Kampen mod internetsvindel

Yourpay blev i 2015 svindlet for over 3 millioner kr. i forbindelse med korttransaktioner på internettet. Som svar udviklede CEO for Yourpay, Mathias Gajhede, en patent pending software baseret på kunstig intelligens (AI), der sænker svindel i nethandel med op til 80 pct.

Som udbyder af betalingsløsninger til nethandel, har automatiseringen og digitaliseringen altid været Yourpays hjerteblod. Ved at udbyde nemme og enkle betalingsløsninger har Yourpay hjulpet flere tusinde iværksættere og etablerede butikker med at modtage betaling i deres webshops, der passer til virksomhedens behov – uden at de har skulle lægge et stort depositum.

Som iværksætter er CEO Mathias Gajhede klar over, at tilgængelighed og tillid er afgørende for betalingsløsninger til e-handel. Derfor var det så meget desto værre, da Yourpay i starten af 2015 opdagede, at de havde været ofre for svindel. 

Hvis der var et menneskeligt led i det, ville det ikke kunne gå hurtigt nok for den normale forbruger. Mathias Gajhede, CEO Yourpay

Risikovurdering ved hjælp af kunstig intelligens

Mathias Gajhede satte sig derfor for at finde et digitalt svar på risikoen ved handel på nettet. På et år udviklede han derfor en unik kunstig intelligenssoftware til at risikovurdere forbrugsmønstre. Finansielle transaktioner foregår i et så hurtigt tempo og i så stort omfang, at en individuel menneskelig vurdering af transaktionerne er alt for omkostningstungt og forsinker processen for butikkerne, som gerne vil sælge deres varer og tjene penge. Det var derfor afgørende for Mathias Gajhede at udvikle et system, der kan tage stilling til transaktioner i selve betalingsøjeblikket: 

- Hvis der var et menneskeligt led i det, ville det ikke kunne gå hurtigt nok for den normale forbruger, siger Mathias Gajhede. 

Den kunstige intelligens betyder, at Yourpay nu kan risikovurdere alle transaktioner indenfor 5 millisekunder baseret på minimum 1 million unikke faktorer, et tal som løbende forøges jo mere platformen benyttes. Dermed kan den kunstige intelligens bestemme, om en transaktion er potentiel svindel, eller om forbrugeren blot har en anormal adfærd, når de handler på nettet. 

Cybersikkerhed som konkurrenceparameter medfører kraftig vækst

Det har sænket risikoen for svindel med op til 80 pct. baseret på de transaktioner, butikken havde før de benyttede Yourpay, og det har givet den enkelte butiksejer en bedre økonomi til at kunne drive forretning. 

Satsningen på kunstig intelligens har skabt grundlag for stærk vækst hos Yourpay. Ved at være åbne omkring svindelsagen og satse på en digital løsning på cybertruslen har Yourpay gjort cybersikkerhed til et konkurrenceparameter. Det har medvirket til, at Yourpay inden for det senere år i flere perioder er vokset med over 100 pct. – om måneden. 

Mathias Gajhede er sikker på, at kunstig intelligens i bankindustrien kommer til at vise vejen i fremtiden. Specielt i en branche med store mængder data og højt tempo er kunstig intelligens et oplagt redskab at anvende. Og det er ikke størrelsen på virksomheden eller institutionen, der afgør, hvorvidt en digitaliseringsproces bliver succesfuld: 

- Du behøver ikke at være en stor institution for at udvikle. Det handler om, hvordan du tænker. Du skal turde tænke ude af boksen, siger Mathias Gajhede.

Kort om Yourpay

Yourpay udsprang som en idé fra én mand, som havde et ønske om at skabe en mere tilgængelig betalingsløsning uden at ruinere den erhvervsdrivendes økonomi med de mange høje gebyrer og lange udbetalingstider. I dag er vi et scale-up med en eksponentiel vækst, højteknologiske services og værdifulde partnerskaber, som er med til at føre vores visioner ud i verden.

Relateret indhold