Vi rådgiver dig

Kravspecifikationer til automatisering af processer

Hvis du gerne vil automatisere hele eller dele af din produktion, er det en god idé at begynde med at udarbejde en kravspecifikation. Her kan du læse, hvordan man gør.

God kravspecifikation til automatisering
Foto: GettyImages

Hvad er en kravspecifikation?  

Når du som virksomhed har identificeret én eller flere processer, du gerne vil automatisere, er det vigtigt at starte ud med at lave en god kravspecifikation. Kravspecifikationen er en relativt omfattende beskrivelse af det arbejde, der i dag sker i virksomheden.  

Tjekliste

En kravspecifikation bør som minimum indeholde:  

  • Procesbeskrivelse  
    En beskrivelse af processen eller processerne, du ønsker at automatisere. Det skal gerne understøttet af video og billeder. 

  • Håndteringsdiagram 
    Et håndteringsdiagram er en visuel beskrivelse af, hvordan arbejdet udføres gennem processen.    

  • Beskrivelse af omstillinger 
    Sørg for at beskrive, hvordan en omstilling gennemføres i dag. Anvendes der f.eks. hjælpeværktøjer, truck, kraner mm., som der fremadrettet måske også skal være plads til? 
     
  • Kapacitet 
    Hvad er jeres kapacitet i dag og hvilken kapacitet, ønsker I at have fremadrettet?  

  • Kvalitetsmål 
    Indenfor hvilke tolerancer skal jeres nye løsning kunne fungere? Er der krav til nøjagtighed, temperaturer, luftfugtighed, miljøet eller andet?      
  • Beskrivelse af værktøjer 
    Hvis der anvendelse hjælpeværktøjer, fiksturer mm. skal disse også beskrives i kravspeficikationen. 

  • Målfast oversigt 
    I kravspecifikationen er det en god idé at inkludere en målfast oversigt. Det kan f.eks. være en CAD-tegning, der viser afstande mellem maskiner, søjler osv.   

  • Proces- og produktmatrix  
    Hvis der indgår flere processer, er det en god ide at definere hvilke processer, der skal anvendes til hvilke produkter.  

  • Oversigt over varenumre og artikler 
    I kravspecifikationen bør I også inkludere en oversigt over de emner, I gerne vil automatisere. Understøt dem gerne af CAD-tegninger   

Typiske faldgruber  

Der er rigtig mange steder, det kan gå galt, når man skal i gang med automatisere. Det kan f.eks. være, at man ikke får identificeret den rigtige proces og dermed kommer til at opleve, at løsningen ikke bliver brugt i den grad, man havde forventet.  

Derudover er der også mange der oplever, at de skal bruge ekstra midler og ressourcer på at få indkøringen af anlæg og emner til at fungere, når først løsningen er købt. Mange har også oplevet, at de ikke har fået det ud af samarbejdet med deres automationshus, som de håbede på.  

Det bør dog ikke stoppe dig med at komme i gang med at automatisere.   

Gode råd til dig i processen  

Når du skal udarbejde en kravspecifikation, skal du være særlig opmærksom på at få afklaret, om medarbejderne gør noget særligt, når de udfører arbejdet manuelt i dag. Hvis ikke automationshuset eller robotintegratoren fanger disse særlige ting, er der stor risiko for at et på papiret standard automationsprojekt kan gå over og blive et udviklingsprojekt. Derudover kan det også være en god ide, hvis man er ny med automatisering, at man finder en uafhængig sparringspartner.  

Få et skræddersyet forløb

I DI kan vi hjælpe dig med at afdække dit potentiale og vise dig, hvordan du kan indfri det. Vi kan også sammensætte et individuelt konsulentstøttet forløb, hvor vi udarbejder en handlingsplan, der tager udgangspunkt i dine medarbejderes udfordringer, og som ved opfølgning sikrer, at planen implementeres. Kontakt os og hør mere om, hvordan du kan få sparring.

Mark Fisker

Mark Fisker

Seniorchefkonsulent

Relateret indhold