27.03.25 Vi rådgiver dig Månedens iværksætter

Kender du typen? Så risikerer du at gå glip af forretningens største ressource

Persontypetests har i mange år været et standardværktøj i rekruttering og organisationsudvikling. Men de kan begrænse medarbejdernes udvikling ved at simplificere deres kompleksitet. I denne artikel taler vi med Gitte Wahlström, Managing Partner og ejer af Lumina Learning Danmark, som deler sine personlige og professionelle erfaringer.

Mange virksomheder bruger persontypetests som en hurtig måde at skabe indsigt i deres medarbejdere. Det har været standardværktøj i rekruttering og organisationsudvikling i mere end 30 år.

Men det, der er designet til at gøre komplekse mennesker lettere at forstå, ender alt for ofte med at forsimple. Og det har en pris.

Når vi sætter mennesker i stereotype kasser, risikerer vi at de bliver der og tror på, at der er rigtige og forkerte måder at være på. Og det kan være svært at udvikle sine potentialer.

Jeg har selv prøvet det

Jeg har selv brændt mig på at blive sat i en persontypekasse.

For år tilbage havde jeg igennem lang tid gjort mig umage for at leve op til afdelingens meget analytiske og tekniske kultur. Så det var virkeligt skamfuldt for mig, da vi på en teamdag, med en typetest blev opdelt i rigtige og forkerte / læs vindere og tabere, og værre blev det, da de andre i teamet — bogstaveligt talt — grinede af, at jeg var så anderledes.

Det gode var, at jeg så indså, at jeg ikke skulle være dér. Men det tog lang tid at frigøre mig fra den oplevelse. Jeg brugte mange kræfter på at slippe fri af følelsen af at være gjort forkert.

Derfor var det en kæmpe befrielse, da jeg 10 år senere stødte på Lumina Spark — et redskab, der ikke reducerer mennesker til én type eller en farvekombination, men let og elegant folder alle vores nuancer, styrker, skjulte potentialer og udviklingsområder ud – formidlet på en måde, som var let at forstå og udvikle sig med.

Det fik mig til at føle mig set, hørt og værdsat for den, jeg er.

Jeg har det bedste job i verden

I dag er jeg Managing Partner og ejer af Lumina Learning Danmark.

Jeg arbejder passioneret med at certificere konsulenter, promovere værdien af at udvikle folk med Lumina og hjælpe ledere, teams og organisationer til at skabe reel forandring gennem bevidsthed og forståelse af den menneskelige faktor.

Lumina Learning Danmark er en del af en global organisation med hovedkontor i England med afdelinger i over 40 lande og oversat til 30 sprog. De hjælper virksomheder med at styrke kommunikation, samarbejde og ledelse – på tværs af individer, teams og organisatoriske niveauer.

Det, der driver mig, er at gøre verden — og erhvervslivet — til et bedre sted. I sidste ende handler det om at give mennesker mulighed for at lære sig selv at kende og navigere i forandringer — både ydre og indre — så de kan opnå større frihed, mestring og mening.

Resultatet var en markant højere trivsel, tryghed og engagement i teamet. En ’superkraft’ som jeg kunne bruge direkte fra vores coachings Kuno Junker, hoteldirektør

Teamudvikling er forretningsudvikling

Hos Lumina Learning Danmark arbejder vi med mennesker – og altid med forretningen for øje.

Vi arbejder med løsninger, der skaber Psykologisk tryghed, Inklusion, Team performance, Kommunikation og Konfliktløsning, Resiliens og Agilitet, Forandringer, Lederudvikling, m.m.

Når vi udvikler teams, handler det ikke blot om teambuilding for hyggens skyld, men om at løse reelle forretningsudfordringer. Forandring sker, når et team tør tage de vigtige samtaler, sætter retning sammen og ser sig selv udefra – med ærlighed og nysgerrighed.

Det giver plads til refleksion over, hvordan man bedst bidrager – både som individ og som gruppe. Og når et team får et fælles sprog og en dybere forståelse for sig selv og hinanden, begynder det at rykke.

Et godt eksempel er et kompetent lederteam i en mellemstor ingeniørvirksomhed, hvor arbejdsstilen traditionelt har været rationel, struktureret og detaljeorienteret. Teamet stod over for en opgave: at styrke samarbejdet, skabe tillid og opbygge den tryghed, der skal til for at holde hinanden ansvarlige.

Skepsissen var til at tage og føle på – ikke mindst blandt de såkaldte "gamle, sure mænd", som de selv med et glimt i øjet kaldte sig.

Men forandringen kom hurtigt.

