Webinar

Overblik over fundingmulighederne for iværksættere & startups

Er du iværksætter og ønsker at forstå fundinglandskabet bedre? Deltag i vores webinar, hvor Steen M. N. Olesen & Søren Nielsen fra Canute by Thursday vil give dig et overblik over dine fundingmuligheder og indblik i, hvordan du strategisk kan integrere funding i din forretningsudvikling.

DI Startup præsenterer denne gang et webinar, med fokus på funding. Et emne der for mange startups har stor betydning.

Funding er en af de største udfordringer for iværksættere. Hvordan sikrer du den rette finansiering til din startup – uden at gå på kompromis med din vision og strategi?

På dette webinar får du et overblik over fundingmulighederne, typiske faldgruber og indsigt i, hvordan du bedst navigerer i fundinglandskabet. Vi sætter fokus på, hvordan du kan tænke finansiering som en del af din langsigtede strategi – og ikke bare som et nødvendigt onde.

Mød Steen M. N. Olesen 

Med sin brede erhvervsmæssige baggrund, herunder erfaring fra Innovationsfonden, KPMG og PwC, er Steen skarp inden for de finansielle områder relateret til vækstvirksomheder og vil sikre dig værdifuld viden, du kan anvende direkte i din egen skaleringsrejse.

I dag er Steen partner i Canute by Thursday, der hjælper nordiske startups med at ekspandere globalt.

Mød Søren Nielsen

Søren er selv tidligere founder af forskellige startups – han har derfor været igennem adskillige funding-runder og rejst +100 millioner danske kroner. Både for egne- og andres virksomheder. Søren har derfor en dyb indsigt i de forskellige investor-typer fra business angels og family offices til VC’ere og corporate venture capital. Det gælder specielt i rejsen fra dansk til international kapital.

I dag er Søren leder af Canute by Thursday, der hjælper nordiske startups med at ekspandere globalt.

    • Velkomst & Intro v/ DI Startup

    • Hvilken funding, hvornår? Soft vs. hard funding

    • Soft funding-landskab inkl. praktiske råd; DK og EU

    • Hard funding; Forstå arketyperne og undgå de klassiske faldgruber

    • Hard funding: Metoder til at få investormøder, praktiske tip og værktøjer

    • Spørgsmål & Afrunding