Downtown Design i Dubai 2024
Kom med til Mellemøstens førende designmesse i Dubai den 6-9. november 2024!
Til Downtown Design præsenteres det nyeste inden for design. Der er fokus på kommercielle muligheder og brand-synlighed, hvilket gør det muligt for udstillere at øge brandbevidstheden på markedet, mens de får adgang til de mest relevante B2B- og B2C-målgrupper.
Den danske deltagelse "The Danish Space" er kurateret af Yvonne Koné med fokus på at bringe dansk design ind i en lokal kontekst. Yvonne Koné er en af Danmarks fremtrædende designere - anerkendt for sin arkitektoniske tilgang til form, farver og håndværk.
Downtown Design er hovedbegivenheden under Dubai Design Week - regionens vigtigste kreative festival, der afspejler Dubais position som Mellemøstens designhovedstad. Dubai Design Week består af et omfattende program med begivenheder, der samler den globale designscene og tiltrækker mere end 100.000 besøgende til Dubai Design District i løbet af ugen.
Læs mere om den danske deltagelse her.