Bang & Olufsen A/S – Global søgning efter underleverandører i Asien

En screening for underleverandører af software til B&O i 11 lande i Asien blev til en liste med 20 potentielle partnere i de seks mest hensigtsmæssige lande.

Udfordring: Krav til kvalitet og kompetencer

B&O’s produkter sælges af over 1000 forhandlere i mere end 100 lande. I 2005/06 ønskede B&O at udvide sit netværk af globale underleverandører inden for blandt andet software. Imidlertid stillede B&O strenge krav til såvel kvalitet som kompetencer hos underleverandørerne, og havde derfor behov for en meget grundig analyse af det generelle kompetenceniveau inden for software i de relevante lande, efterfulgt af en partnersøgning efter relevante partnere i de udvalgte lande.

Løsning: Komparativ analyse og partnersøgning

Sammen med B&O’s ledelse besluttede DI's internationale konsulentafdeling at gennemføre en to-trins proces:

  1. DI lavede en komparativ analyse af 11 lande i Asien og Østeuropa på baggrund af syv kriterier, som B&O havde defineret som nødvendige kompetencer inden for software. Analysen førte til, at der blev udvalgt seks relevante lande. 
  2. Andet trin i processen var en intensiv partnersøgning i de seks lande baseret på et spørgeskema, DI havde udviklet i samarbejde med B&O’s teknikere.

Resultat: Identificering af mulige partnere

I de seks lande blev der samlet identificeret ca. 20 mulige partnere, som B&O efterfølgende besøgte. I dag samarbejder B&O intenst med underleverandører i blandt andet Rumænien og Indien.

En screening for underleverandører af software til B&O i 11 lande i Asien blev til en liste med 20 potentielle partnere i de seks mest hensigtsmæssige lande.

Foto: B&O A/S

Om Bang & Olufsen

Bang & Olufsen fremstiller et eksklusivt udvalg af fjernsyn, musiksystemer, højttalere, telefoner og multimedieprodukter. Koncernen har 2.036 medarbejdere over hele verden og egne butikker i mere end 70 forskellige lande. 

Læs mere om Bang & Olufsen på virksomhedens hjemmeside

Det hjalp DI med:

  • Komparativ analyse af 11 lande i Asien og Østeuropa. 
  • Intensiv partnersøgning i seks udvalgte lande.
  • Identificering af 20 mulige partnere. 
Jacob Kjeldsen

Jacob Kjeldsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3727
  • Mobil +45 2088 3914
  • E-mail jak@di.dk

Relateret indhold