Vi rådgiver dig

SiteHub: En struktureret tilgang til eksport kan føre SiteHub til New York City

Som ung dansk virksomhed, der hidtil kun har haft sine aktiviteter i Danmark, kan det næste store eksporteventyr, som SiteHub ser muligheder i, vente lige rundt om hjørnet i New York City. Til at lokalisere og strukturere eksportmulighederne har den kun to år gamle teknologivirksomhed fået hjælp fra DI’s kontor i USA.

Partner teamet i SiteHub

Udfordring: New York efterspørger grønne og energieffektive produkter og services til byggesektoren  

Cirka 40 procent af staten New Yorks drivhusgasemissioner genereres i New York City. Metropolens skyskrabere står for hele 73 procent af byens samlede drivhusgasemissioner, hvilket er et godt stykke over det amerikanske landsgennemsnit på 40 procent.

Bystyret ved, at der skal gøres noget ved den skræmmende store udledning, og de har derfor i løbet af de seneste 10 år etableret sig som et globalt fyrtårn inden for bæredygtig byudvikling, hvor de i 2017 blev den første by globalt til at forpligte sig til Paris-aftalen og dens mål om maksimalt 1,5 grader celsius stigning i 2030. Reduktion af drivhusgasemissioner fra bygninger er derfor blevet en nøglestrategi for at nå New York Citys ambitiøse klimamål.  For at dette kan lade sig gøre, skal byens kommercielle og industrielle ejendomsindustri moderniseres, tilpasses og energirenoveres. Denne transition skaber en brændende platform, men også store muligheder for danske virksomheder indenfor byggesektoren.

Det store markedspotentiale er også af teknologivirksomheden SiteHubs interesse. SiteHub er specialiseret i at håndtere og servicere logistikken på byggepladser, blandt andet gennem levering af materialer og fjernelse af byggeaffald.

Løsning: To greb til dybdegående markedsindsigt og øget synlighed

For bare to år siden eksisterede SiteHub ikke. Virksomheden udspringer af det toårige forløb Byggeriets Blockchain, som DI og Industriens Fond står bag. Som ung dansk virksomhed, der hidtil kun har haft sine aktiviteter i Danmark, kan det næste store eksporteventyr, som SiteHub ser muligheder i, vente lige rundt om hjørnet i New York City. Spørgsmålet herefter er derimod, hvor man starter og slutter på et gigantisk marked som USA.

SiteHub søgte med hjælp fra DI’s kontor i USA, midler til deres eksportfremmeaktiviteter gennem EKF Green Accelerator. Denne finansiering gav SiteHub et solidt fundament til at afsøge de reelle markedsmuligheder.

SiteHubs tilgang til eksport har fra start været meget struktureret og været baseret på to centrale aktiviteter. Den første aktivitet værende en dybdegående kortlægning af markedsmulighederne, herunder udviklingen af en market entry strategi. Sammen med dette fulgte en kortlægning af centrale stakeholders og mulighede kunder – for en ting er sikkert: vil du have succes, må du også kende dine stakeholders. Den anden aktivitet SiteHub gjorde brug af, var, at de i samarbejde med DI’s kontor i USA afholdte et event for 100 aktører fra byggesektoren i New York City, for at skabe synlighed omkring den vigtige diskussion omkring fremtidens byggesektor, og ikke mindst byggeplads, med udgangspunkt i SiteHubs produkt og konkrete cases.

Resultat: SiteHub opgraderer deres tilstedeværelse i USA

Baseret på de ovenstående indsatser, har SiteHub arbejdet fokuseret og intensivt med deres mulige ekspansion til det amerikanske marked. Dybdegående indsigter og et stærkt kendskab til det amerikanske marked og mulighederne heri, har givet dem de helt rigtige værktøjer til at prioritere indsatser, kundegrupper og ikke mindst timingen for deres USA eventyr. Imens forberedelserne fortsat er i gang, har de udnyttet muligheden for at teste deres løsninger af i en lokal kontekst, som somme tider kan bidrage til det næste projekt eller salg, uden at investeringen – både økonomisk og ressourcemæssigt – har været for omfattende.

Om SiteHub

Sitehub udspringer af det toårige forløb Byggeriets Blockchain, som DI og Industriens Fond stod bag. Med i virksomhedens ejerkreds er storleverandøren af tekniske installationsmaterialer, Solar A/S, som ser et stort potentiale i den digitale platform, der optimerer processer på byggepladser og bidrager til branchens grønne omstilling.

Det hjalp DI USA med

  • Bistand til ansøgning om EKF Green Accelerator eksportfremmemidler
  • Market entry- og stakeholder analyse
  • Planlægning og afholdelse af event lokalt i New York City

Relateret indhold