VEU-godtgørelse og SVU

Medarbejdere har i en række tilfælde adgang til løntabsgodtgørelse, når de deltager i voksen- og efteruddannelse i det offentlige system.

Der findes to lovregulerede løntabsgodtgørelser:

  • Løntabsgodtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) og
  • Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU).

Godtgørelserne er knyttet til deltagelse i forskellige typer af efteruddannelse.

VEU-godtgørelsen er knyttet til deltagelse i AMU-kurser, mens SVU'en er knyttet til deltagelse i almen voksenuddannelse eller videregående uddannelse. For begge godtgørelsers vedkommende er der yderligere afgrænsninger i målgruppen samt krav til tilrettelæggelsen af kurserne.

Fælles for godtgørelserne er, at de kompenserer for, at medarbejderen ikke kan udføre sit arbejde pga. deltagelse i efteruddannelse.

Begge typer af godtgørelser kan udbetales til virksomheden.

Læs mere

Se yderligere information om VEU-godtgørelse på virk.dk og om SVU hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Se mere om VEU-godtgørelse på virk.dk Se mere om SVU på svu.dk

Artikel opdateret den 01.07.24

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.