Bliv medlem Min side
Velkommen tilbage Der er 0 nye anbefalinger til dig
Ny hos DI?

Vidensbank

Vidensbanken er et supplement til biodiversitetsguiden og er til dig, der ønsker at arbejde endnu mere i dybden med biodiversitet og natur i virksomheden. Guiden giver dig alt, hvad du behøver for at gennemføre en solid proces og udarbejde en brugbar handlingsplan. Følger du trinene, er du godt dækket ind.

Vidensbanken følger samme trinsystem som guiden og er opbygget omkring de fem trin. For de fleste trin finder du ekstra materialer, metoder og ressourcer, der gør det muligt at fordybe dig yderligere i udvalgte emner. På nuværende tidspunkt indeholder Vidensbanken dog ikke yderligere materiale til trin 2 ud over det, der allerede står i vejledningen.

Vidensbanken fungerer derfor som et frivilligt ekstra lag viden, som du kan bruge, når du har behov for mere detaljeret indsigt – men det er ikke nødvendigt for at kunne anvende biodiversitetsguiden i praksis.

Trin 1: Afgræns, kortlæg og vurder

Afgrænsning
Indsamling af information og kortlægning af værdikæder
  • Preferred by Nature’s Due Diligence Toolkit: for adgang til Supplier Information Collection and Mapping Template: Skabelonen kan bruges til at indsamle detaljerede oplysninger om leverandører, produkter og deres komponenter samt oprindelsen af råmaterialer. Den kan hjælpe med at kortlægge værdikæder og identificere alle aktører i en værdikæde i henhold til en Unique Material Source (UMS)
  • Dansk Industris ESG i Værdikæder: til indsamling af information om værdikæden og tilknyttede aktiviteter, ressourcer og interessenter
  • Open Sourcemap: gør det muligt at gennemse og oprette værdikædekort med adgang til en stor, samarbejdsbaseret database. Gratis registrering giver kortlægningsfunktioner for enkeltpersoner og organisationer
  • Creately: et visuelt værktøj til værdikædekortlægning, der kan bruges til at oprette, analysere og dele dynamiske værdikædekort. Selvom det ikke er fuldt open source, tilbyder det omfattende gratis funktionalitet og skabeloner
  • Open Supply Hub: en samarbejdsbaseret open source-platform til kortlægning af værdikæder, designet til interessenter på tværs af sektorer til at kortlægge og dele data om faciliteter og værdikæder. Den anvendes bredt i tekstil- og beklædningssektoren. Brugeren kan søge efter produktionssteder for registrerede virksomheder
  • Preferred by Nature’s Due Diligence Toolkit: afsnit om Supply Chain Mapping Guide
  • SBTN Assessment Guidance: afsnit 2.3.1 og 2.3.2, side 39
Værktøjer til at indsamle information og kortlægge virksomhedens aktiviteter
GIS-software:
  • GeoJSON.io: et enkelt, brugervenligt kortlægningsværktøj, der gør det muligt at indtaste simpel metadata i bokse og tabeller
  • QGIS: gratis open source GIS-software
  • Google Earth Pro: nyttig til visuel kortlægning med basale lag
  • ArcGIS (Esri): omfattende enterprise-løsning til kortlægning
  • MapInfo: desktopbaseret GIS, ofte anvendt i ressourceintensive sektorer
Fjern- og onlinekortlægningsværktøjer:
Enterprise Asset Management (EAM)-værktøjer:
  • Mange virksomheder anvender værktøjer som SAP EAM, IBM Maximo eller Hexagon, som ofte inkluderer geografiske kortlægningskomponenter
Identifikation og kortlægning af påvirkninger og afhængigheder
Måling af påvirkning

For virksomheder med mange produkter og komplekse værdikæder kan måling af påvirkningsårsager (presfaktorer) som udgangspunkt være mere gennemførlig end en direkte måling af naturens tilstand.

Påvirkningsårsager har typisk tre centrale karakteristika:

  1. Omfang (f.eks. mængde af forurening, støjniveau)
  2. Geografisk udstrækning (f.eks. påvirket areal)
  3. Tidsmæssig udstrækning (f.eks. varighed af påvirkning)

De er neutrale af natur og kan bidrage til både positive og negative ændringer i biodiversitet og tilknyttede effekter for virksomheder og samfund. Flere påvirkningsårsager, enten fra én virksomhed eller kombineret på tværs af aktører, kan føre til kumulative påvirkninger.

