Vi rådgiver dig

Støj

Støj er høj eller uønsket lyd. Støj kan både være høj og kortvarig, høj over længere tid eller lavere lyde, der er generende for koncentrationen.

Høreskadende støj

Lyd kan give høreskader, uanset om det er maskinlarm eller musik. Folk kan derfor også få høreskader af lyde, de godt kan lide

Risikoen for permanent hørenedsættelse afhænger af støjens styrke og varighed. En hørenedsættelse udvikler sig ofte hurtigt de første par år. Derfor er det vigtigt at beskytte hørelsen fra starten ved at erkende risikoen og forsøge at reducere støjen.

En høreskade er en permanent nedsættelse af hørelsen i forhold til en normal hørelse for jævnaldrende personer. En høreskade kaldes i daglig tale en hørenedsættelse, men årsagen til, at den er opstået, er ikke naturlig.

Måling af støjbelastninger

Lyd i arbejdsmiljøet bliver målt i decibel, dB(A).

Det er vigtigt både at kende grænseværdierne og de faktiske værdier på jeres arbejdsplads. Når I kender dem, kan I sætte målrettet ind med forebyggende tiltag eller beskyttelsesforanstaltninger.

Grænseværdien på 85 dB(A) er udtryk for den gennemsnitlige støjbelastning, en person må være udsat for over en hel arbejdsdag. Det er derfor ikke nok at kigge på en enkelt arbejdsopgave eller et enkelt udsnit af dagen.

Arbejdstilsynets støjgrænser

Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C). 

  • 80 dB(A): Begyndende risiko. Arbejdsgiver skal stille høreværn til rådighed, og de skal bruges
  • 85 dB(A): Risiko for høreskade. Støjen skal dæmpes, og indtil den er dæmpet, skal der bruges høreværn
  • 130 dB(A): Smertegrænse med risiko for akut høreskade. Støjen skal dæmpes
Tidsgrænser for støjbelastning i løbet af en arbejdsdag

En støjbelastning på 85 dB(A) svarer til et støjniveau på:

85 dB(A) 8 timer
88 dB(A) 4 timer
91 dB(A) 2 timer
94 dB(A) 1 time
97 dB(A) 30 minutter
100 dB(A) 15 minutter
103 dB(A) 8 minutter
Forebyg støj

Det er vigtigt, at I kender og tager stilling til de 7 forebyggelsesprincipper, når I arbejder med støjproblemer. I bør altid vælge den løsning, som er mulig og ligger højest på listen.

De 7 forebyggelsesprincipper:

  1. Skift til en anderledes arbejdsmetode eller adfærd, der støjer mindre.
  2. Dæmp støjen der, hvor den opstår.
  3. Afskærm (indkapsling af) maskinen.
  4. Afskærm maskinen fra resten af produktionslokalet.
  5. Lav akustisk regulering i produktionslokalet. Opsæt lydabsorberende materialer på vægge og lofter.
  6. Lav organisatoriske ændringer.
  7. Brug høreværn.

Generende støj

Generende støj opstår, når støj ikke er høreskadende men forstyrrende. Generende støj kan være skyld i koncentrationsbesvær og kan også være psykisk belastende og øge risikoen for stress. Generende støj kan f.eks. være højlydt samtale mellem kolleger eller bilstøj. Den generende støj er oftest den type, der opleves i kontormiljøer.

Om støj er generende, afhænger af mange forskellige omstændigheder. Typisk drejer det sig om:

Arbejdet og sammenhængen, man befinder sig i

Står man som eksempel ved en kopimaskine og udfører et stykke meningsfuldt arbejde kan støjen være kraftig, uden at den føles generende. Men støjen fra samme maskine kan være meget generende for en anden person, der ikke har noget med arbejdet at gøre.

Individuelle forhold

Der er stor forskel fra person til person på, hvordan støj opleves. Det, som nogle opfatter som god musik, opfatter andre som det rene støj. Høreevnen har også stor betydning for oplevelsen af generende støj

Fysiske forhold

En række fysiske forhold har stor betydning for, hvor generende lyden er. Det kan f.eks. være lydens niveau, regelmæssighed, hvis lyden opstår uventet, eller hvorvidt der er god akustik i lokalet.

Skab god akustik på arbejdspladsen

Når der er god akustik i et lokale, kan man tydeligt høre det, man skal høre. Man generes derfor ikke af lyd, man ikke skal høre, og der er bedre vilkår for koncentration og øget produktivitet. 

Rungende, dårlig akustik og lang efterklangstid medfører, at lydniveauet stiger, og det er svært at høre, hvad der bliver sagt.

Akustikken i et rum ændres, når man ændrer på nogle af rummets hårde, reflekterende overflader, så de bliver lydabsorberende. Det gælder f.eks. på vægge og lofter, hvor man kan sætte akustiklofter eller akustiske paneler op.

Den nødvendige absorptionsmænge på lofter og vægge i et givent rum kan beregnes, så man opnår den ønskede akustiske effekt.

Definér lokalernes arbejdsformål

For at skabe god akustik på arbejdspladsen, er det nødvendigt at definere, hvad lokalerne skal bruges til. Der er forskel på, hvordan lokalerne bør indrettes alt efter, om der f.eks. skal laves koncentrationskrævende arbejde eller kommunikationsarbejde.

Lokaler til koncentrationskrævende arbejde bør indrettes med (akustisk) afgrænsede områder, hvor personer med koncentrationskrævende arbejde sidder sammen. Derved kan man skabe et mindre rum eller kontor på arbejdspladsen, hvor der er den nødvendige ro til koncentrationskrævende arbejde. 

De afgrænsede områder kan så adskilles fra de øvrige kontorområder, f.eks. ved hjælp af absorberende skillevægge, skærmvægge, reoler eller afstand.

Lokaler med kommunikationsarbejdspladser, herunder f.eks. callcentre, receptioner og administration, som generelt har et højere støjniveau, bør være akustisk dæmpede for at give de bedste arbejdsvilkår, som muligt.

Thomas Fløcke

Thomas Fløcke

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3771
  • Mobil +45 5213 2405
  • E-mail thfl@di.dk

Relateret indhold