Baggrunden for producentansvar på emballage

EU’s instanser blev i 2018 enige om en revision af affaldsdirektivet og direktiverne for emballageaffald og elektronik. Disse er nu ved at blive implementeret i den danske lovgivning. De nye regler skal bl.a. være med til at øge genanvendelsen af affald ved at forebygge affaldsproduktion og indføre et udvidet producentansvar på emballage fra 2025 i alle EU-lande.

Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald skal hæves til 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035. I Danmark var den aktuelle genanvendelsesprocent for husholdningsaffald på 46 pct. i 2017. I fremtiden kan tallene komme til at se knap så gode ud, når de nye opgørelser kommer, da der samtidig er blevet indført en ny målemetode. Mange lande inkl. Danmark kan derfor få svært ved at leve op til målene for genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald.

Hvad betyder producentansvar på emballage?

Med det udvidede producentansvar på emballage bliver påfylder og importør af fyldt emballage gjort finansielt og praktisk ansvarlige for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald. Formålet er at højne genanvendelsen af emballageaffaldet og skabe incitament til cirkulært design ved arbejde efter ”forurener-betaler-princippet”.

Sådan som lovgivningen er i dag, har kommunerne ret til borgernes affald. Men hvis der skal skabes incitament til miljørigtig design, skal producenterne have adgang til affaldet. Med det udvidede producentansvar bliver industrien pålagt ansvaret for at genanvende emballageaffald. Det er afgørende, at producenterne har praktisk ansvar for sortering og genanvendelse af emballageaffaldet, samt indflydelse på indsamlingen, så det kan målrettes deres produktion med genanvendte råstoffer.

Konkret kan det indebære, at virksomhederne kan indgå i en kollektivordning, hvor de betaler for fælles affaldshåndtering efter markedsførte mængder, eller etablerer et individuelt tilbagetagningssystem, hvor affaldet indsamles og genanvendes i egen produktion og/eller sælges videre til andre virksomheder.

Senest med udgangen af 2024 skal der være oprettet obligatoriske ordninger for producentansvar for alle former for emballage.

Baggrunden for producentansvar på engangsplast

EU-Kommissionen fremlagde direktivet om engangsplast i maj 2018. Direktivet har til formål at forebygge og reducere mængden af plastaffald i havene fra engangsplastprodukter og fiskeredskaber. Direktivet fokuserer på de ti engangsplastprodukter samt fiskegrej, der oftest kan findes på de europæiske strande. De ti produkter er:

1. Vatpinde
2. Drikkevareemballage
3. Indpakninger/sprød emballage til slik
4. Plastikposer
5. Plastikbestik, tallerkener og sugerør
6. Vådservietter og sanitære produkter
7. Mademballage
8. Plastikkopper
9. Balloner og tilhørende plastikpinde til balloner
10.  Cigaretskodder

Direktivets vej gennem lovgivningsprocessen har været historisk hurtig. Kommissionen og parlamentet har ønsket at vise handlekraft på et område, som europæerne er meget optagede af , og fordi mange medlemslande allerede har været i gang med nationale lovgivninger om engangsplast. For at det indre marked kan fungere, er det vigtigt, at krav til produkter er de samme i alle EU-landene – også miljøkrav.

Hvad betyder producentansvar på engangsplast?

Producentansvaret på engangsplast betyder, at stater, producenter og importører bliver pålagt betaling for indsamling, transport og affaldsbehandling af henkastet engangsplast og omkostninger til afrapportering. Samtidig pålægges nationalstater at indsamle en række engangsplastprodukter separat, således at man i 2025 opnår en indsamlingsandel på 77 pct. og i 2029 når op på 90 pct., målt i vægt af det engangsplast, der placeres på markedet i et givet år.

Engangsplastdirektivet indebærer et forbud mod engangsbestik, -tallerkner, vatpinde, og sugerør af plast forventes at betyde en reduktion af plastaffald på de europæiske strande med 17 pct. Engangsplastdirektivets samlede forbud og øvrige initiativer om fiskegrej af plast omfatter samlet set 70 pct. af alt det affald, som findes på de europæiske strande.

Udvidet producentansvar omfatter også tobaksprodukter

Engangsplastdirektivet stiller krav til producenter og importører af cigaretfiltre af plastik om at tage ansvar for indsamling og affaldsbehandling af deres produkter. Cigaretskodder er den enkeltkategori, der næst hyppigst findes på europæiske strande.

