17.12.25 Vi rådgiver dig Nyheder

Social commerce, UGC og influencers – sådan kommer du godt fra start

Til vores sidste online event om social commerce fik vi en del spørgsmål i chatten, som vi samler op på her. De gik på, hvordan virksomheder bedst integrerer content creators og influencers i marketing mixet, og hvornår effekten i form af salg kan aflæses på bundlinjen?

Uanset om du er en nyopstartet eller en erfaren virksomhed, er social commerce og UserGenerated Content (UGC) områder med stor vækst og potentiale – men det kræver både en klar strategi og tålmodighed. 

Se eller gense online eventet her: Social Commerce anno 2026

Denne gang besvarer brevkasse-ekspert Nanna Schultz, CEO og founder af Momkind på spørgsmål. Hun kender alt til UGC, influencers og social commerce – og hendes bedste råd og erfaringer kommer her. 

Hej DI-brevkassespørger

Tak for dit spørgsmål. I dag benytter flere og flere virksomheder content creators, influencers og UGC med stor succes – men det kan tage tid og tålmodighed at opleve succes.

Social commerce kræver tid og tålmodighed

Det er sjældent, at succes sker fra den ene dag til den anden – også selvom det kan se sådan ud udefra. Hos Momkind tog det omkring 1–2 år, før vi blev økonomisk bæredygtig. I denne periode arbejdede jeg uden løn, mens vi testede content, opbyggede community og lærte, hvad der virkede. 

Mange tror fejlagtigt at samarbejde med influencers og content creators automatisk udløser målbar omsætning på kort tid. Virkeligheden er, at succes med social commerce kræver kontinuerlig indsats, eksperimenterende tilgang og løbende opbygning af relationer til relevante målgrupper.

Det er vigtigt at fejre små succeser undervejs – fx en video der performer godt eller en loyal følgerbase, der engagerer sig – det er vigtige byggesten for den langsigtede vækst. 

Læs også: Forskellen på influencers og content creators

Relationer og fællesskab driver væksten

Danskernes digitale forbrug er under forandring – og DI’s Social Commerce-analyse dokumenterer, hvordan både inspiration, dialog og handel i stigende grad flytter til sociale medier. Analysen viser, at danske forbrugere ikke blot søger produkter, men i høj grad ønsker fællesskab, autentiske oplevelser og interaktion med brands og andre brugere. Gennem fællesskab og dialog styrkes relationen mellem virksomhed og kunde, hvilket har direkte betydning for både loyalitet og salg.

Læs analysen her: Danskernes Social Commerce Tracker 2025

For virksomheder betyder det, at succes med social commerce kræver mere end blot tilstedeværelse på platformene. Der skal investeres i indhold, der passer til den enkelte platform og dens brugerkultur. Det gælder om at levere relevant og værdifuldt indhold, der opfordrer til engagement, deling og aktiv deltagelse. Community-building – eksempelvis via grupper, liveshopping, udfordringer eller UGC – skaber en platform, hvor kunderne føler sig set og hørt.

UGC – Følgerantal er ikke afgørende

Brugergenereret indhold (UGC) adskiller sig fra traditionelt influencermarkedsføring og hos Momkind har vi erfaret, at UGC ofte giver nogle af de mest autentiske og relevante resultater – og følgertal er sjældent afgørende her. Faktisk får vi jævnligt stærkt indhold fra creators med under 2.000 følgere, og mange profiler kalder sig “UGC creators”. 

Hvad er UGC

  • UGC (User‑Generated Content / brugergenereret indhold) er indhold, som skabes af brugere, kunder eller content creators – og ikke af professionelle marketingfolk. 

Hvad kan UGC være?

  • Tekst, fx anmeldelser, kommentarer eller blogindlæg
  • Billeder og fotos taget af brugere
  • Videoer, reels, stories eller andet medieindhold

Hvorfor er UGC værdifuldt?

  • Opleves ofte mere autentisk og troværdigt, fordi det stammer fra “rigtige mennesker” og ikke fra virksomheden selv
  • Giver adgang til kreativt, varieret indhold, uden at virksomheden selv behøver producere alt materialet

Strategi og budget

Mit bedste råd: tænk strategisk, når du prioriterer ressourcer og samarbejder. Overvej, om jeres virksomhed får størst værdi ved at investere i influencers med høj rækkevidde, i UGC creators, eller ved at opbygge loyale communities. Der er ikke ét rigtigt svar.

Social commerce, influencers og UGC rummer store vækstmuligheder, men det kræver realistiske forventninger, kontinuerlig indsats og fokus på både strategi og compliance.

Ønsker du at læse mere om, hvordan din virksomhed med fordel kan arbejde struktureret med social commerce, så besøg vores social commerce univers: Social Commerce

Få hjælp til social commerce

Besøg DI's social commerce univers her: Social commerce - DI

Lær mere om e-commerce her: E-commerce - DI

Bliv en del af fællesskabet

Vil du være en del af eCom-fællesskabet? Tilmeld dig eCom Nyt og få nyheder, events og analyser fra Dansk Industri om e-commerce – direkte i din indbakke.

Tilmeld dig eCom Nyt

Relateret indhold