Engagerede, smilende og med en bemærkelsesværdig åbenhed begyndte de at opdage nye sider af sig selv – og hinanden. De fandt skjulte potentialer og fik øje på værdien af imødekommenhed, empati og psykologisk tryghed.

Skridt for skridt skabte de en mødekultur, hvor konstruktiv konflikt og trivsel kunne sameksistere – og det gør det stadig.

Og fordi hvert medlem – med udgangspunkt i deres personlighed - forpligtede sig til at tage ansvar for sin egen adfærd og udvikling, løftede de i fællesskab teamet til et nyt niveau.

Vi oplever noget lignende hver gang vi arbejder med teams, og det er en gave at få lov til at gøre det muligt for deltagerne, selv og i fællesskab at løse strategiske og taktiske udfordringer gennem individuel selvforståelse.  

Stærke samarbejdspartnere

I mit arbejde trækker jeg både på en bred erfaring og et stærkt netværk af mere end 50 certificerede konsulenter, her ibland konsulentafdelingen i Mannaz.

Sammen skaber vi udvikling, der kan mærkes – i kulturen, i relationerne og i de resultater, der bliver skabt sammen.

Forandring sker, når mennesker føler sig set, hørt og taget alvorligt. Det er dér, tillid og handlekraft vokser – og det er dér, vi gør en forskel.

Vi tror ikke på kasser. Vi tror på mennesker i al deres kompleksitet.

Lumina Spark er forskningsbaseret, prisvindende*, dybt og nuanceret — og fri for fordomme og forsimplet kassetænkning.

I stedet for at låse mennesker fast i typer, udfolder vi dem gennem at måle på 24 kvaliteter (måder at agere på) og tre personaer:

  • Det, du kan lide: dine præferencer, det, der falder dig let og giver dig energi.
  • Din hverdag: den adfærd, du viser udadtil — situationsbestemt og tilpasset.
  • Under pres: hvordan du kan reagere uhensigtsmæssigt under pres

Når mennesker ser sig selv i det multifacetteret spejl og reflekterer over det, opstår der ægte selvindsigt. Og når teams deler det spejl, får de et fælles sprog for forskelligheder, styrker og mulige faldgruber.

Det er grundlaget for bedre beslutninger, stærkere samarbejde og en inkluderende kultur, hvor man tør tage ansvar og skabe resultater sammen.

* Business Psychology Supplier of the Year 2024 fra ABP - Association of Business Psychology

Til dig som beslutningstager:

Hvis du vil have en organisation, der træffer kloge beslutninger, tager ansvar og skaber gode resultater — så kan du starte med at bruge nuancerne og potentialet i dine mennesker.

Kender du typen — eller ser du potentialet?

"Vi vil kun vækste organisk"

Jeg har store forhåbninger for vækst de kommende år her i Danmark, da flere og flere ledere og organisationer har fået øjnene op for potentialet i at befri medarbejderne fra bias og boks-tænkning og hvor agilt man - som team og organisation - kan navigere med individuel selvforståelse og bevidsthed.

Vi vil kun vækste organisk. Heldigvis er vores ydelser skalerbare, så det er rigtigt spændende.

Med samme humanistiske forretningsdrivende tilgang, leverer vi ud over udviklingsredskabet Lumina Spark også fordomsfrie og nuancerede personlighedsredskaber til rekruttering, hvor kompetencepotentiale er i fokus, lederudvikling/360, der kombinerer lederkompetencer med personlig adfærd og udvikling, Lumina Sales til salgstræning med udgangspunkt i sælgerens personlighed og Lumina Emotion - vores redskab til emotionel intelligens, som går et spadestik dybere i vores psykiske risiko og belønningsreaktorer.

Vi har styrkebaserede, nuancerede og inkluderende redskaber til hele medarbejderrejsen.

Læs mere om Lumina Learning Danmark her. 

 

Råd til nye iværksættere

Jeg vil jo altid sige: Personlig udvikling og forståelse for hvad, der sker i dig, når du er ude af komfortzonen. 

Sørg for at granske dig selv. Hvad er det du vil? Hvad indebærer det? Og vil du det virkeligt?

En stor del af din tid skal gå på salg, så hvem skal købe det? Og hvad skal der til, for at de vil det?

Stem det af med dem, derhjemme.

Tag pauser og netværk – førhen, tænkte jeg om jeg havde tid til at netværke, men jeg har fundet ud af, at jeg altid kommer hjem med noget brugbart.

Deltag i masser af events og mød nye mennesker.

Silke Kofoed
Skrevet af:

Silke Kofoed