Vi rådgiver dig Cases

NOVENCO Building & Industry's amerikanske drøm

I 2019 deltog danske NOVENCO Building & Industry i et innovationskald som del af den globale alliance for bæredygtige byer, Access Cities, hvor flere af DI’s internationale kontorer er partnere, herunder DI’s kontor i New York. Innovationskaldet var startskuddet for NOVENCO’s indtræden på det amerikanske marked, der senere blev understøttet af individuel rådgivning fra DI’s kontor i New York.

Udfordring: USA er som verdens største marked også et af de mest komplekse markeder

Som led i NOVENCO’s deltagelse i Access Cities innovationskaldet, var udfordringen for NOVENCO at tilegne sig den nødvendige markedsindsigt og partnere i USA for at opnå størst vækstpotentiale.

Læs mere om Access Cities og se åbne innovationskald her.

Løsning: En partnerskabs- og distributøranalyse

For at opnå markedsindsigt udviklede DI’s kontor i New York to analyser, der tilsammen skulle sikre NOVENCO en god og sikker markedsetablering i USA. Her blev løsningen en partnerskabs- og distributøranalyse svaret på NOVENCO’s udfordring. DI’s kontor i New York kunne her præsentere de geografiske områder, som er længst fremme i forhold til energieffektivisering af bygninger i USA. Desuden fremlagde anaysen også de amerikanske byer, der har det største potentiale for afsætning af NOVENCO’s produkter, samt en lang række potentielle distributører indenfor disse områder, der matcher de parametre, NOVENCO vægter højt i en fremtidig partner.

Resultat: NOVENCO’s amerikanske drøm  

NOVENCO er i dag tættere på at udleve deres amerikanske drøm end nogensinde før. Som et resultat af virksomhedens deltagelse i innovationskaldet og den individuelle rådgivning fra DI’s kontor i New York, har NOVENCO både fået større indsigt i det amerikanske marked. Samtidig har virksomheden fået en tæt dialog med flere offentlige myndigheder i New York om, hvordan deres produkter kan benyttes i offentlige bygninger i USA's folkerigeste by.

John Boss, Senior Product Manager, NOVENCO Building & Industry til Access Cities innovationskaldet i 2019.

Om NOVENCO Building & Industry

NOVENCO Building & Industry (NOVENCO) er en del af SHAKO Group, der er specialiseret indenfor ventilering. NOVENCO er en global leder indenfor udvikling, fremstilling og distribution af højeffektive og energivenlige ventilations produkter og systemer til bygninger i hele verden, herunder offentlige, kommercielle, industri og beboelse. NOVENCO har kontorer i Danmark, Holland, England, Tyskland, Indien og Singapore.

Læs mere om NOVENCO Building & Industry på virksomhedens hjemmeside.

Det hjalp DI USA med:

  • En oversigt over relevante market drivers
  • Udvælgelse af potentielle distributører i det nordøstlige USA.
  • Opsætning af møder mellem NOVENCO og potentielle partnere
  • Support og sparringspartner for at facilitere dialog med offentlige myndigheder i New York

Om DI USA

Dansk Industri har siden 2007 været fysisk tilstedeværende i USA, og har i dag kontorer i New York og Washington D.C. Vores mission er at bidrage til at DI's medlemmer opnår succes i USA ved at assistere disse med etablering, strategisk forretningsudvikling og politisk interessevaretagelse.

Ved at være fysisk tilstedeværende i USA er Dansk Industri med til at sikre dansk erhvervslivs adgang til et stærkt netværk af beslutningstagere og partnere, og skabe mere synlighed om danske løsninger

Læs mere om DI USA her

Følg DI USA på LinkedIn

Mille Munksgaard

Mille Munksgaard

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4631
  • Mobil +45 2077 0611
  • E-mail mimu@di.dk

Relateret indhold