Tradition møder teknologi i flagstangen
Klokken er lidt i otte. Det er en klar efterårsdag ved en kirke i Midtjylland. Mens fuglene synger, glider Dannebrog stille til tops. Helt af sig selv. Ingen snore, ingen knuder og ingen stress over tidspunkter. Bag flagstangen står Uptimast, en iværksættervirksomhed, der har gentænkt en af Danmarks mest ikoniske traditioner.
På bare få år har de skabt verdens første fuldautomatiske flagstang. En løsning, der forener respekt for traditionen med moderne teknologi.
En ide, der kom ud af det blå
Det hele begyndte, da Henrik og Ulrik blev kontaktet med et lidt usædvanligt tilbud: at overtage et patent på en automatisk flagstang. I stedet for at afvise idéen, satte de sig for at undersøge, om der overhovedet fandtes et behov.
”Vi opdagede hurtigt, at der bliver brugt utroligt mange timer, kræfter og penge på flagning - især i virksomheder, kirker og i plejesektoren. Potentialet for besparelser var enormt,” fortæller Henrik.
Men at gå fra idé til færdigt produkt var alt andet end lige til.
”Det virkede måske simpelt på papiret, men teknisk var det en kæmpe udfordring. Heldigvis havde vi både kompetencerne, netværket og viljen til at det skulle lykkes,” siger Ulrik.
Vi opdagede hurtigt, at der bliver brugt utroligt mange timer, kræfter og penge på flagning - især i virksomheder, kirker og i plejesektoren. Potentialet for besparelser var enormt Henrik Nielsen, medstifter af Uptimast
Henrik Nielsen, medstifter af Uptimast
Foto: UptimastAutomatisering med respekt for traditionerne
Ved første øjekast ligner Uptimast en helt almindelig flagstang. Og det er med vilje. Flagning er dybt forankret i den danske kultur, og derfor har målet fra starten været at bevare æstetikken og de faste ritualer.
Bag facaden gemmer sig dog avanceret mekanik, elektronik og software. Systemet sørger for, at flaget aldrig rører jorden, og at flagning på halv altid sker korrekt og respektfuldt.
“Vi ændrer ikke traditionerne - vi understøtter dem. Vi gør det bare lettere for alle at flage,” siger Henrik.
Ulrik Mogensen, mestifter af Uptimast
Foto: UptimastBrugerne i centrum
En af de vigtigste beslutninger i udviklingsfasen var at gøre betjeningen så enkel som muligt. Mange af kunderne - som kirker, plejehjem og kommuner - har ikke teknisk personale til rådighed. Derfor blev brugerfladen reduceret til tre knapper:
-
Flag op
-
Flag ned
-
Flag på halv
Bag den enkle flade gemmer sig avanceret teknologi, men for brugeren er oplevelsen lige så ligetil, som traditionen foreskriver: op eller ned. Punktum.
Dansk kvalitet fra top til fod
Uptimast er udviklet med samme grundighed som en industriel maskine. Flagstangen er forstærket og specialdesignet, og alle komponenter er nøje udvalgt til at kunne holde til alle forhold.
Løsningen fungerer fuldstændig autonomt og kræver ikke integration med kundens netværk. Det betyder, at brugerne kan styre flagningen via en browser, uanset hvor de befinder sig i verden.
Produktionen foregår i Danmark i godt samarbejde med tætte samarbejdspartnere. Det reducerer transport, styrker leveringssikkerheden og mindsker CO₂-aftrykket.
Fra kirker til liebhavere
Efter lanceringen i 2025 har Uptimast især haft succes hos kirker, plejehjem og kommuner. Her frigiver automatiseringen tid og ressourcer, og sikrer, at flaget altid hejses rettidigt.
Virksomheder bruger løsningen til at øge antallet af flagdage og digitalisere driften. Og i det private liebhaversegment er Uptimast blevet en både praktisk og eksklusiv måde at holde traditionerne i hævd, uden at skulle bekymre sig om tidspunkter eller vejr.
Om Uptimast
- Stiftet: 2024
- Produkt: Verdens første CE-godkendte, fuldautomatiske flagstang
- Fokus: Tilgængelighed, funktionalitet, æstetik og tradition
- Primære kunder: Kirker, kommuner, plejehjem, virksomheder og private liebhavere
- Markeder: Danmark (udrulning i Norden i 2026)
- Særligt: Verdens eneste, dansk produktion, patenteret teknologi
Ambitioner for Norden
De første Uptimast-flagstænger blev installeret i maj 2025. Næste skridt er en målrettet udrulning i hele Norden i 2026, samtidig med at nye funktioner er på vej for at imødekomme flere målgrupper.
“Vi har et teknologisk forspring i en traditionel verden. Nu handler det om at udnytte det og vise, at teknologi og kultur sagtens kan gå hånd i hånd,” siger Ulrik.
Råd til andre iværksættere
Henrik og Ulrik lægger ikke skjul på, at rejsen har været lærerig, men til tider også udfordrende.
“Man lærer undervejs. Især når man udvikler noget, der ikke findes i forvejen,” siger Henrik.
Deres bedste råd er:
-
Skab et stærkt team. Gør det ikke alene.
-
Kend dine begrænsninger, og brug dit netværk.
-
Få aftaler og ejeraftaler på plads fra starten.
Vi har et teknologisk forspring i en traditionel verden. Nu handler det om at udnytte det og vise, at teknologi og kultur sagtens kan gå hånd i hånd Ulrik Mogensen, medstifter af Uptimast
Henrik og Ulrik
Foto: Uptimast