Tilsynsindblikket
Tilsynsindblikket er Arbejdstilsynets indblik i, hvordan det går med arbejdsmiljøet ude på virksomhederne. Tilsynsindblikket har erstattet den tidligere smileyordning.
Tilsynsindblikket giver dig et overblik over hvilke danske og udenlandske virksomheder, der har haft et tilsynsbesøg inden for de seneste seks måneder. I indblikket fremgår det også, om virksomheden har fået en afgørelse, samt hvad afgørelsen omhandler.
Søg efter både danske og udenlandske virksomheder
Det er muligt at se arbejdsmiljøet for den enkelte virksomhed ved at søge på virksomhedens navn, CVR-nummer eller p-nummer, hvis virksomheden er dansk. Leder du efter en udenlandsk virksomhed, kan du søge efter dennes RUT-nummer.
Afgørelser om arbejdsmiljøet
Hvis en virksomhed har haft et tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet i løbet af de seneste seks måneder, vil det fremgå i indblikket. Det vil også fremgå, hvis virksomheden har modtaget en eller flere afgørelser.
Du vil kunne se følgende oplysninger om afgørelserne:
- Afgørelsesdato
- Afgørelsestype (strakspåbud, påbud med frist eller påtale)
- Arbejdsmiljøproblemgruppe
- Arbejdsmiljøproblememne
- Hvis afgørelsen er efterkommet, vil det fremgå
- Hvis afgørelsen er påklaget
- Afgørelser der er afgivet inden for de seneste to år inden for samme arbejdsmiljøproblem
Tilsynsindblikket erstatter smileyordningen
Tilsynsindblikket erstatter den tidligere smileyordning.
Formålet med Tilsynsindblikket er at skabe gennemsigtighed i data og give et aktuelt indblik i virksomheder.