I praksis betyder kravene, at tobaksproducenter får en forpligtelse til at betale regningen for oprydning efter de mange cigaretskod, som rygerne smider i det offentlige rum og for oplysningskampagner, der skal få flere rygere til at smide deres skodder i skraldespanden. Samtidig skal cigaretpakkerne mærkes med oplysning om, at skodderne ikke skal smides i naturen eller kloakken. På nuværende tidspunkt vides ikke, hvad omkostningerne til at leve op til disse krav vil betyde for prisen på cigaretter.

Baggrunden for producentansvar på drikkevareemballager i pant- og retursystemet

Dansk Retursystem blev stiftet i 2000 som et aktieselskab af fire virksomheder, Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus og Bryggeriet Fuglsang. Det danske pantsystem betyder, at producenter og importører af flasker og dåser betaler for, at emballagerne kan genanvendes. Samtidig arbejder Dansk Retursystem non-profit, hvilket betyder, at pantsystemets eneste formål er at få flest mulige tomme flasker og dåser genbrugt eller genanvendt.

Pantsystemet er politisk reguleret i en bekendtgørelse til miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen præciserer, at producenter og importører af flasker (ikke vinflasker) og dåser hvert år betaler et gebyr for at sende pantbelagte drikkevarer på markedet. Gebyret er forskelligt for hver eneste slags flaske eller dåse afhængig af, hvor let den er at genanvende, og hvor meget der kan være i den. Bekendtgørelsen beskriver også, hvem der er forpligtet til at tage imod forbrugernes tomme flasker og dåser. Derved er Dansk Retursystem et godt eksempel på et velfungerende samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder om en opgave til gavn for samfundet.

Hvad betyder producentansvar på drikkevareemballager i pant- og retursystemet?

Målet med pant- og retursystemet er, at alle flaske- og dåseemballagerne skal indsamles og bruges igen. Enten ved at genpåfylde dem eller ved at genanvende dem til at fremstille nye flasker og dåser. På den måde spares der på miljø- og naturressourcerne, og det samlede klimaaftryk fra øl og læskedrikke m.m. reduceres væsentligt.

Ni ud af ti flasker eller dåser bliver i dag returneret, og i 2019 blev ca. 1,4 milliarder emballager genanvendt, hvilket svarer til 470 tons glas, plast og aluminium som blev sendt til genanvendelse. Genanvendelsen sparede Danmark for et CO2-udslip på 150.000 tons i 2019.

En anden væsentlig fordel ved Dansk Retursystem er etableringen af et lukket system for plastikflasker (PET), der sikrer, at de kan genanvendes til fødevarebrug. 1. juli 2019 blev der introduceret pant på juice- og saftflasker, hvilket vil betyde, at yderligere 52 mio. flasker vil blive genanvendt. Det forventes at give en årlig CO2-reduktion på 5.700 tons.

WEEE er en af de hurtigst voksende affaldsstrømme i verden, og det er vigtigt at tage fat på elektronikken både på grund af knappe ressourcer, samt på grund af de potentielle miljø- og sundhedsmæssige virkninger. Elektronik bliver typisk kasseret, når det er itu, af kosmetiske grunde eller pga. teknologisk udvikling. Alene i Danmark bliver der indsamlet ca. 77.598 tons elektronisk affald årligt (2018).

Implementering af WEEE-direktivet

Reglerne for håndtering af elektrisk og elektronisk udstyr blev oprindeligt fastsat i direktivet for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet) tilbage i 2005. Det blev indført i dansk ret i 2006. WEEE-direktivet blev revideret i 2012 (WEEE2) og blev implementeret i dansk lovgivning i februar 2014.

WEEE-direktivet har til formål at:

• forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE
• bidrage til en cirkulær økonomi 
• øge ressourceeffektiviteten af indsamling, behandling og genvinding af elektronik.

WEEE-direktivet opstiller herudover en række nationale mål for genanvendelse og indsamling af brugt elektronik. Hvert medlemsland i EU skal nå et indsamlingsmål, hvor 65 pct. af al elektronik sat på markedet i 2019 skal indsamles – og for bestemte produktkategorier skal specifikke genanvendelsesmål nås (75 – 85 pct. afhængig af produktkategori).

WEEE og producentansvar

EU’s WEEE-direktiv fastsætter rammer for producentansvar for elektronik. Det betyder, at producenter og importører af elektronik er ansvarlige for håndteringen af indsamlet, brugt elektronik. De praktiske opgaver forbundet med producentansvaret i Danmark bliver varetaget af kollektive ordninger, herunder afhentning af brugt elektronik hos virksomheder og på genbrugspladser.

