Er min virksomhed omfattet, selv om vi kun har en mindre entreprise?

Ja, hvis arbejdet udføres på et bygge- eller anlægsprojekt med en samlet anlægssum over 100 mio. kr. Det er værdien af det samlede projekt og ikke størrelsen på virksomhedens egen kontrakt, der er afgørende.

Gælder kravet om ID-kort også underentreprenører og selvstændige?

Kravet gælder personer, der arbejder på en omfattet byggeplads. Det omfatter derfor også medarbejdere hos underentreprenører og selvstændige erhvervsdrivende, når de udfører arbejde på pladsen.

Skal vi gøre noget allerede nu?

Nej. Ikrafttrædelsesdatoen, den konkrete udstedelsesmodel og en række tekniske krav er endnu ikke fastlagt. Tidspunktet fastsættes af beskæftigelsesministeren og afhænger af, hvilken model der vælges. Efter lovbemærkningerne forventes kravet om ID-kort at træde i kraft i 2028 ved en branchedrevet løsning og i 2030 ved en statslig løsning. Loven skal desuden udmøntes i en række bekendtgørelser. Det er dog en god idé allerede nu at være opmærksom på kommende kontraktkrav og på, om virksomhedens medarbejderdata kan leveres korrekt, når ordningen træder i kraft.

Skal vi selv købe eller vælge en ID-kortløsning?

Som udgangspunkt er det bygherren, der skal sikre, at byggepladsen har en løsning, som opfylder lovens krav. Den enkelte entreprenør skal følge de vilkår og procedurer, som gælder på den konkrete byggeplads og fremgår af kontrakten eller bygherrens instruktioner.

Skal vi registrere medarbejderne på ny for hver byggeplads?

Det er endnu ikke endeligt fastlagt. Arbejdsmarkedets parter anbefaler en model, der bygger på, at medarbejderens grundoplysninger registreres én gang og kan genbruges. De konkrete regler afhænger af den valgte løsning og de kommende bekendtgørelser.

Skal medarbejderen have et fysisk kort?

Ikke nødvendigvis. Loven åbner for, at ID-kortet kan være fysisk eller digitalt. De nærmere formkrav fastsættes senere.

Hvilke oplysninger skal virksomheden levere om medarbejderen?

Kortet skal blandt andet indeholde navn, foto, nationalitet, personnummer eller anden entydig identifikation, arbejdsfunktion, lovpligtige uddannelser, arbejdsgiveroplysninger og udstedelsesdato. Ved arbejdsudleje skal den indlejende virksomhed registreres. Hvis virksomheden stiller bolig til rådighed, skal opholdsadressen også indgå.

Skal lærlinge, praktikanter og funktionærer også have ID-kort?

Hvis de udfører arbejde på en omfattet byggeplads, er udgangspunktet, at de skal have ID-kort. Loven knytter pligten til arbejdet og opholdet på byggepladsen, ikke til virksomhedens størrelse, medarbejderens titel eller ansættelsesform.

Hvad gælder for chauffører, leverandører og besøgende?

Personer, der ikke udfører arbejde på byggepladsen, eller som kun opholder sig kortvarigt på pladsen, skal som udgangspunkt anvende gæstekort og registreres i en gæstebog. Loven nævner post- og pakkelevering som eksempel. Den konkrete grænse mellem kortvarigt besøg og arbejde på pladsen kan kræve afklaring i de kommende regler eller vejledninger.

Skal medarbejderne registrere pauser og arbejdstid?

Loven kræver registrering af opholdstid på byggepladsen, det vil sige komme- og gåtider. Det er ikke det samme som en almindelig arbejdstidsregistrering. De tekniske regler for registreringen fastsættes senere.

Hvem har ansvaret, hvis en medarbejder mangler kort?

Det lovbestemte ansvar ligger hos bygherren. I praksis må entreprenører og underentreprenører dog forvente kontraktkrav om at levere korrekte oplysninger, sikre at egne medarbejdere følger pladsens procedurer og eventuelt bære økonomiske konsekvenser efter kontrakten.

Kan en bøde blive sendt videre til entreprenøren?

