Derfor er Women in eCommerce - et erhvervspolitisk anliggende
Der var brunch, netværk og latter i Industriens Hus. Men under Women in eCommerces nytårsbrunch lå et langt mere alvorligt budskab, for Danmark har ikke råd til at lade halvdelen af sit digitale talent stå i skyggen. Vi var 35 kvinder samlet, ledere, specialister og iværksættere. Side om side sad IT-arkitekten, den digitale salgschef, iværksætteren og logistikleverandøren.
Women in eCommerce repræsenterer hele værdikæden med kompetencer, som den moderne, digitaliserede organisation har brug for. Kompetencer som salg, marketing, UX, IT, logistik, projektledelse, rådgivning og entreprenørskab.
Præcis sådan ser fremtidens konkurrencekraft ud, tværfaglig, kunderejseorienteret, digital og forretningskritisk.
Temaet for Nytårsbrunchen og mødet var magt. Hvem har den, hvem mangler den og hvad betyder det for dansk erhvervsliv, når vi ikke trækker på hele talentpuljen?
Hvad er e-commerce?
E-commerce (elektronisk handel) betyder ganske enkelt køb og salg af varer og services via internettet. Men i praksis dækker e-commerce over en hel digital værdikæde – fra markedsføring til levering og kundeservice.
E-commerce omfatter bl.a.:
1. Synlighed og markedsføring
Virksomheder bruger digitale kanaler som søgemaskiner, sociale medier, nyhedsbreve og online annoncer til at nå kunderne.
2. Webshop og digitale platforme
Kunden møder virksomheden via en webshop, app eller markedsplads (fx Zalando, Amazon eller virksomhedens egen hjemmeside), hvor produkter vises, sammenlignes og købes.
3. Betaling og datasikkerhed
Køb gennemføres via digitale betalingsløsninger (kort, MobilePay, Apple Pay m.fl.) med fokus på sikkerhed, databeskyttelse og forbrugerrettigheder.
4. Lager, logistik og levering
Når ordren er afgivet, aktiveres den fysiske del af e-commerce:
-Lagerstyring og plukning af varer
-Pakning og forsendelse
-Levering til hjemmet, pakkeshop eller afhentningssted. Her spiller transportvirksomheder, distributionscentre og logistikteknologi en central rolle.
5. Returnering og kundeservice
E-commerce inkluderer også håndtering af returneringer, reklamationer, support og dialog med kunden før, under og efter købet.
6. Data, teknologi og automatisering
Bag kulisserne bruges IT-systemer, kunstig intelligens og dataanalyse til at:
-Forudsige efterspørgsel
-Optimere lager og levering
-Personalisere tilbud
-Forbedre kundeoplevelsen
E-commerce dækker både:
B2C (Business-to-Consumer): Virksomhed → forbruger (fx webshops)
B2B (Business-to-Business): Virksomhed → virksomhed (fx digitale indkøbssystemer)
Kort sagt: E-commerce er ikke kun et klik på “køb”. Det er en sammenhængende digital handelsmodel, der forbinder markedsføring, teknologi, betaling, logistik og kundeservice – fra første kontakt til varen er leveret og evt. returneret igen.
Talent er Danmarks vigtigste råstof og e-commerce er infrastruktur
Dansk erhvervsliv er dybt afhængigt af at lykkes digitalt. Digital handel vokser år for år, både for virksomheder med B2B kunder og B2C kunder.

Værd at bemærke er, at digital handel vokser også i de markeder, hvor resten af økonomien ellers står stille og har det svært. Så er der potentiale for danske virksomheder at hente gennem digital eksportsalg.
Tilmeld dig: e-eksportdagen 2026 – vind og vækst med digitalt eksportsalg
En paneldebat om muligheder og udfordringer i 2026
Digital forretningsudvikling, data, platforme, kunderejser og logistik er blevet til virksomheders infrastruktur og vi oplever et skifte mod, at det er i stigende grad er kritisk infrastruktur at mestre på tværs af brancher lød det fra panelet.
I mange virksomheder er e-commerce-teams frontlinjen i den digitale omstilling. Det er her, at forretning og teknologi mødes og hvor nye teknologier som generativ AI ofte først tages i brug. Det genkendte deltagerne tydeligt da emnet blev bragt op i paneldebatten.

