Vi rådgiver dig

Modulær salg & service

Der er store fordele at hente ved at arbejde modulært i salgs- og kundeservice. I DI rådgiver vi dig om hvordan.

Modularisering begynder med kendskabet til kundens behov og markedet. I den traditionelle virksomhed er der ofte et stort katalog af produkter og reservedele, men virksomheden er alligevel ofte nødt til at håndtere direkte henvendelser fra enkelte kunder, der ønsker noget ændret eller tilpasset.

Med modularisering opbygges produktet i moduler, som på forhånd er udarbejdet efter markedets behov. Det gør, at kunden let kan tilvælge de ændringer og elementer, vedkommende ønsker. 

Modularisering i salg og service

Eksempler

Eksempler på dette kan være: 

  • En bil, hvor motortype, farve og hjul kan tilpasses
  • Et vindue, hvor glastype, lister, håndtag og størrelse kan tilpasses
  • En flishugger, hvor motortype, trailer og stammetykkelse kan tilpasses

Markedsbehov fremfor enkelthenvendelser

I den modulære tankegang handler det om at forstå kundernes behov og på baggrund af markedsundersøgelser udvikle og klargøre de potentielle modeller, kunderne efterspørger. Det giver mulighed for en hurtigere og mere smidig bestillingsproces samt en kortere leveringstid.

Effektiv leveringsproces

Med en modulær strategi kan virksomheden sikre højere leveringssikkerhed og kortere leveringstid på de produkter, kunden efterspørger. Skulle kunden efterspørge noget, der endnu ikke er udviklet, vil udviklingsafdelingen langt hurtigere kunne levere det efterspurgte, fordi det er et delmodul, der skal leveres og ikke et helt nyt produkt.

 

Traditionel salgs- og kundeservice tilgang Modulær tilgang
Kunderne har individuelle ønsker, som fører til høj kompleksitet.

Produktet er modulært opbygget, så kunder kan let tilpasse produktet efter eks. materialevalg, egenskaber og størrelse

Ændringer i produktet udvikles på baggrund af kundehenvendelser Ændringer i produktet udvikles på baggrund af kunde- og markedsanalyser
En kundeforespørgsel fører til udviklingen af et nyt produkt En kundeforespørgsel fører til en mindre tilpasning af et eksisterende produkt
Martin Strand

Martin Strand

Chefkonsulent

Relateret indhold