Vi rådgiver dig Cases

Simatek

Simatek blev grundlagt i Kalundborg i 1981 og har sidenhen udviklet sig til at være en førende producent af industrielle filterløsninger med filtre installeret i over 85 lande verden over. Virksomheden betjener en bred palette af industrier, heriblandt cement, fødevarer, mejeri, energi og afbrænding. Med hovedsæde i Sorø på Vestsjælland har Simatek udvidet sin globale tilstedeværelse med kontorer i Tyrkiet, Tyskland, Frankrig og Indien.

Rejsen på det indiske marked  - Fra ingeniørkontor til en fuldt integreret værdikæde 

Simatek udforskede markedspotentialet i Indien i 2019 som en af DI’s NORD-IN, før de valgte at indtræde på markedet i 2021. Med tidligere erfaringer i bagagen, forstod CEO, Frank Poulsen at succes i Indien kræver tålmodighed, forståelse og strategisk begrænsning: 

Indien er et rigtig, rigtig stort marked, og det var også derfor, vi sagde, vi er simpelthen nødt til at begrænse os, for vi kan ikke gabe over det hele på én gang. Frank Poulsen, CEO, Simatek

Derfor valgte Simtatek indledningsvis at fokusere på den indiske mejeriindustri. De erkendte at succes krævede en solid lokal tilstedeværelse og opkøbte derfor i 2021 en virksomhed med en indisk afdeling på 11 medarbejdere. Simatek benyttede DI's "Own Man In India" koncept, hvilket muliggjorde ansættelsen af disse medarbejdere, selv før de officielt havde etableret sig i Indien. Udvidelsen skete under Covid-19 pandemien, hvilket rejste yderligere udfordringer givet den store afstand fra Danmark til Indien. Brugen af DI Indien og kontorets fysiske tilstedeværelse var efter Franks mening med til at overkomme disse og skabe trygge rammer for Simateks indiske kollegaer:

Det kørte bare fra start. Vores kolleger følte sig trygge, og det tror jeg egentlig var meget vigtigt for os. Frank Poulsen, CEO, Simatek

Efterfølgende har DI Indien assisteret Simatek med etablering af deres datterselskab og overførelsen af deres ansatte fra DI til Simatek Pvt. Ltd. Med DI’s udvidelse i 2022 og åbningen af et kontor i Chennai, har samarbejdet mellem Simatek og DI Indien fortsat udviklet sig og er blevet tættere og mere effektivt. Samarbejdet har derved naturligt udviklet sig i spænd med Simateks indiske rejse og behov - fra brugen af OMII, til datterselskabs etablering til den nuværende brug af kontorets administrative services. Frank Poulsen sammenligner DI Indien med at 

man har den her uofficielle back-office funktion der støtter dig, som egentlig ikke er en del af dit eget firma. Frank Poulsen, CEO, Simatek

Geopolitisk strategisk positionering og kontinuerlig optimering

Frank understreger, at Indien kræver en distinkt strategisk tilgang sammenlignet med de europæiske og amerikanske markeder. Det omfattende talent inden for ingeniørområdet i Indien medfører hård konkurrence, og kundernes konstante forventninger tvinger virksomheder til løbende at forbedre sig. Denne dynamik driver ikke kun Simatek fremad, men presser dem også til kontinuerligt at innovere og finjustere deres operationer for at bevare konkurrenceevnen.

Noget af det, som vi ser Indien, som vi måske ikke ser så mange andre steder, det er, at ingeniørerne er veluddannede. De er 100% med på, hvad der sker i de løsninger vi snakker om, og det er også derfor, at vi bliver udfordret teknisk. Frank Poulsen, CEO, Simatek
Skulle man ikke bare holde sig helt væk fra Indien? Det ville være gøre det hele meget nemmere. Jo det ville gøre det meget nemmere, men du vil ikke blive udfordret. Du vil ikke få din organisation skubbet fremad på samme måde. Frank Poulsen, CEO, Simatek

Derudover nævner Frank også hvordan de geopolitiske spændinger mellem stormagter som USA, Kina og EU har gjort det indiske marked til et strategisk vigtigt marked. Deres indiske tilstedeværelse gør det lettere at navigere i fremtidens udfordringer og udnytte de muligheder, der opstår som følge af regionale og globale ændringer i magtbalancen. 

Udfordringen

Simatek begyndte deres rejse i Indien ved at overtage en virksomhed med 11 ansatte midt under COVID-19-pandemien, hvilket forstærkede udfordringerne ved den geografiske afstand fra Danmark til Indien.

Løsningen

Med støtte fra DI’s OMII-løsning og DI Indiens lokale tilstedeværelse sikrede Simatek en glat integration for sine lokalt ansatte. Efterfølgende hjalp DI Indien med at etablere et datterselskab, hvilket ændrede Simateks og DI Indien samarbejde fra at omhandle OMII til omfattende administrative tjenester.

Resultatet

Siden 2021, har Simatek vækstet og etableret et robust datterselskab i Indien, som i dag har over 22 medarbejdere, fra ingeniører til salgsfolk. Simateks værdikæde i Indien spænder bredt og skaber fleksibilitet og kapacitet, hvilket også tilbyder et alternativ til deres kinesiske operationer og reducerer sårbarheden over for geopolitiske spændinger. På baggrund af samarbejdet med DI India, har Simatek sidenhen gjort brug af DI’s kontorer i både Tyskland og Kina til at styrke deres lokale operationer.

Læs mere om Simatek på deres hjemmeside

Læs mere

Relateret indhold