Panelet bestod af Emilia Lindfors, Luxplus, Kirsten Lei, Abena og Ditte Hardahl, Ilva og var modereret af Mie Bilberg fra Dansk Industri.
Som Ditte Hardal nævnte, at det at være infrastruktur og frontlinje for det meste, er både e-commerce afdelingens gave og udfordring. Derfor er den største udfordring for os i 2026 – er tid. Mangel på tid til at nå og forholde os til det hele. E-commerceansatte forventes, at vise vejen for omnichannel, at håndtere et fragmenteret medielandskab, mestre indhold på tværs af kanaler, lede organisationen både opad, udad og nedad. Samtidig er vi typisk dem, der først tager ansvar for nye teknologier som AI. Så opgaverne er mange, og ansvaret er bredt, forklarede hun fra hendes hverdag og salen nikkede med.
Kirsten Lei fra Abena supplerede, at det var netop derfor, at de hos Abena investerer massivt i kompetencer og opnominerer i e-commerce afdelingen. AI rummer et enormt potentiale for digital handel, både i interne processer men også i det eksterne på online markedspladser og andre eksterne platforme, men nogen skal kunne betjene det, så det kræver mere ”human capital” sagde hun, før at vi kan forløse det og det er præcis hvad vi investerer i, i 2026.
En pipeline til fremtidens ledelse
E-commerce er et videnstungt og forretningskritisk område, det stod lysende klart i samtalerne og er bakket op af data fra DI's mange analyser på området og dermed er ecommerce fagfolk også en naturlig pipeline til fremtidens bestyrelser og ledelse.

Peter Larsen, Chef for Virksomhedsudvikling - Dansk Industri
Peter Larsen fra DI Ledelse gav et oplæg om fremtidens bestyrelser og hvad de efterspørger, nemlig kompetencer, der kan hjælpe virksomheden videre dér, hvor virksomheden er i sin udvikling. Digitalisering, e-commerce og AI er i stigende grad centrale kompetenceområder.
Læs mere om: DI's ledelse og bestyrelsesuddannelser her
Naja Lind Rasmussen fra DI's diversitets indsats fortalte, at det også er med en vis ærgrelse, at vi igen i en ny DI-analyse kan konstatere, at fremtidens bestyrelser mangler i høj grad også diversitet.
Der er en markant strukturel skævhed i, hvem der får adgang til indflydelse i Danmark:
- Kun 16 % af CEO-poster i Danmark besættes af kvinder
- 19 % af bestyrelsesmedlemmer er kvinder
- Kun 12% af bestyrelsesledere er kvinder
- Knapt halvdelen af danske virksomheder har ingen kvinder repræsenteret i bestyrelsen
- Kvinder har markant færre relationer ind i magtfulde netværk end mænd

Naja Lind Rasmusen, Chefkonsulent – Dansk Industri
Det er ikke blot et ligestillingsproblem, det er et konkurrenceproblem. Der er data, der viser, at det er ganske enkelt en bedre business case i at lykkes med diversitet og inklusion. De virksomheder oplever, en evne til at fastholde medarbejdere, der er 5,4 gange højere, og en omsætning som ligger 19 % over gennemsnittet, blandt andet drevet af en stærkere innovationskraft, fortalte Naja.
I en tid, hvor Danmark skal vinde på digitalisering, grøn omstilling og global konkurrence, har vi ganske enkelt ikke råd til at lade potentiale gå tabt.
Få hjælp og redskaber til at arbejde med Diversitet og Inklusion her
Når adgangen udvides, vokser samfundet
Vi tog gæsterne med tilbage til Dansk Industris rødder i 1838, til kampen for at sætte handlen fri, et skifte fra at muligheden for at kunne oprette en virksomhed, var for de få, til at være for alle. Med Ernæringsloven i 1857 blev handlen fri og senere i Septemberforliget i 1899 blev fundamentet lagt for det danske arbejdsmarked, vi i dag bygger vores velstand på. Den model blev født og det er den som er fundamentet for at Danmark er verdens bedste land at bo og arbejde i. Det er i DI-fællesskabets og forhandlingens kraft at det blev skabt og det skal vi værne om, lød vores opfordring til huset gæster.