For at vurdere, hvordan en forretningsaktivitet påvirker biodiversitet, er det afgørende at forstå påvirkningsveje. Disse kan være direkte eller involvere komplekse økologiske kæder (fx vandudledninger, der ændrer vandkvalitet, påvirker alger, som igen påvirker skaldyr og menneskers sundhed).

Ifølge TRANSPARENT project er den grundlæggende antagelse, at ved at kvantificere og reducere påvirkningsårsager fra forretningsaktiviteter vil der ske positive miljøændringer langs påvirkningsvejene. Uanset vejen skal virksomheder kunne påvise en kausal sammenhæng mellem deres aktiviteter og målbare ændringer i biodiversitet, som kan styres og regnskabsføres.

Vurdering af biodiversitetsrelaterede risici og muligheder 
  • TNFD LEAP Approach: fra side 100, og bilag 4: metoder til risikovurdering.
  • Assessing biodiversity related financial risks: Navigating the landscape of existing approaches: OECD Environment Policy Paper No. 36.
  • WWF’s A Biodiversity Guide for Business: afsnit 3 samt bilag 1 og 2.
  • Integrated Biodiversity Assessment Tool (IBAT): giver adgang til datasæt om beskyttede områder, truede arter og vigtige biodiversitetsområder til risikostyring
  • CEPF Biodiversity Hotspots: nogle af verdens rigeste, men mest truede terrestriske regioner, som hver indeholder mindst 1.500 endemiske plantearter og har mistet mindst 70 % af deres oprindelige habitat. Disse regioner er mål for bevaringsinvesteringer
  • Key Biodiversity Areas: globalt identificerede steder, der anerkendes som de vigtigste steder for bevarelse af arter og deres levesteder
  • Map of Biodiversity Intactness: viser i hvilken grad økosystemer bevarer deres oprindelige biodiversitet, og fremhæver områder med høje eller lave niveauer af arts- og habitatintegritet
  • SBTN Natural Lands Map: et rumligt datalag udviklet af SBTN, der klassificerer globalt land som enten naturligt eller ikke-naturligt og giver en 2020-baseline til vurdering af pres fra økosystemkonvertering og til at sætte mål såsom “Ingen konvertering af naturlige økosystemer”
  • Global Biodiversity Information System (GBIF): et internationalt netværk og en åben dataplatform, der giver gratis, universel adgang til registreringer af arters og økosystemers udbredelse samt taksonomisk information
  • Global Forest Watch: en gratis, online platform, der giver data og analyseværktøjer til overvågning af skove globalt, og gør det muligt at opdage tab af skovdække og følge ændringer i skov. Disse data kan bruges til at understøtte risikovurdering af skovrydning og arealkonvertering
  • Trase: en hybrid open source- og betalingsplatform, der fungerer som et værdikædekortlægnings- og risikoværktøj for centrale skovrisikoråvarer såsom soja, oksekød, kakao, træmasse og palmeolie. Den er tilgængelig for udvalgte producentlande i Sydamerika, Vestafrika og Sydøstasien
  • FAO Stat: giver gratis adgang til fødevare- og landbrugsdata for over 245 lande og territorier og dækker alle FAO’s regionale grupperinger fra 1961 til 2023. Indeholder rumlige datasæt og grafer for forskellige indikatorer såsom trædække, afgrøder osv. Kan søges efter land eller region/verden
  • Species Threat Abatement and Restoration (STAR) Metric: gør det muligt for virksomheder at kvantificere, hvordan trusselsreduktion og restaurering kan reducere risikoen for arters udryddelse, og understøtter vurdering af biodiversitetsmuligheder og -risici. Se praktisk vejledningsdokument her
  • Material Impact Explorer (MIE): et gratis værktøj fra Textile Exchange, der hjælper virksomheder, især inden for beklædning og tekstiler, med systematisk at identificere, vurdere og håndtere deres påvirkninger, risici og muligheder relateret til natur på tværs af centrale materialer som bomuld, uld og syntetiske materialer. Ved at analysere over 160 datasæt, herunder oprindelsesland og certificeringsstatus, giver værktøjet lokations- og materialespecifikke risikovurderinger og anbefalinger til risikoreduktion og lavere miljøpåvirkning
  • Biodiversity Information System for Europe: Europas primære kilde til biodiversitetsinformation, som tilbyder landprofiler, factsheets om beskyttede arter og levesteder, Natura 2000-områder samt detaljerede data om mere end 27.000 steder på tværs af EU
  • European Nature Information System (EUNIS): find arter, habitattyper og beskyttede steder i Europa
  • Forest Information System for Europe (FISE): et samlet indgangspunkt til data og information om skove i Europa. FISE samler data, information og viden, der er indsamlet eller afledt gennem centrale skovrelaterede politiske drivere
  • MapLarge: for information om forskellige dataformater, du kan bruge til at producere geospatiale kort og datalag
Værktøjer og metoder til kvantificering af påvirkninger og afhængigheder
  • BioScope: et gratis, webbaseret værktøj, som virksomheder og finansielle institutioner kan bruge til hurtigt at estimere biodiversitetspåvirkningen fra deres forsyningskæde eller finansielle produkter, visualiseret på et verdenskort
  • Corporate Biodiversity Footprint: Iceberg Data Lab’s Corporate Biodiversity Footprint (CBF) er en metrik til at kvantificere en virksomheds påvirkning af biodiversitet. Den udtrykkes både i absolutte termer (km².MSA) og relative termer (km².MSA pr. finansiel eller fysisk performanceindikator)
  • Dependency Score: Iceberg Data Lab’s Dependency Score måler en virksomheds afhængighed af økosystemtjenester på tværs af tre kategorier: forsynende, regulerende og kulturelle tjenester
  • Nature Risk Profile: en mere avanceret tilgang udviklet af S&P Global og United Nations Environment Programme (UNEP) til at identificere og score biodiversitetspåvirkninger og -afhængigheder
  • SimaPro - Sustainability insights for informed changemakers: et værktøj til udvikling af en LCA. Brugere skal købe EcoInvent-databasen for at værktøjet kan fungere (ekstra omkostning). Omkostningerne varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og type
  • LCA & EPDs for construction & manufacturing | One Click LCA: et værktøj til udvikling af LCA’er for fremstillings- og byggesektoren. Værktøjet bygger på flere LCA-databaser. Information om priser fås ved at anmode om et tilbud

