Fra idé til global bølge: GoBoat viser, hvordan man holder kursen i en travl verden
GoBoat begyndte med tre unge iværksætteres ønske om at gøre havnen i København tilgængelig for alle. I dag sejler deres elektriske både i storbyer verden over – stadig drevet af samme mission om fællesskab, bæredygtighed og tålmodig vækst.
Anders Mørck, CEO og medstifter af Goboat
Foto: Cecilie Bang HansenDet begyndte ved kajkanten i København.
Tre unge iværksættere stod og kiggede ud over havnen, som var blevet byens nye samlingspunkt – men hvor selve vandet stadig var forbeholdt de få.
“Det krævede båd, sejlbevis og udstyr, og det var dyrt. Vi syntes, det var ærgerligt, at så få kunne nyde havnen. Derfor satte vi os for, at vandet skulle være for alle,” fortæller Anders, CEO og medstifter af GoBoat.
De udviklede et enkelt koncept med elektriske både, let booking og et design, der inviterer til fællesskab. I dag er de blå både et fast element i Københavns Havn og i storbyer verden over - undervejs har GoBoat fået hjælp fra DI til internationalisering, bl.a. med personalejuridiske formaliteter ved internationale ansættelser.
Bæredygtighed i øjenhøjde
GoBoat har fra starten haft bæredygtighed som en integreret del af forretningen -ikke som et markedsføringsgreb, men som en praktisk måde at tænke drift og udvikling på.
Pavillonen på Islands Brygge, som er hvor det hele startede er bygget af FSC-certificeret træ og forsynet med solceller, der lader bådene op. Og hvor der ikke er solceller sources elektriciteten fra grønne kilder. Men for Anders handler det ikke om at kommunikere grønne værdier – det handler om at handle.
“Vi vil hellere vise bæredygtighed gennem vores valg end gennem slogans. Det skal være naturligt, ikke noget vi pynter os med,” siger han.
GoBoat bruger samme tilgang til social bæredygtighed. I samarbejde med NGO’er har mere end 5.000 udsatte familier fået muligheden for at sejle gratis i år. Og gennem konceptet CopenPay kan turister betale med handling i stedet for penge – for eksempel ved at samle affald i havnen.
“Det giver mening for folk. Det bliver en del af oplevelsen – ikke en moralsk løftet pegefinger,” siger Anders.
Vi vil hellere vise bæredygtighed gennem vores valg end gennem slogans. Det skal være naturligt, ikke noget vi pynter os med Anders Mørck, CEO og medstifter af GoBoat
Goboat, Islands Brygge, Københavns Havn
Foto: Cecilie Bang HansenSparring og netværk styrker væksten
For Anders er netværk og videndeling en afgørende del af GoBoats rejse. Han er en del af Dansk scaleup-netværk, hvor iværksættere mødes om fælles udfordringer.
“Som iværksætter skal man kunne alt – og det kan man ikke. Derfor er det en kæmpe styrke at kunne trække på rådgivning, sparring og andres erfaringer,” siger han.
GoBoat deltager også aktivt i DI-arrangementer som Fremtiden er i dine hænder – AI for Alle Konference 2025 hvor hele holdet har undersøgt, hvordan digitalisering og kunstig intelligens kan styrke både drift og kundeoplevelse.
“Det handler ikke om at hoppe på den nyeste trend for enhver pris. Det handler om at forstå, hvordan teknologien kan gøre os bedre til det, vi allerede tror på,” siger han.
Derudover deltager GoBoats CEO, Anders, i DI’s Scaleupnetværk, hvor han møder direktører og ejere, der står over for en vækstrejse og som ser ind i mange af de samme udfordringer som GoBoat. Her får han værdifuld sparring og inspiration - et netværk, han har været en del af og sat stor pris på i mange år.
Som iværksætter skal man kunne alt – og det kan man ikke. Derfor er det en kæmpe styrke at kunne trække på rådgivning, sparring og andres erfaringer Anders Mørck, CEO og medstifter af Goboat
Gobat
GoBoat er en danskejet virksomhed stiftet i København i 2014 af Kasper Eich-Romme, Carl Kai Rand og Anders Mørck. Virksomheden tilbyder bæredygtige og sociale oplevelser på vandet.
GoBoat startede med otte både på Islands Brygge og driver i dag omkring 60 både i Danmark og cirka 220 både globalt fordelt på otte lande, herunder Sverige, Tyskland, Italien, England, USA, Colombia og Australien.
GoBoat beskæftiger årligt omkring 60 medarbejdere i Danmark og 200 internationalt. Virksomheden samarbejder tæt med lokale myndigheder, kommuner og NGO’er for at skabe bæredygtige maritime oplevelser i harmoni med lokalsamfundet.
Læs mere om GoBoat her
Anders Mørck, CEO og medstifter af Goboat
Foto: Cecilie Bang HansenLæring til andre iværksættere
GoBoats historie rummer en læring, mange iværksættere kan genkende:
At succes ikke handler om at løbe hurtigst, men om at holde fast i formålet.
“Vi har hele tiden spurgt os selv: hvorfor gør vi det her? Og svaret har altid været det samme – for at skabe tid og fællesskab. Hvis man kan holde fast i sit ‘hvorfor’, så finder man også ud af ‘hvordan’,” siger Anders.
Hos DI Startup ser vi GoBoat som et stærkt eksempel på, hvordan danske iværksættere kan kombinere innovation, bæredygtighed og forretning – og stadig bevare roen midt i tempoet.