DI Personalejura - din virksomheds adgang til personalejuridisk rådgivning
Som medlem af DI har din virksomhed altid adgang til specialiseret rådgivning og services inden for personalejura.
Vi hjælper din virksomhed med at navigere sikkert i personalejuridiske spørgsmål gennem specialiseret rådgivning tilpasset din virksomhed, digitale selvbetjeningsværktøjer og effektiv sagshåndtering. Vi er jeres partner i alt fra ansættelseskontrakter og lokalaftaler, til mægling og retshjælp.
For at sikre jer den rette rådgivning hurtigst muligt, tilbyder vi flere indgange til rådgivning og services om personaleforhold:
Vi rådgiver dig på di.dk
På di.dk/personale kan du nemt og hurtigt finde svar på dine spørgsmål om personaleforhold. På baggrund af vores rådgivning i tusindvis af sager udarbejder og opdaterer vi løbende et righoldigt udvalg af dybdegående rådgivningssider, artikler og FAQ’s om de emner, der fylder mest hos vores medlemmer.
Du har adgang til unikke digitale selvbetjeningsværktøjer og dokumentskabeloner
Du kan nemt løse dine personalejuridiske opgaver med vores beregnere og automatiserede dokumentsystem DI Docs – præcis når det passer dig.
Du får effektiv rådgivning via Smart Kontakt
Du kan stille personalejuridiske spørgsmål til vores eksperter via kontaktformularen Smart kontakt. Bag formularen ligger vores intelligente sagsfordelingssystem, som sikrer, at du får den rette rådgivning hurtigst muligt.
Vores rådgivere er klar til at hjælpe dig
Du kan via Smart Kontakt-formularen eller telefon kontakte vores Rådgivningsenheder, hvor vores dygtige jurastuderende, i tæt samarbejde med vores jurister og advokater, rådgiver om alt fra sygedagpengesatsen til komplekse problemstillinger vedrørende virksomhedsoverdragelse eller masseafskedigelser.
Målet er altid, at du får svar så hurtigt som muligt. Særligt komplekse sager sendes videre til den rette ekspert, der kontakter dig telefonisk eller på e-mail inden for to arbejdsdage.