Pressefoto: Savant Retail Congress, 10. september 2026, København. Mie Bilberg, Dansk Industri.

07.10.26 • Vi rådgiver dig • Nyheder

Hvem leder din digitale arbejdsstyrke?

September er altid en måned med mange fagmøder og konferencer. I år har samtalen om den AI-medierede kunderejse og de nye hybride organisationer fyldt blandt ledere i detail og e-commerce.

AI ændrer to sider af forretningen på samme tid. Uden for virksomheden ændrer den, hvordan kunder researcher, vælger og køber. Inde i virksomheden ændrer den, hvem – eller hvad – der udfører arbejdet.

Den sidste forandring bliver vi nødt til at tale meget mere om – for her kan vi undgå nogle problemer ved at være opmærksomme på faldgruberne.

Kunden er allerede flyttet

Jeg bruger ofte tre bølger til at beskrive udviklingen i den digitale handel. Først gjorde internettet transaktionen digital. Derefter gjorde mobil, social og omnichannel hele kunderejsen digital.

Nu rammer den tredje bølge med AI og agentic commerce. Og denne gang får vi ikke bare nye kanaler og mere teknologi. Vi får også nye aktører i kunderejsen med AI-agenter, som vi fremover også skal kunne handle med. Det betyder, at virksomheder skal designe kunderejsen til både mennesker og agenter.

Men den største ledelsesforandring sker et andet sted - inde i virksomheden.

Den usynlige arbejdsstyrke

Vi har denne sommer set Føtex træne humanoide robotter til at fylde varer på hylden og mange steder er AI-agenter sat til at håndtere kundehenvendelser, kvalificere leads, producere indhold, analysere data og udføre handlinger på tværs af systemer.  

De er nu en del af arbejdsstyrken, hvilket betyder, at vi bevæger os mod flere hybride organisationer, hvor mennesker arbejder side om side med digital arbejdskraft og autonome agenter.

DI har netop udgivet en ny analyse, baseret på 7.000 virksomheders data, der peger på, at virksomheder, der bruger AI, vokser mere og ansætter også flere medarbejdere. Det peger på, at der er gevinst at hente ved brug af AI, både for mennesker og for forretningen. Men det skaber også nogle helt nye ledelsesproblemer, som jeg har drøftet med mange ledere de seneste måneder.

For en agent står ikke på organisationsdiagrammet, den har ingen jobbeskrivelse, ingen medarbejdersamtale og ingen nærmeste leder. Alligevel kan den tale med kunder, påvirke brandet, træffe beslutninger, arbejde på tværs af systemer og i nogle tilfælde disponere over penge.

Vi har en helt ny situation – som har fået et eksotisk begreb - phantom headcount, som kan forstås som en usynlig arbejdsstyrke.

For mange virksomheder er AI indtil nu vokset frem gennem eksperimenter, hvor medarbejdere har bygget agenter og sat dem i gang. Men når eksperimenterne bliver sat i drift, ændrer spørgsmålene sig, for hvem har overblikket over alle agenterne? 

Jeg har hørt eksempler på organisationer, hvor tidligere medarbejdere måtte kaldes tilbage for at lukke en agent ned, som kun kunne tilgås via den persons login. Andre steder har agenter fået for brede mandater, fordi det ikke var tydeligt defineret, hvor deres ansvar begyndte og sluttede.

Det er her, at AI holder op med kun at være et teknologiprojekt og i stedet bliver til en ledelsesopgave. 

Hvis agenten var en medarbejder, hvem ville så lede den?

Når en agent sættes i produktion, bør lederen stille nogle af de samme spørgsmål, som vi ville stille om enhver anden ressource i organisationen. 

Hvem ejer agenten? 
Hvem kontrollerer kvaliteten? 
Og hvem står til ansvar, når den tager fejl?

Det lyder måske basalt, men det er den type governance, der let bliver glemt, når teknologien udvikler sig hurtigere end organisationen omkring den.

Menneskets rolle med mere AI?

Hvad bliver så menneskets rolle i fremtidens hybride organisation? World Economic Forums Future of Jobs Report 2025 peger på AI og big data som nogle af de hurtigst voksende kompetenceområder, der er behov for. Den globale detailbranche forventer, at andelen af opgaver udført af mennesker falder fra 56 procent i 2025 til 42 procent i 2030, ifølge samme rapport.

Men rapporten peger også på, at en række dybt menneskelige kompetencer står højt på virksomhedernes ønskeliste, såsom lederskab, social indflydelse, robusthed, nysgerrighed, empati og evnen til at lære.

Det giver god mening, for jo mere arbejde teknologien kan udføre, desto vigtigere bliver menneskets rolle måske ikke som udfører, men som den, der sætter retning, vurderer kvalitet, forstår kontekst og tager ansvar.

Lederen skal kunne navigere i en organisation, hvor medarbejdere ikke længere nødvendigvis kun er mennesker, og hvor beslutninger i stigende grad bliver forberedt eller udført af systemer, og den enkelte medarbejder skal lære at lede agenter.

Det kræver teknologiforståelse, men det kræver også dømmekraft, kritisk sans og ledelse.

Når arbejdsstyrken ikke længere kun består af mennesker, bliver ledelsens opgave at skabe overblik over både den menneskelige og den digitale arbejdskraft – og sikre klare rammer for, hvem der gør hvad, med hvilket mandat og med hvilket ansvar.

Vi går nu ind i en ny fase af AI, hvor agenterne skal fra eksperiment til drift. Det rejser nye spørgsmål om governance, ansvar og ledelse. Heldigvis er det en udvikling, vi ikke behøver stå alene med.

For mange ledere i branchen handler den næste fase derfor ikke kun om at få flere agenter ind i virksomheden, men om at lære organisationen at lede dem.

Denne artikel blev bragt i Detailwatch først.

Relateret indhold