Det indsamlede WEEE eksporteres typisk til udlandet – eventuelt efter en forbehandling i Danmark. På udenlandske anlæg bliver det oparbejdet med henblik på genindvinding af ressourcer. Den brugte elektronik indeholder både guld, sølv og kobber samt en række sjældne jordarter.

WEEE goes circular – Den frivillige aftale om WEEE

I sommeren 2013 indgik miljøministeren, en række erhvervsorganisationer og de kollektive ordninger ”Den frivillige aftale om WEEE”. Formålet var at sætte fokus på mulighederne for at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter og skabe incitament for bedre og øget sortering, genbrug og genanvendelse af brugt elektronik. Den frivillige aftale om WEEE løb i perioden 2014 til 2016 og blev afsluttet med en rapport med konkrete anbefalinger samt en række analyser, der belyser potentialer, barrierer, forretningsmodeller mv. indenfor håndtering af elektronikaffald.

Aftalens formandskab lå hos Dansk Industri, og styregruppen var sammensat af repræsentanter fra de deltagende organisationer og medlemsvirksomheder DI, BFE, FEHA, DI Handel, DI Digital, Brüel & Kjær S&V Measurement, Elretur, Siemens, LWF samt ERP. Sekretariatsfunktionen blev varetaget af rådgivervirksomheden NIRAS A/S.

Den frivillige aftales resultater

Den frivillige aftale om WEEE har gennem en række projekter belyst potentialer og barrierer med henblik på at fremme cirkulære forretningsmodeller og ecodesign for elektronik. Arbejdet i Den frivillige aftale om WEEE vidner om, at flere aktører fra værdikæden skal inddrages i udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer. Det er også afgørende for at bibeholde værdien af den brugte elektronik og dermed understøtte de cirkulære løsninger, så det eksisterende indsamlings-, sorterings- og behandlingssystem i Danmark forbedres.

Anbefalinger og analyser

De gennemførte analyser viser, at markedet selv kan klare mange af de udfordringer, som er relateret til brugt elektronik, og at der samtidig er et stort forretningspotentiale i nye cirkulære løsninger. Lovgivningen bør derfor i højere grad understøtte omstilling til nye, cirkulære forretningsmodeller, herunder sikre, at barrierer i de eksisterende rammebetingelser fjernes. Det kan bl.a. ske ved at sikre, at definitionen af, hvornår noget holder op med at være affald, og hvornår det kan betragtes som en ny (sekundær) ressource, ikke spænder ben for nye cirkulære løsninger. Det kan også ske ved, at producenter/importører har uhindret adgang til al den indsamlede, brugte elektronik på genbrugspladserne, og ved at mål om indsamling af WEEE til genanvendelse ikke fjerner incitamentet til genbrug og andre cirkulære forretningsmodeller.

Med producentansvarssystemet bliver det gratis for bilejere at skrotte deres biler og samtidig sikre, at bilens ressourcer bliver genbrugt og genanvendt på godkendte skrotpladser og ophuggere. Producentansvar for biler blev indført i 2007 via EU-direktivet om udrangerede køretøjer.

Hvad betyder producentansvar for biler?

Producentansvar for biler betyder, at en bilimportør eller en bilproducent gøres ansvarlig for miljømæssig og forsvarlig affaldshåndtering, når en bil skrottes. Derfor sikrer producentansvaret for biler, at bilejere uden omkostning kan aflevere deres til godkendte skrotpladser overalt i Danmark. Skrotpladserne eller ophuggerne sikrer derefter effektiv udnyttelse af ressourcerne i bilerne.

Producentansvaret i Danmark er suppleret med en skrotningsgodtgørelsesordning, som har resulteret i, at bilejere får udbetalt 2.200 kr., når en skrotbil afleveres hos en godkendt autoophugger.

Producentregister og kollektiv ordning

Producentansvaret betyder også, at alle danske bilimportører af nye og brugte person- og varebiler skal være registreret i et producentregister. Det er ulovligt at markedsføre nye eller brugte biler på det danske marked, hvis man som bilimportør ikke er registreret i producentregisteret. Producentregisteret administreres af DPA-Systemet, og der opkræves et årligt gebyr for at være registreret.

