Sådan hjalp DI TinyMobileRobots med at etablere sig på det tyske marked
Det tyske marked kan være en jungle af regler, bureaukrati og dyre begynderfejl. Se, hvordan TinyMobileRobots kom sikkert gennem processen – og hurtigt fik et stærkt lokalt setup.
Foto: Getty Images
Såda hjalp DI TinyMobileRobots
Rådgivning om selskabsetablering og adgang til lokale eksperter
Rekruttering af kompetente tyske medarbejdere
Effektiv håndtering af administration og bureaukrati
DI har været virksomhedens prokurist
Lokal ekspertise banede vejen for TinyMobileRobots
TinyMobileRobots har haft stor international succes med deres fuldautomatiske opstregningsrobotter. Næste skridt var en permanent tilstedeværelse i Tyskland. Den tyske markedstilgang krævede direkte salg, men virksomheden stod over for udfordringer med lokale regler, etablering, rekruttering og et kompliceret bureaukrati.
For at komme i gang har du brug for nogle, du kan stole på og som kan anbefale dig nogle du kan stole på. Jens Peder Kristensen, aktionær og bestyrelsesmedlem, TinyMobileRobots
TinyMobileRobots kontaktede Dansk Industri for at få lokal ekspertise og praktisk support. Fra vores lokale kontor i Berlin kunne vi rådgive om selskabsetablering, revisor og håndterede virksomhedens lokale adresse og administration. Derudover hjalp vi med at finde og rekruttere de rigtige lokale medarbejdere, så virksomheden fik et kompetent team fra dag ét.
Med DI som partner kom TinyMobileRobots effektivt igennem det tyske bureaukrati og undgik dyre begynderfejl. DI’s lokale netværk og markedsforståelse hjalp virksomheden med at få det rette fundament for vækst i Tyskland, hvor de nu hurtigt opbygger forretningen med stor tryghed i processen.
Vi har undgået de fælder, der er ved en opstart ved at have DI som partner. DI har gjort en kæmpe indsats, og har de kompetencer man har brug for til at komme hurtigt i gang til en fornuftig omkostning. Jens Peder Kristensen, aktionær og bestyrelsesmedlem, TinyMobileRobots
Om TinyMobileRobots
TinyMobileRobots er en østjysk tech-virksomhed, der udvikler og producerer fuldautomatiske opstregningsrobotter til sportsbaner og landmåling. Siden grundlæggelsen har virksomheden markeret sig internationalt med intelligente løsninger, der sikrer præcis og effektiv markering på baner over hele verden. I dag går 98 % af salget til udlandet, og virksomheden har kunder som Københavns Kommune og Cambridge Football. TinyMobileRobots har hovedkontor i Danmark og faste afdelinger på centrale markeder som USA og Tyskland.