Ny analyse, ny favorit, ny rangordenen i Top 10
DI-analysen Danskernes e-commerce tracker, der udkommer hvert kvartal er nu klar med de nyeste tal og en status på danskernes onlinehandel for tredje kvartal.
Trods sol og sommerligt vejr, der lokkede danskerne ud af hjemmet, forblev forbrugertilliden på frostpunktet i tredje kvartal. Det lagde en dæmper på både detailhandlen og forbrugernes købelyst, som bevægede sig i et mere moderat tempo.
I oktober faldt forbrugertilliden til minus 19,5, hvilket er lavere end gennemsnittet (-17,4) for de seneste seks måneder. Danskerne vurderer både deres egen og Danmarks økonomi negativt, og oplever fortsat høje priser. Det ses i adfærden, hvor vi i tredje kvartal handlede lidt færre gange online, men til gengæld brugte lidt flere penge per køb.
Danskerne er vilde med gensalg
Gensalgsmarkedet er nu blevet for stort til at blive ignoreret. På europæisk plan er det især litauiske Vinted, der løber med opmærksomheden. Platformen lukkede tidligere på året et årsregnskab med en vækst på 36% og over seks mia. kr. i omsætning og blev denne sommer udråbt til at være den største online tøjforhandler i Frankrig af French Fashion Institute.
Hitlisten: Danskernes Top webshop er for tredje kvartal 2025.
Læs også: Re-commerce er eksploderet med gensalg af tøj - DI
Også i Danmark fylder gensalg mere, både i gadebilledet og online, og derfor inkluderer vi i dette kvartal for første gang online forbruger-til-forbruger-markedspladser som Vinted. Det viste sig at være på høje tid, for Vinted indtager nu andenpladsen over de mest populære webshops i Danmark, kun overgået af Zalando.
Det skubber app-raketten Temu ned på en tredjeplads og sender Shein ud af Top 10, hvilket er et tegn på modvind for de kinesiske prisbaskere, der også i tredje kvartal oplever et stigende regulatorisk pres. For i juli konkluderede Europa-Kommissionen, at Temu foreløbigt er i strid med DSA-reglerne om produktsikkerhed og gennemsigtighed og krævede hurtige forbedringer.
Det sætter rammen for en ny digital virkelighed, hvor pris alene ikke længere er nok, hverken for forbrugerne eller for platformene.
Få alle indsigterne fra endnu et spændende online kvartal i analysen her.
Bliv en del af fællesskabet
Vil du være en del af eCom-fællesskabet? Tilmeld dig eCom Nyt og få nyheder, events og analyser fra Dansk Industri om e-commerce – direkte i din indbakke.
Hver måned har vi en præmie fra et medlem af Dansk Industri på højkant. Alle nyhedsbrevmodtagere deltager naturligvis i lodtrækningen 🍀