Foto: Saosavanh Ketmala

18.09.25 Vi rådgiver dig Månedens iværksætter

Kaffedrømmen, der blev til global klimaløsning, og som nu inspirerer en hel industri

Hver dag drikker millioner af mennesker deres kaffe uden at tænke over, hvad det betyder for klima og natur. Men hvad nu, hvis din næste kop kaffe kunne hjælpe med at genskabe regnskov, binde CO₂ og sende børn i skole? Det er netop ambitionen hos virksomheden Slow.

Fra idé til global virksomhed

I 2018 begyndte Slow som en mission om at ændre fremtiden for kaffe ved at omdanne udpinte monokulturfarme til levende skovlandbrug. I dag er virksomheden vokset til en global organisation med omkring 300 ansatte, hvoraf 90 % arbejder direkte i skove og lokalsamfund i det globale syd.

Slow samarbejder tæt med bønder i Laos, Vietnam og Indonesien, hvor udpinte marker omdannes til naturbaserede skovlandbrug, der både binder CO₂, beskytter biodiversiteten og løfter lokale økonomier.

Slow dyrker sin kaffe i den skov, de genskaber på udpinte marker. Her planter Mrs. Phen et ungt træ fra Slows væksthus, hvor der både dyrkes skyggetræsorter og kaffeplanter.
Phouluang Farm i Paksong, Laos.
Foto: Saosavanh Ketmala

Grundlæggerne og deres vision

Bag udviklingen står de to grundlæggere, danskeren Alexander Nielsen og finske Pinja Puustjärvi. Ingen af dem havde baggrund i kaffe, men de ønskede at bevise, at økonomisk vækst og hensynet til naturen kan gå hånd i hånd.

Pinja Puustjärvi kom blandt andet fra McKinsey og har personlige rødder i Laos – et af de områder, hvor Slow nu arbejder sammen med lokale bønder for at genoprette naturen.

I dag er Sebastian Nielsen, CEO for Slow og driver virksomheden mod en position som international frontløber inden for bæredygtig kaffe. Det er ham, du ser på billedet under, hvor han besøger en skole i Laos under høsten 2024.

 

Sebastian på skolebænken under høsten 2024, hvor børnene bliver undervist imens forældrene høster kaffe i skoven på Lakkhao farmen i Laos.
Foto: Saosavanh Ketmala

Hverdagsliv og fællesskab i skovlandbruget

Når Slow genskaber skovene, baseres udviklingen altid på solid forankring i lokalfællesskabet, så familierne oplever konkrete forbedringer i hverdagen: skolegang for børnene, regelmæssige helbredstjek og mere stabile indtægter. Netop den sociale dimension gør, at forandringen kan holde på lang sigt, fordi den er båret af både naturen og fællesskabet. Genskabelsen af skoven og retableringen af biodiversitet betyder også at et væld af dyre- og plantearter kan vende tilbage til områderne.

Mr. Ham & Mrs. Boutsady, Slow skovfarmere, på vej hjem efter dagens arbejde i Nonluang farmen i Laos.
Foto: Saosavanh Ketmala

Nordlig rød muntjak (Muntiacus vaginalis) er en af de mange arter, der vender tilbage, når Slow genplanter skoven. Fanget her på vildtkamera i Lakkhao farmen i Laos.
Foto: Vildtkamera

Global forankring og vækst

I 2025 udvider Slow sin forretning ved at overtage African Coffee Roasters i Kenya – et af Afrikas mest bæredygtige kafferisterier med fokus på job- og værdiskabelse i det globale syd. Integrationen styrker virksomhedens platform globalt og forankrer Slow yderligere i de regioner, hvor fremtidens kaffeproduktion skal gentænkes.

Forbrug som en del af løsningen

Slows tilgang bygger på erkendelsen af, at forbruget kan og skal være en del af løsningen på klimakrisen. Traditionel kaffeproduktion forbindes ofte med afskovning, pesticider og fattigdom, men i Slows skovlandbrug skabes ny skov og biodiversitet, og bønder samt deres familier får adgang til bedre uddannelse og sundhed. Hvert træ, der plantes, bidrager til at lagre CO₂ og genoprette naturen.

Erfaringer og udfordringer på rejsen

Vejen har ikke været uden bump. Selvom Slow tilbyder CO₂-negativ kvalitetskaffe til samme pris som konventionel kaffe, har det vist sig svært at ændre på forbrugervaner. Mange ser stadig kaffe som en simpel hverdagsvare og ikke som et redskab til at genskabe natur.

Derfor startede Slow med et fokus på B2C, men erkendte hurtigt, at private forbrugere ikke i samme grad efterspurgte dokumentation og målbare klimaløsninger. Skiftet til B2B åbnede nye muligheder for partnerskaber og skalering. Virksomhedskunder viste sig langt mere villige til at indgå langsigtede samarbejder, når de kunne koble deres egne bæredygtighedsmål til Slows dokumenterbare resultater.

Slow har lært, at det er afgørende at være knivskarp på sin value proposition og løse et reelt problem for et klart defineret segment. Samtidig har omstillingen vist, at finansiering og kapitalrejsning bør planlægges realistisk, da det kræver tid og kan stjæle fokus fra den daglige drift. Opbygningen af gode netværk og stærke samarbejdspartnere på tværs af brancher har også været en væsentlig nøgle til at skabe vækst og drive kvaliteten af sparring og udvikling i virksomheden.

Nu, med erfaring, stærkere netværk og bedre finansielle muskler, er virksomheden klar til igen at se mod detailhandlen – denne gang med skarpere timing og en tydelig plan.

Fem råd til andre iværksættere

Undervejs har Slow lært fem ting, som andre iværksættere kan tage med:

  • Vær skarp på, hvilken værdi I skaber, og for hvem.

  • Forvent ikke, at kunder automatisk vælger bæredygtighed eller vil betale mere for det.

  • Tænk stort, tænk globalt og eksekver ansvarligt.

  • Planlæg finansieringen grundigt – kapitalrejsning tager tid og kræver fokus.

  • Dyrk stærke samarbejder og netværk på tværs af brancher.

Vækst som middel, ikke mål

For Slow er vækst aldrig et mål i sig selv, men et middel til forandring. Hver solgt kop kaffe betyder mere skov, mere CO₂-binding og flere børn i skole. Ambitionen er, at Slow inden for 5–10 år kan dokumentere, at en hel industri kan gå fra at nedbryde natur til at genoprette den. Hvis kaffe kan ændres, kan hele fødevaresystemet ændres.

Så næste gang du vælger kaffe, kan du tænke over, at dit valg ikke kun slutter ved koppen – men kan være begyndelsen på en forandring, der skaber mere skov, større biodiversitet og stærkere lokalsamfund.

Relateret indhold