Sanne Markwall, founder og CEO af MakeMyStrategy™

17.08.25 Vi rådgiver dig Månedens iværksætter

Strategi er en nødvendighed – ikke en luksus

MakeMyStrategy™ er et danskejet Strategy Operating System, der med AI og datasikkerhed i fokus hjælper virksomheder gennem hele strategiprocessen, lige fra udformning, implementering og eksekvering af succesfulde strategier. Deres software er designet og udviklet i Europa, hostet i Schweiz – til EU og internationale kunder. Bag virksomheden står Sanne Markwall, der har en baggrund fra den finansielle verden og mange års erfaring som strategidirektør og konsulent for både danske og internationale virksomheder. MakeMyStrategy.com kombinerer best practice, metode, teknologi og menneskelig involvering – og gør strategiarbejdet lettere tilgængeligt for alle virksomhedstyper.

Et opgør med strategi som noget statisk og utilgængeligt

Erfaringerne fra konsulentbranchen viste Sanne, hvordan strategiarbejde ofte ender som komplekse, statiske og ineffektive processer, der ofte er utilgængelige for mange virksomheder. Det blev drivkraften bag udviklingen af MakeMyStrategy™. Ambitionen har fra starten været at udvikle en platform, hvor strategi ikke blot er noget, der udformes af topledelsen og konsulenter, men et aktivt redskab, som hele organisationen kan tage del i.

Siden lanceringen i 2020 har MakeMyStrategy™ hjulpet både startups og etablerede virksomheder med at skabe klare og handlingsorienterede strategier, der kan implementeres og følges op på. Målet er at gøre strategiarbejdet til en integreret del af virksomhedens daglige drift.

 

Alle virksomheder har ret til strategiske ressourcer

Det er ikke kun de store virksomheder, der bør have adgang til strategiske værktøjer. Sanne og hendes team mener, at alle virksomheder - uanset størrelse - skal have mulighed for at arbejde struktureret og målrettet med strategi.

“Ligesom alle mennesker på jorden har ret til rent vand, mener vi også, at alle virksomheder har ret til strategiske ressourcer,” lyder det.

Med MakeMyStrategy™ arbejder de for lige og forbedret adgang til strategiske ressourcer og styrkede teknologiske muligheder - særligt for SMV’er med uforløst potentiale. Netop derfor er virksomheden også blevet medlem af DI Digital for at understøtte visionen om at demokratisere strategiarbejdet og tilbyde strategisk indsigt og værktøjer i høj kvalitet til en overkommelig pris.

 

En løsning på strategiens mange barrierer

Alt for mange virksomheder arbejder uden en tydelig strategi, ofte fordi de mangler ressourcer, føler sig fremmedgjorte over for det strategiske, eller fordi strategiarbejde hurtigt bliver akademisk og ukonkret.

MakeMyStrategy™ løser en række konkrete problemer:

  • Manglende ejerskab og involvering
  • Vanskeligheder ved at træffe de rigtige valg og fravalg
  • Et foranderligt marked, der gør det svært at følge med
  • Svært ved at definere nødvendige forandringer
  • Dokumentation, interessenthåndtering og sammenhæng til budget
  • Manglende tid og struktur i strategiarbejdet

Med platformen kan virksomheder centralisere deres strategiske dokumenter, sikre adgang for både interne og eksterne aktører og bevare overblik og sporbarhed. Alt er let tilgængeligt og databeskyttet, hvilket sikrer en effektiv og fortrolig strategiproces.

 

Vejen fra kompleksitet til enkelhed

Den største udfordring for MakeMyStrategy™ har været at bygge bro mellem det komplekse og det intuitive. At skabe en digital løsning, der både er fagligt funderet og let at bruge, kræver konstant fokus på balance og fravalg.

“En klar strategi med et solidt beslutningsgrundlag har været afgørende,” lyder det fra teamet bag.

En anden udfordring har været at være først med noget nyt. Mange virksomheder forbinder strategiarbejde med tykke rapporter, tunge begreber og konsulentarbejde - noget der opleves som fjernt fra hverdagen. Derfor har MakeMyStrategy™ fra starten insisteret på, at strategiarbejde skal være konkret og anvendeligt.

Hver funktion i platformen er testet med virksomheder. Alt det unødvendige - også det, der måske var fagligt flot - er fjernet, hvis det ikke skabte reel værdi for brugeren.

 

Tre råd til andre iværksættere

 MakeMyStrategy™ bygger ikke kun systemer for sine kunder, men også for sig selv. Det strategiske kompas er lige så centralt i virksomhedens egne valg som i platformens funktioner. Her er Sanne Markwalls tre vigtigste råd til andre, der overvejer at starte egen virksomhed:

  1. Start med hvorfor - og fasthold det.

Vær krystalklar på, hvorfor din virksomhed eksisterer. Det formål skal være rettesnor for alle beslutninger og prioriteringer - og skal kunne siges i én sætning.

  1. Tænk strategi som en praksis - ikke et dokument.

Strategi er ikke en engangsøvelse. Det skal være en levende proces, der gennemsyrer beslutninger, kundeforhold og hverdagsprioriteter.

  1. Byg systemer - ikke kun resultater.

Langsigtet værdi skabes gennem systemer for læring, feedback, udvikling og kundeindsigt - og en strategiproces, der løbende tilpasses.

 

Et blik mod fremtiden

MakeMyStrategy™ ser sig selv som den naturlige strategipartner for små og mellemstore virksomheder. Ikke i form af konsulenter, men som en metode og platform, der gør strategiarbejde tilgængeligt og effektivt i hverdagen.

I løbet af de næste 5-10 år vil virksomheden udvide med en ny app baseret på Sanne Markwalls kommende bog “Strategi er konkret”. Appen bliver en strategisk følgesvend til iværksættere og små virksomheder - med refleksioner, opgaver og inspiration i øjenhøjde.

Samtidig er en AI-agent under udvikling. Den skal hjælpe virksomheder med at analysere trends og markedstendenser i realtid, så strategiarbejde baseres på opdateret viden og kontekst - uden at det koster en bondegård.

 

At praktisere det, man prædiker

Strategiarbejde er ikke blot et produkt for MakeMyStrategy™ - det er en levet praksis.

“Modet til at forenkle er afgørende i både strategi og iværksætteri. Det handler om at træffe valg og fravalg - ikke kun på papir, men i hver eneste prioritering og partnerskab,” fortæller Sanne.

Strategi er ikke en luksus forbeholdt de store, det er en nødvendighed for alle. Når den bliver konkret, involverende og levende, skaber den reel værdi - både for virksomheden og for samfundet.

Relateret indhold