Trin 1: Livscyklusvurdering (LCA)

LCA er en velkendt og anerkendt metode til at vurdere potentielle miljøpåvirkninger i alle faser af et produkt, en service, et system osv. LCA er også et værktøj til identifikation af hotspots.

For mange år siden blev LCA udviklet som et værktøj til løbende forbedringer. Derfor gennemføres LCA typisk som en iterativ tilgang, som det kan ses nedenfor.

Denne figur stammer fra International Reference Life Cycle Data System fra 2010 udarbejdet af Joint Research Centre i Europa-Kommissionen. Publikationen er meget informativ og kan læses for at opnå mere viden om LCA.

Der er mange fordele ved at anvende LCA. To eksempler er: 

  • Valg af råmaterialer med reducerede påvirkninger kan medføre lavere holdbarhed og dermed højere påvirkning over materialets levetid (f.eks. valg af traditionelt stål med lavere påvirkning i produktionsfasen end rustfrit stål, men på grund af rustfrit ståls større holdbarhed er den samlede påvirkning over levetiden lavere for rustfrit stål end for traditionelt stål).
  • Fokus på specifikke indikatorer frem for at inkludere alle indikatorer kan føre til fejlagtige konklusioner (byrdeforskydning). Et eksempel er at vælge PVC med lavere drivhusgasudledning i produktionsfasen sammenlignet med ABS-plast. Men fordi farlige gasser kan frigives i slutningen af livscyklussen ved forbrænding af PVC, kan ABS-plast have lavere samlede potentielle miljøpåvirkninger. 

Vurderingen omfatter forskellige påvirkningskategorier (eller indikatorer), f.eks. drivhusgasudledninger, eutrofiering, arealanvendelse, forsuring, brug af mineraler og metaller osv. 

Værktøjer og databaser er tilgængelige, f.eks. OpenLCA, men der skal udvises omhu ved valg af databaser med de mest troværdige data, da output i høj grad afhænger af inputdata.

Metodikken har udviklet sig gennem mange år og forsøger derfor at beskrive de faktiske potentielle miljøpåvirkninger mere præcist og detaljeret. Et eksempel er arbejdet med i højere grad at indarbejde biodiversitet. På nuværende tidspunkt omfatter metodikken følgende indikatorer, som beskriver elementer af biodiversitetsaspekter: 

  • Klimaforandringer
  • Eutrofiering (terrestrisk og akvatisk ferskvand + marint)
  • Forsuring  
  • Vandforbrug
  • Arealanvendelse
  • Økotoksicitet (ferskvand)
  • Jordens organiske kulstof 

Resultaterne for disse indikatorer kan anvendes til identifikation af potentielle biodiversitetshotspots, f.eks. i afgrænsningsfasen. 

Der arbejdes på at inkludere flere indikatorer, f.eks. gener og arter, for at beskrive påvirkningen på biodiversitet mere detaljeret. 

