Vejledning til udsendelse til og midlertidige opgaver i Tyskland

15.02.24

Opdateret med særlige ændringer

To opdateringer vedrørende Tyskland :

Byggeriets Tysklandsvejledning

Download det seneste opdateringsark, hvor der er følgende ændringer:

  • Anmeldelse til Handwerkskammer - 12 måneders erhvervserfaring i stedet for to års.
  • Ferieregler - hvordan finder man ud af, om man er omfattet af den tyske byggeoverenskomst, eller om man alene skal overholde lovens regler.
  • Ny interaktiv skabelon til udstationeringskontrakt.
  • Siden 1. januar 2024 er den lovpligtige mindsteløn i Tyskland steget til 12,41 EUR, men i enkelte overenskomster er den højere.

Minivejledning om udstationering til Tyskland

  • Ny interaktiv skabelon til udstationeringskontrakt.
  • Anmeldelse af udstationering - ændringer i almengjorte overenskomster og præcisering af grænsedragninger mellem forskellige typer arbejde.

Minivejledning om momsregler ved montageydelser

  • Ny dansktalende kontaktperson vedr. moms i Tyskland.

Læs mere

Beskrivelse

Krav og regler ved udsendelse til og midlertidige opgaver i Tyskland

Tyskland er traditionelt et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Men selv om det er et EU-land, så mødes virksomhederne med et væld af regler, også i de tilfælde, hvor der er tale om relativt korte opgaver. 

Byggeriets Tysklandsvejledning

Vejledningen indledes med en kronologisk tjekliste, der skal hjælpe med at overskue, hvilke ”papirer” man skal have styr på inden opgaven går i gang, mens projektet står på, og når opgaven er slut.

Formålet med denne vejledning er at give et overblik over krav og regler ved udsendelse til og midlertidige opgaver i Tyskland.

Vejledningen kommer ind på følgende emner:

  • Anmeldelse af udstationerede medarbejdere
  • Minimumsvilkår ved udsendelse
  • Opholds- og arbejdstilladelser for udlændinge
  • Ferieattest til den tyske byggeri-feriekasse
  • Social og sygesikring
  • Arbejdsmiljø
  • Anerkendelse af erhvervskvalifikationer
  • Anmeldelse til Handwerkskammer
  • Regler for arbejdsudleje
  • Kædeansvar
  • Skattepligt for virksomhed og medarbejdere
  • Fritagelse for entrepriseskat (withholding tax)
  • Moms ved salg af varer og byggeydelser
  • Indførsel af bil
  • Køre- og hviletidsbestemmelser
  • Betalingssikring
  • Lovrammerne for byggeri, herunder byggelovgivning og entreprisekontrakter
  • Licitation og prækvalifikation

Vejledningen er på 24 sider og kommer sammen med et bilagshæfte (32 sider), som viser de fornødne tyske formularer med en forklaring på, hvordan de skal udfyldes. Der følger et opdateringsark med.

Minivejledning om tyske arbejdsudlejeregler

Vi kender det ikke fra Danmark, men i Tyskland kræver arbejdsudleje en særlig licens. For byggeriet gælder der særlige begrænsninger, selv ved udleje inden for samme koncern. Krav til dokumentation er skrappe - både ved ansøgning og kontroller. Og sanktionerne ved overtrædelse er alvorlige.

Minivejledning om udstationering til Tyskland

Tyskland har implementeret EU-udstationeringsreglerne på en måde, der skaber udfordringer for danske og andre udenlandske virksomheder. Der er nemlig hele tre love i Tyskland, der regulerer området: Mindstelønsloven (MiLoG), Udstationeringsloven (AEntG) og Arbejdsudlejeloven (AÜG).  

Inden virksomheden sender sine medarbejdere til Tyskland, skal der således afklares to uafhængige spørgsmål:

  • Er den pågældende udstationering omfattet af reglerne om dokumentation for overholdelse af mindstearbejdsvilkår?
  • Er den pågældende udstationering omfattet af pligten til at registrere i det tyske register for udenlandske tjenesteydere?

I vores minivejledning giver vi et overblik over disse komplekse tyske regler.

Minivejledning om momsregler ved montageydelser i Tyskland

I Tyskland er der fra 1. juli 2021 indført et nye momsregler, der gør det betydelig vanskeligere at afgøre, hvordan en tjenesteydelse skal behandles med hensyn til moms. I vores minivejledning kan du bl.a. få adgang til vores momsskema, der kan vejlede dig i, hvornår en opgave kræver reverse charge eller momsregistering.

For medlemmer

Log ind for at få adgang

Du skal have adgang til Landevejledninger og være logget ind for at få adgang til siden.

Log ind Opret bruger