07.06.23 Vi rådgiver dig Nyheder

DI sætter fokus på diversitet og inklusion i det danske erhvervsliv på Folkemødet 2023

Er du nysgerrig på hvordan det står til med diversitet og inklusion i det danske erhvervsliv? Så er der gode muligheder for at blive godt oplyst og underholdt, når DI tager temperaturen på diversitets- og inklusionsindsatsen i en række vigtige debatter på Folkemødet 2023.

Det halter med diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv og vi har et kønsskævt arbejdsmarked. Det sætter DI fokus på på året Folkemøde, for dansk erhvervsliv kan og skal spille en større og mere aktiv rolle i kampen for et inkluderende samfund.

Diversitet og inklusion er den eneste farbar vej til et innovativt samfund og erhvervsliv, hvor alle talenter kommer i spil, hvor det danske erhvervsliv og arbejdsmarked afspejler den mange facetterede verden vi lever og handler i, og hvor drenge og piger vokser op med reelt lige muligheder for at lede de næste store danske virksomheder ind i fremtiden.

Det skal vi snakke meget mere om på Folkmødet. Kom og vær med her:

Torsdag 15. juni kl. 14.00-15.00・Ledelsesscenen (C32):
Spænder ubevidste bias ben for kvinders vej til tops?
Hvorfor er kun 14 pct. af CEOs kvinder? Skyldes det fordomme og ubevidste bias?

Deltagere:

  • Anne Bach Waagstein, Chef for samfundsansvar, Poul Schmith/Kammeradvokaten
  • Bodil Nordestgaard Ismiris, Direktør, Lederne
  • Kinga Szabo Christensen, Rådgivningsdirektør, Dansk Industri
  • Moussa Mchangama, Co-founder, In futurum
  • Marie Bjerre, Digitaliserings- og Ligestillingsminister, Venstre
  • Kasper Jelsbech, Partner & Chief Consultant, Living Institute

 

Torsdag 15. juni kl. 14.45-15.30・DI Hjørnet (F34):
En ærlig snak om kønsdiversitet med Anne Sophia Hermansen
Vær med, når erhvervsledere og meningsdannere taler åbent om kønsdiversitet i erhvervslivet.

Deltagere:

  • Klaus Holse, Bestyrelsesformand, DI
  • Anne Sophia Hermansen, Debatredaktør og moderator, Weekendavisen
  • Helle Thorning-Schmidt, Fhv. statsminister (S), Thorning Schmidt Global
  • Sofia Lisa Dinesen, Senior Vice President, GlobalConnect
  • Rikke Østergaard, Direktør og podcastvært, Advice / Karrierekvinder
  • Poul Madsen, Debattør og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet
  • Thomas Thorsøe, HR-direktør, Kemp & Lauritzen

 

Fredag 16. juni kl. 17:00-19.00・Vangevej 1: 
DI Byggeri inviterer til Gardenparty
Sammen med Abdel Aziz Mahmoud præsenterer DI Byggeri's fotoudstillingen "Alle Talenter i Spil", der sætter fokus på mangfoldigheden i byggebranchen, men også underrepræsentationen af og mulighederne for kvinder.  Abdel Aziz Mahmoud dykker ned i sine egne oplevelser omkring at være en minoritet på en arbejdsplads.

 

Lørdag 17. juni kl. 15.00-16.00・Ledelsesscenen (C32):
Diversitet på arbejdspladsen - Alle talenter i spil?
Diversitet og inklusion er et plus. Men hvordan leder man, når medarbejderne er vidt forskellige?

Deltagere:

  • Christina Juel Hegaard, Global Head of D&I, Arla Foods amba
  • Christina Heineke Petersen, Managing Director & Head of Country Services, TotalEnergies Upstream Danmark A/S
  • Pernille Erichsen, Underdirektør, Ledelse og virksomhedsudvikling, DI
  • Casper Kristensen, Tagdækker og uddannelsesansvarlig, Phønix Tag Materialer

 

Relateret indhold