I samme tidsperiode levede Louise Rasmussen, senere kendt som Grevinde Danner. Hun blev født uden rettigheder, netværk eller privilegier, men alligevel formåede hun at åbne Danmarks første modeforretning på Strøget. Hun var dygtig til at skabe sig et indflydelsesrigt netværk og benyttede sig af det. Hun var en kvinde før sin tid, så hun havde det ikke nemt, men hun banede vejen for nytænkning. Det er den arv vi stadig udvikler på, for når adgang til kapacitet udvides, vinder ikke kun individet men hele samfundet.
Hør podcasten: Fra Idé til DI – isbryderne og kvindernes betydning for industriforeningen
Hvad Women in eCommerce gør og hvilken værdi skaber fællesskabet
Fællesskabet ”Women in eCommerce” er skabt ud fra en erkendelse af, at digital konkurrencekraft og samfundsmæssig balance kræver fuld adgang til hele talentmassen.
Vi skaber værdi ved at:
- synliggøre kvinder med kritiske e-commerce- og digitale kompetencer
- forbinde ledere, specialister og iværksættere på tværs af brancher
- opbygge relationer, der giver adgang til viden, muligheder og indflydelse
Siden 2024 har fællesskabet opnået markant større synlighed, flere kvinder på erhvervsscener, stigende interesse for e-commerce-uddannelser og langt flere kvindelige indstillinger til eCom Talent Award i 2025 end i 2023. I dag er vi over 70 kvinder, der aktivt har relationer til hinanden og relationer er også i den digitale tidsalder fortsat den stærkeste valuta i erhvervslivet.
Ligestilling er forretningspolitik
Ligestillingsdebatten er blevet mere polariseret, også internationalt. Risikoen er, at lige muligheder reduceres til et ideologisk spørgsmål. Men for os er ligestilling er ikke identitetspolitik, men forretningspolitik.
Når ledere rekrutterer dem, der ligner dem selv. Når mænd i gennemsnit har stærkere netværk. Når kvinder får mindre adgang til investor kapital, sponsorer og synlighed, så koster det i udvikling, i konkurrencekraft og på bundlinjen. Derfor handler Women in eCommerce ikke om særhensyn, men om at frigøre potentiale – til gavn for alle.
E-commerce og digital forretningsudvikling er blandt de mest fremtidskritiske kompetenceområder i dansk erhvervsliv, det kan være løftestangen for at vi i fremtiden, potentielt kan få mere diverse sammensat ledelser og bestyrelser, for der sat skub i at få flere kvinder ind i e-commerce og igennem systemet.
Vi har brug for de bedste hoveder, de stærkeste netværk og de mest kompetente ledere, uanset køn.
Women in eCommerce er et DI-fællesskab med impact. Ikke fordi vi taler om ligestilling, men fordi vi arbejder med det, der i sidste ende betyder mest, Danmarks konkurrencekraft. Vi mødes for at bringe vores faglighed i spil og til næste niveau. Læs mere om fællesskabet her.
Få hjælp af DI
Hvordan bliver du medlem af Women In eCommerce – læs mere her
Mangler du et fællesskab, hvor begge køn repræsenteret – så læs mere om eCom Club her
Få hjælp til e-commerce gennem viden, analyser og fællesskab her.
Bliv opdateret og modtag eCom Nyt - tilmeld dig her.