Vi rådgiver dig

Naturen Vakler – en installation af Zoologisk Have København​

Den slår en klar alarm om den globale biodiversitetskrise verden står midt i – samtidig med at værket peger på håbet om genopretning af verdens natur- og dyreliv.

​​

Ifølge WWF’s Living Planet Report er over halvdelen af verdens dyreliv forsvundet siden 1970’erne, og mere end en million arter trues af udryddelse.

Med installationen Naturen Vakler ønsker ZOO at engagere både borgere og beslutningstagere i kampen for at bevare en rig og mangfoldig natur – før det er for sent.

Biodiversiteten er under pres med alvorlige konsekvenser, så vi er nødt til at skabe håb og handling for fremtidige generationer.

Når arter uddør, vakler naturen

Naturen Vakler er inspireret af det klassiske familiespil ”Klodsmajor”. Den er bygget af træklodser, som symboliserer naturens fundament. Øverst balancerer et næsehorn – en af mange truede arter – som risikerer at falde, når deres livsstruktur og levesteder svækkes. Hver klods repræsenterer en art, og når én klods fjernes, mister tårnet stabilitet. På samme måde forstyrres balancen i naturens økosystemer, når arter forsvinder.

Vi skal vende udviklingen​

Biodiversitetskrisen er alvorlig, men Zoologisk Haves arbejde viser, at det stadig er muligt at vende udviklingen. Med samarbejde på tværs af kontinenter hjælper ZOO med at redde truede arter og genoprette økosystemer.

Det kræver langsigtede, målrettede indsatser, men vi kan stadig hjælpe naturen, og vi kan se, at indsatserne virker.

I Zoologisk Have er vi engageret i naturbevarelse på hele seks kontinenter. Vi har blandt andet hjulpet vilde grønbrogede tudser tilbage til Orø og javavortesvin tilbage til Baluran Nationalpark i Indonesien.

Marie Gad

Marie Gad

Vicedirektør

Kontakt mig, hvis du vil engagere dig i DI’s arbejde udenfor Danmarks grænser.

  • Direkte +45 3377 3789
  • Mobil +45 2949 4447
  • E-mail msh@di.dk

Relateret indhold