Loven retter bødeansvaret mod bygherren. Bygherren kan imidlertid søge at regulere det økonomiske ansvar i byggekontrakten. Den enkelte virksomhed bør derfor være opmærksom på kontraktens bestemmelser om ID-kort, registrering, dokumentation og ansvar.

Hvad hvis projektets anlægssum ændrer sig undervejs?

Projektet er omfattet, når den forventede anlægssum overstiger 100 mio. kr., og kravet bortfalder, hvis summen falder under grænsen. Virksomheder bør følge bygherrens oplysning om, hvorvidt projektet er omfattet.

Kan et projekt deles i flere kontrakter for at komme under grænsen?

Nej. Den samlede anlægssum for projektet er afgørende. Projektet kan ikke bringes uden for lovens anvendelsesområde alene ved at blive opdelt i mindre entrepriser eller kontrakter.

Hvor finder vi de endelige krav?

De endelige regler vil fremgå af loven, de kommende bekendtgørelser og myndighedernes vejledning. DI og DI Byggeri orienterer medlemmerne, når reglerne og tidsplanen er nærmere afklaret.

Hvornår træder loven i kraft?

Loven har endnu ingen ikrafttrædelsesdato. Tidspunktet fastsættes af beskæftigelsesministeren og afhænger af, hvilken model der vælges. Efter lovbemærkningerne forventes kravet om ID-kort at træde i kraft i 2028 ved en branchedrevet løsning og i 2030 ved en statslig løsning. Loven skal desuden udmøntes i en række bekendtgørelser.

Hvilke projekter er omfattet?

Anlægssummen opgøres som den samlede pris ekskl. moms. Projektering, rådgivning, finansiering i bygge- og anlægsfasen samt øvrige omkostninger i tilknytning til etableringen indgår i summen. Et projekt bliver omfattet, så snart den forventede anlægssum overstiger 100 mio. kr. Kravet bortfalder igen, hvis summen falder under grænsen. Et projekt kan ikke opdeles i mindre kontrakter for at komme uden om kravet.

Hvad skal ID-kortet indeholde?

Kortet er personligt og skal som minimum indeholde: navn, foto og nationalitet personnummer eller anden entydig identifikation arbejdsfunktion og lovpligtige uddannelser efter arbejdsmiljølovgivningen arbejdsgiverens navn, CVR-nummer og eventuelt RUT-nummer udstedelsesdato den indlejende virksomhed ved arbejdsudleje opholdsadresse, hvis arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed. Ministeren fastsætter, hvilke oplysninger der skal være synlige på kortet, og hvordan de øvrige oplysninger skal være tilgængelige for myndighederne. Kortet skal desuden kunne indeholde oplysning om hvervgiver, men det er indtil videre frivilligt, om denne funktion anvendes.

Hvad indeholder den fælles forståelse mellem arbejdsmarkedets parter?

Arbejdsmarkedets parter (DA, FH og Danske Byggefag) har med DI og DI Byggeris tilslutning fremlagt en fælles forståelse af, hvordan ID-kortordningen kan indrettes. Den fælles forståelse er beskrevet her: Arbejdsmarkedets parter har landet en fælles forståelse for ID-kort på større byggepladser - DI . Ministeren har endnu ikke forholdt sig til den.

Vi rådgiver dig

FAQ om ID-kort på større byggepladser

Få svar på spørgsmål om, hvilke regler der gælder for virksomheder om personlige ID-kort og registrering af opholdstid på større bygge- og anlægsprojekter. Svarene bygger på den vedtagne lov og de forhold, der er kendt på nuværende tidspunkt.

For brugere

Log ind for at få adgang

Du skal være medlem af DI og være logget ind for at få adgang til siden.

Log ind Opret bruger

FAQ om ID-kort på større byggepladser

Få svar på spørgsmål om, hvilke regler der gælder for virksomheder om personlige ID-kort og registrering af opholdstid på større bygge- og anlægsprojekter. Svarene bygger på den vedtagne lov og de forhold, der er kendt på nuværende tidspunkt.

Log ind for at få adgang

Skriv til vores eksperter