Nogle af de forpligtelser, som følger af producentansvaret, kan bilimportørerne varetage ved at blive medlem af en kollektiv ordning. En kollektiv ordning er en organisation, der på vegne af bilimportører løser opgaver i tilknytning til producentansvaret. Danske bilimportører etableret kollektivordningen Dansk Bil-Retur. 

Dansk Bil-Retur er et samarbejde mellem Stena Recycling A/S, der er operativ part, og miljøgodkendte autoophuggere over hele Danmark. Når en borger afleverer sin skrotbil til autoophug, vil ophuggerne i Dansk Bil-Retur genanvende minimum 95 pct. af bilen. Det vil sige, at ved effektiv autoophug til reservedele og nye råvarer kan den kollektive ordning sikre gamle skrotbiler evigt liv. 

Følgende forpligtelser for producenterne og importørerne kan løftes i den kollektive ordning:

1. Finansiering af håndtering af bilskrot.
2. Registrering og indberetning af oplysninger til producentregistret.
3. Informations- og oplysningsforpligtelser til slutbruger m.v.
4. Tilbagetagning og særskilt affaldshåndtering af udtjente køretøjer.
5. Betaling af gebyr til DPA-System.

Baggrunden for producentansvar på batterier

Et batteri eller en akkumulator betegnes som en elektrisk eller elektronisk energikilde, der opstår når kemisk energi omdannes direkte, og som består af en eller flere primære battericeller. Batterier og akkumulatorer findes i rigtig mange elektriske produkter, og som udgangspunkt er alle typer af batterier og akkumulatorer omfattet af producentansvaret.

Eksempler på batterier og akkumulatorer man som forbruger støder på, er AA- og AAA-batterier og større batterier i f.eks. bærbare computere, værktøj, legetøj, højtalere osv.

Batterier kan indeholde farlige stoffer som kviksølv og cadmium, som kan forurene og gøre stor skade på mennesker, hvis stofferne siver ud i miljøet. Samtidig indeholder batterier også vigtige ressourcer, som kan og bør genanvendes for at nedsætte vores ressourceforbrug. Derfor er der producentansvar på batterier og akkumulatorer, som stiller krav til håndteringen af disse.

Hvad betyder producentansvar på batterier?

Reglerne om producentansvar for batterier og akkumulatorer følger af EU-reglerne i Batteridirektivet og i en EU-forordning. De fælles EU-regler stiller krav til indholdet af kemiske stoffer i batterier, der produceres og forhandles i EU. Bl.a. blev kviksølv totalforbudt i EU i 2015, og cadmium og bly må kun anvendes i særlige tilfælde.

Producentansvaret betyder også, at batterier og akkumulatorer ikke må bortskaffes ved deponering eller forbrænding. I Danmark er reglerne om producentansvar for batterier og akkumulatorer gennemført i to bekendtgørelser. Producentansvaret skelner mellem tre kategorier af batterier:

• Bærbare batterier (kan være engangsbatterier eller genopladelige batterier). 
• Bil-batterier (det er blyakkumulatorer, der anvendes som startbatteri til bilens forbrændingsmotor).
• Industri-batterier (f.eks. elbiler og el-cykler benytter disse).

Hvad sker der med de indsamlede batterier?

Den efterfølgende behandling af batterierne er forskellig alt efter, hvilken aktør, der modtager dem. Batterierne indeholder stoffer som nikkel, cadmium og bly, som er værdifulde ressourcer, der bliver brugt igen, når batterierne afleveres til genbrug. Indsamlede batterier bliver sorteret på et sorteringsanlæg. Herefter sendes de ud af Danmark til særlige behandlingsanlæg, hvor materialerne omsmeltes, adskilles og bruges/anvendes igen i nye produkter.

DI MENER: Eksempel på dårligt implementeret producentansvar 

DI mener, at implementeringen af producentansvaret for batterier bør gentænkes. Som det fungerer i dag, er det et konkret eksempel på et system, hvor ansvar og handlemuligheder ikke hænger sammen. Kommunerne skal hvert år opgive omkostninger ved indsamling og sortering af batterier. Det er vanskeligt for kommunerne at adskille omkostningerne til indsamling af batterier fra de samlede omkostninger på affaldsområdet. Det er en administrativ, besværlig organisering for kommunerne, og for producenterne betyder det, at de er forpligtet til at betale skønnede indsamlingsomkostninger, som de ikke har indflydelse på. Systemet er uigennemsigtigt, og der er derfor ikke incitament til at handle mere miljøvenligt.