Hvis du vil vide mere om LCA, kan du læse de relevante standarder i ISO 14000-serien (særligt ISO 14040 og ISO 14044).

Trin 3: Mål, delmål og begynd at måle

Globale og europæiske sammenslutninger, aftaler og rammeværk med relevans for virksomheder
Inspiration til fastsættelse af mål og delmål
Eksempler på mål 

Det globale biodiversitetsrammeværk efter 2020 (Global Biodiversity Framework, GBF) fastsætter mål om at: 

  • Standse og vende tab af biodiversitet for at opnå en natur-positiv verden i 2030.
  • Opretholde, genoprette eller forbedre økosystemers integritet, sammenhæng og robusthed.
  • Standse menneskeskabt udryddelse af arter og forbedre deres bevaringsstatus.
  • Anvende biodiversitet bæredygtigt for at opfylde menneskers behov.
  • Lukke implementeringsgab, herunder mobilisering af nødvendige ressourcer. 

Relevante FN’s Verdensmål (SDG’er) 

  • SDG 15: Beskytte, genoprette og fremme bæredygtig anvendelse af terrestriske økosystemer og standse tab af biodiversitet. 

Det globale mål for naturen omfatter: 

  • Zero Net Loss of Nature i 2020 (baseline).
  • Net Positive i 2030: Mere natur (arter, levesteder, økosystemers sundhed) end i 2020.
  • Fuld genopretning i 2050. 

Nationale mål kan omfatte: 

  • Nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner (National Biodiversity Strategy and Action Plans, NBSAPs).
  • Nationale biodiversitetspolitikker. 
Måling af naturens tilstand
Måling af biodiversitetsrelaterede påvirkningsdrivere
Biodiversitetsmåling

Trin 3: Inspiration til en biodiversitetsvision

En biodiversitetsvision for en virksomhed er en bred og ambitiøs erklæring, der definerer virksomhedens overordnede intention i forhold til biodiversitet og dens relation til naturen. Den beskriver den langsigtede ønskede fremtidstilstand for naturlige økosystemer, artsdiversitet og økosystemfunktioner samt virksomhedens opfattelse af sin rolle i at beskytte, genoprette eller forbedre biodiversitet over tid. Visionen er bredere og mere inspirerende end konkrete mål og delmål og giver et overordnet formål og en strategisk retning.

Et eksempel på en biodiversitetsvision

"At være en førende virksomhed, der opererer i harmoni med naturen og fremmer robuste økosystemer og rig biodiversitet for fremtidige generationer."

Visionen afspejler virksomhedens værdier og engagement i biodiversitetsbeskyttelse og signalerer intentionen om at integrere natur-positive principper i kultur og drift.
Biodiversitetsvisionen danner fundamentet for udvikling af klare mål og målbare delmål og hjælper med at sikre sammenhæng i alle biodiversitetsrelaterede aktiviteter og politikker.

Centrale kendetegn ved en biodiversitetsvision:

  • Bred og inspirerende
  • Langsigtet og fremadskuende
  • Afspejler virksomhedens værdier og forpligtelser over for naturen
  • Understøtter strategiske beslutninger og organisationskultur

Trin 3: Biodiversitetskompensationer/offsetting

Biodiversitetskompensationer eller offsetting er mekanismer, der er designet til at kompensere for de resterende negative påvirkninger fra f.eks. en virksomhed på arter og økosystemer, når mulighederne for undgå, reducere og genoprettelse (jf. afbødningshierarkiet) er udtømt.

Målet er typisk at opnå “intet nettotab” (no net loss) eller ideelt set en “nettogevinst” (net gain) af biodiversitet. Kompenserende aktiviteter kan være etablering af et beskyttet habitat, genoprettelse eller forbedret forvaltning for at opveje tab ved projektområder.

Biodiversitetskreditter er et beslægtet redskab, men adskiller sig ved at være er økonomiske instrumenter, som repræsenterer målbare positive resultater for biodiversiteten. Virksomheder eller investorer køber disse kreditter for at finansiere bevarings-, restaurerings- eller naturpositive tiltag – nogle gange som et frivilligt bidrag (ift. naturpositive målsætninger eller erklæringer), og andre gange som et reguleret kompensationskrav. Kreditter kan skabes gennem bevaringsaktiviteter og handles på specialiserede markeder.

Større biodiversitets-offset-/kreditordninger

Trin 4: Definér handlinger

Inspiration til at identificere og implementere handlinger 

Trin 5: Overvåg og rapportér

Overvågning
Rapportering