft og nye indtægtsstrømme. Jeg ser mange virksomheder, der investerer massivt og gør en kæmpe indsats for at drive den grønne omstilling. Men det kan jo ikke nytte noget, at vi gør vores virksomheder kampsvage ved at drukne dem i regulering undervejs.”  lød det fra Mie Bilberg.

Og pegede samtidig på, at her spiller AI en vigtig rolle, teknologien kan hjælpe os med at optimere ressourceforbruget, reducere spild og udvikle nye cirkulære forretningsmodeller. Men hvis AI kun bruges til at skabe mere overforbrug, så mister vi både tillid og langsigtet konkurrenceevne. Den rigtige balance er, at AI bliver en accelerator for grøn vækst, ikke bare for hurtigere vækst. Og også her skal vi balancere reguleringen, og ikke kvæle innovation og muligheder i Europa.

Ledelse i AI-tiden

AI ændrer ikke bare teknologi, det ændrer ledelse, sagde moderatoren Anca Iordanescu, der samtidig ikke mente, at AI vil gøre ledere overflødige, men gøre direktiv ledelse forældet.  

”Den næste generation af ledere skal være facilitatorer, der sætter retning, skaber tillid og giver medarbejdere mod på at teste og lære.” lød svaret fra Mie Bilberg.

DI’s analyser viser, at kultur er den største barriere for digital omstilling. Derfor er fremtidens vigtigste ledelsesopgave at skabe organisationer, hvor medarbejdere tør tage ny teknologi til sig og hvor organisationen arbejder med udviklingen.

Hvem sidder i panelet?
  • Anca Iordanescu, VP Engineering - Ingka Digital IKEA & Founder Women In Tech Alliance
  • Yvonne Magnusson-Norling, Chairwoman - Shiftretail
  • Mie Bilberg, Spokeperson & Senior Advisor of e-commerce & e-export - Danish Industry

    Leaders of Trade - an European Industry event

Talent vil blive, hvor der er udvikling

Da talen faldt på fastholdelse af det dyrebare talent i en AI-drevet tid, trak Mie igen på DI’s e-commerce-analyse. 48% af e-commerce-ansatte motiveres af at være i en branche i udvikling, 39% fremhæver muligheden for at arbejde med ny teknologi, som noget positivt, mens 33% peger på karrieremuligheder. 

Talent bliver, hvor de kan vokse, ikke bare for virksomheden, men også for sig selv, lød svaret fra Mie, men vi er også i en tid, hvor vi skal lære at leve med at medarbejdere oftere skifter job. Det er måske ikke altid en dårlig ting, fordi hver gang opstår der en ny mulighed både for medarbejderen og for virksomheden. Og som leder er det også rart at få en ny medarbejder ind, som har erfaringer fra flere virksomheder at trække på.  

Læs også: Fremtidens handelsfronter - der hvor de næste transaktioner ske - DI

Fremtidens vindere er dem, der møder forandring med nysgerrighed

Hvor e-commerce har været en lang væksthale med stabile, men vedvarende stigninger, kom AI som en eksplosion. Alligevel hænger de to tæt sammen, for de repræsenterer markante forandringer i organisationerne. Efter 30 år med e-commerce har 4 ud af 10 danske virksomheder e-commerce-ansatte og -teams, og i netop de virksomheder er der en fordel, når nye teknologier som generativ AI skal tages i brug.

En af gaverne ved e-commerce-miljøerne er, at de typisk er teknologi-begejstrede, nysgerrige og villige til at eksperimentere. De fungerer ofte som organisationens pionerer, der viser vejen og lærer resten af virksomheden at omsætte ny teknologi til reel forretningsværdi.

Det eneste konstante i verden er forandring. Og derfor er fremtidens vindere ikke dem, der frygter den, men de ledere, der formår at geare deres virksomheder til at møde forandringer med mod, nysgerrighed og ansvarlighed og dem ser vi masser af i Dansk Industri, lød afmeldingen fra Mie Bilberg.  

Få hjælp til e-commerce

Få hjælp til e-commerce her.

Se e-commerce cases: E-commerce cases │ Inspiration fra danske virksomheder - DI

Få guidelines og inspiration til brug af AI – Find det her.

Se cases der viser brug af AI: AI i e-commerce | Sådan styrker kunstig intelligens kundeoplevelser og konkurrenceevne - DI

Bliv en del af fællesskabet

Vil du være en del af eCom-fællesskabet? Tilmeld dig eCom Nyt og få nyheder, events og analyser fra Dansk Industri om e-commerce – direkte i din indbakke.

Hver måned har vi en præmie fra et medlem af Dansk Industri på højkant. Alle nyhedsbrevmodtagere deltager naturligvis i lodtrækningen 🍀 

Tilmeld dig eCom Nyt

Relateret indhold