Hvad er stress?
I et moderne arbejdsliv kan medarbejdere fra tid til anden opleve situationer, hvor kravene opleves at overstige de ressourcer og handlemuligheder, de har til rådighed. Samtidig kan private livsbegivenheder og personlige forhold også bidrage til, at den samlede belastning opleves som stor. Som leder eller HR-ansvarlig er det derfor væsentligt at have opmærksomhed på mekanismerne bag stress, og hvordan både arbejdsrelaterede og private faktorer kan spille ind.
Hvad forstår vi ved stress?
Forskningen – blandt andet den, psykologerne Richard Lazarus og Susan Folkman står bag – viser, at stress ikke blot handler om at have travlt eller mange opgaver. Stress opstår, når medarbejdere vurderer, at de samlede krav fra arbejde og privatliv overstiger deres ressourcer, eller at de mangler indflydelse eller støtte til at håndtere situationerne. Det er derfor individuelt, hvordan belastninger opleves – afhængigt af både arbejdsforhold og private omstændigheder. Stress bør ikke forstås som et rent individuelt problem, men som et resultat af samspillet mellem medarbejderens samlede livssituation og de arbejdsvilkår, der er til stede.
Typiske kilder til stress
Reaktionen på belastninger varierer fra person til person. Dette hænger blandt andet sammen med personlige ressourcer, erfaring, støtte fra kolleger og ledelse, graden af kontrol og indflydelse – samt private forhold som familie, helbred eller andre livsbegivenheder. Belastninger i privatlivet kan således øge sårbarheden over for stress i arbejdslivet. Eksempler på faktorer, der kan øge risikoen for stress, er: - Utydelige roller og forventninger - Mange afbrydelser eller uforudsigelighed - Manglende prioritering af opgaver - Højt følelsesmæssigt pres i hverdagen - Lav grad af støtte fra ledelse og kolleger.
Symptomer på stress
Stress udvikler sig ofte gradvist. Det er derfor vigtigt, at ledere og HR er opmærksomme på tidlige tegn – både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige:
- Fysiske: Hovedpine, træthed, muskelspændinger, søvnproblemer
- Psykiske: Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, tankemylder, ubeslutsomhed.
- Følelsesmæssige: Irritabilitet, uro, nedtrykthed, oplevelse af utilstrækkelighed
- Adfærdsmæssige: Øget fejlrate, lavere engagement, overarbejde, tilbagetrækning fra sociale relationer
Det er vigtigt at bemærke, at symptomer på længerevarende belastning kan forveksles med lav motivation eller performance.
Hvordan håndterer medarbejdere stress?
Lazarus og Folkman har introduceret begrebet coping, som beskriver de strategier, mennesker anvender for at håndtere belastning. Coping kan overordnet inddeles i to hovedtyper: problemfokuseret og følelsesfokuseret coping.
Problemfokuseret coping handler om, at medarbejderen forsøger aktivt at løse eller ændre på de situationer, der opleves som stressende – for eksempel ved at prioritere opgaver, indgå i dialog om ressourcer eller søge konkrete løsninger. Følelsesfokuseret coping retter sig derimod mod at håndtere de følelser, stressen medfører, for eksempel gennem at søge støtte hos kolleger, forsøge at distancere sig mentalt fra situationen eller benytte afspændingsteknikker. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle copingstrategier er lige hensigtsmæssige i alle situationer, og at mulighederne for at anvende bestemte strategier kan være påvirket af både arbejdspladsens kultur og ledelsens tilgang. I et arbejdsmiljø, hvor der er åbenhed og støtte, vil medarbejdere ofte have lettere ved at tage aktivt fat om udfordringer og søge hjælp, mens et miljø præget af utryghed eller uklare rammer kan føre til, at flere håndterer belastningerne alene eller udelukkende arbejder med de følelsesmæssige konsekvenser. Samtidig kan private belastninger påvirke, hvilke strategier den enkelte føler sig i stand til at bruge i arbejdslivet.
Forebyggelse og håndtering – en fælles opgave
Forebyggelse og håndtering af stress i arbejdslivet handler ikke kun om individuelle værktøjer eller kurser i robusthed. Et stærkt arbejdsmiljø, tydelig forventningsafstemning, realistiske arbejdsbyrder, godt kollegaskab og åben dialog om trivsel spiller en væsentlig rolle, ligesom ledelsen har en central opgave i at være opmærksom på medarbejdernes ressourcer og samlede belastninger, herunder også når private forhold spiller ind.
En helhedsorienteret tilgang
Stress bør ses i sammenhæng med både arbejdsmiljø, organisering og medarbejderens samlede livssituation. Fokus på trivsel er en integreret del af god ledelse – og en forudsætning for bæredygtige resultater i det moderne arbejdsliv.
DI tilbyder inspiration, værktøjer og kurser om arbejdsmiljø og stresshåndtering til medlemmer. Du er velkommen til at kontakte DI’s arbejdsmiljøafdeling for sparring.