Marcela forbinder natur og teknologi: AI og mikrober skal gøre landbruget grønnere

En ærteplante i en forsøgsmark i Jylland får næring fra millioner af bakterier i jorden. For Marcela Mendoza er det ikke science fiction - Det er fremtidens landbrug. For når Marcela taler om jorden, gør hun det med samme ro som en forsker og samme energi som en iværksætter.

“Planter får næring gennem samarbejde med mikroorganismer. Det har naturen gjort i hundredvis af millioner år. Hos SymbioMatch efterligner vi den proces – men ved hjælp af AI,” fortæller hun.

SymbioMatch udvikler biostimulanter, som består af naturlige mikrober – De små, gavnlige bakterier og svampe, der lever omkring planternes rødder og hjælper dem med at optage næring mere effektivt. Ved hjælp af kunstig intelligens identificerer virksomheden det bedste match mellem plante og bakterie, så produktet tilpasses både afgrøde og region.

“Der findes ikke én mikrobe, der passer til alle planter og alle jordtyper. Derfor bruger vi AI til at finde de symbiotiske kombinationer, som naturen selv har udviklet, men tilpasset lokale forhold,” forklarer Marcela Mendoza. Med AI som analyseværktøj identificerer teamet de mest effektive kombinationer mellem plante og bakterie.

Når forskning møder virkeligheden

Marcela er ikke kun iværksætter – hun er også adjunkt ved Aarhus Universitet, hvor hun de seneste seks år har arbejdet med at omsætte forskning i, hvordan planter og jordbakterier arbejder sammen, til løsninger, der virker i marken. For ideen er allerede vokset inde i Marcela, da hun arbejdede med landmænd i Mexico, som søgte alternativer til kemisk gødning.

”De eksisterende bioløsninger gav meget svingende resultater. Det fik mig til at tage en ph.d. ved Oxford University i England for at forstå, hvorfor – og jeg fandt hurtigt ud af, at det er umuligt at have én mikroorganisme, der fungerer lige godt alle steder,” siger hun.

Den indsigt blev startskuddet til SymbioMatch og et forskningssamarbejde, som i dag fortsætter gennem hendes rolle som adjunkt. For Marcela har det altid handlet om at få forskningen ud at virke i marken. ”Det øjeblik, hvor vores produkter begyndte at vise resultater i feltforsøg, var afgørende for os i teamet. Vi ved, at vores forskning kan komme til at gøre en kæmpe forskel. Og det er det, som jeg er mest stolt af.”

Mere mad på mindre jord

SymbioMatch arbejder med en udfordring, som mange i landbruget står over for: at producere mere mad på mindre areal og med mindre kemi.

“Hvis vi vælger de rigtige jordmikrober, kan de levere langt størstedelen af de næringsstoffer, planterne har brug for,” forklarer Marcela Mendoza.Det betyder mindre afhængighed af kunstgødning, mindre vandforurening og en genopbygning af jordens sundhed. Når jorden styrkes biologisk, bliver planterne mere robuste over for tørke og sygdomme.

“Det handler ikke kun om at øge udbyttet her og nu, men om at gøre landbruget mere modstandsdygtigt på lang sigt,” siger hun.

De første uafhængige markforsøg i Danmark, Tyskland og Spanien viser op til ti procent højere udbytte på bælgplanter som ærter og hestebønner – sammenlignet med eksisterende kommercielle produkter. Men det vigtigste, fremhæver Marcela, er stabiliteten: “At resultaterne holder på tværs af miljøer, er det, der virkelig betyder noget for landmændene.”

AI som præcisionsværktøj

I takt med at landbruget bliver mere datadrevet, ser Marcela potentialet i at bruge AI som præcisionsværktøj – ikke bare i dyrkningen, men i udviklingen af produkterne.

“Vi eliminerer risikoen for, at et produkt ikke virker under lokale forhold. Vores AI-analyse tager højde for både afgrøde og klima, så biostimulanten bliver udviklet til netop den region, hvor den skal bruges,” forklarer hun.

Det er her, SymbioMatch adskiller sig fra mange traditionelle biosolutions-aktører: teknologien sikrer, at bæredygtighed og effektivitet går hånd i hånd.

Fra forskning til forretning 

Overgangen fra universitetsprojekt til virksomhed har været en læringsrejse i sig selv.

“Det sværeste har været at gå fra forskning til forretning. Vi vidste, at teknologien virkede, men at skabe en forretningsmodel omkring den er noget helt andet,” siger Marcela.

Et vigtigt skridt kom, da SymbioMatch gik fra offentlige midler til private investeringer.

“Det har givet os mulighed for at ansætte flere, skabe arbejdspladser og bringe vores løsninger tættere på landmændene,” fortæller hun.

Medlemskabet af Dansk Industri har samtidig været en hjælp i at forstå det danske erhvervssystem:

“Det er et stærkt fællesskab, hvor man både får viden og sparring. DI har gjort det lettere for os at navigere i overgangen mellem forskning, forretning og industri,” siger hun.
Marcela er oprindeligt fra Mexico, og hun fortæller, at det er noget helt andet at skulle forstå, hvordan erhvervslivet fungerer i et nyt land. “Her har DI hjulpet meget. Jeg har kunnet sparre med andre iværksættere og fået indsigter fra huset, som har været uvurderlige, når man skal lære at drive forretning i Danmark.”

Fremtiden for SymbioMatch

SymbioMatch’ næste mål er klart: at få de første produktregistreringer på plads og begynde salget i Europa. Fokus ligger foreløbigt på bælgplanter, hvor efterspørgslen på planteprotein er stigende.

“Vi arbejder i et marked, der bevæger sig hurtigt, så vi tænker i små, realistiske skridt. Det handler om at teste, lære og skalere,” siger Marcela.

Men visionen rækker længere: at gøre landbruget mere bæredygtigt ved at kombinere biologi og teknologi.
“Vi prøver egentlig bare at gøre det, naturen allerede gør – men mere præcist og hurtigere. Hvis vi kan lykkes med det, kan vi skabe et landbrug, der både er rentabelt og grønt.”