Vi rådgiver dig

Bygge- og Anlægsbranchens Kompetenceudviklingsfond

Fonden yder tilskud til kompetenceudvikling af medarbejdere ansat på overenskomster på bygge- og anlægsområdet mellem DI og 3F/Dansk El-Forbund/Blik- og Rørarbejderforbundet/Dansk Metal.

Fonden yder tilskud til:

  • Alle AMU-kurser
  • Forberedende voksenundervisning (FVU) i dansk og matematik, digitale færdigheder og engelsk
  • Almen voksenuddannelse (AVU)
  • Byggeriets Leder- og Industrilederuddannelse samt DI Byggeris uddannelse til nye byggeledere
  • Akademiuddannelserne i hhv. byggeteknologi, energiteknologi og byggekoordination.
  • Brancheuddannelserne for Murerarbejdsmand, Nedriver, Stilladsmontør, Betonmager, Diamantskærer, Fugemontør og Maskinfører
  • Kloakrørlæggeruddannelsen og Kloakmesteruddannelsen.
  • Restaureringsuddannelsen
  • Kompetencevurdering forud for EUV

Tilskud

Fonden yder tilskud på 75 kr. pr. time til virksomheden. Bestyrelsen har herudover besluttet at yde et forhøjet tilskud til kurser, som retter sig mod den grønne og digitale omstilling, svarende til 110 kr. pr. time.

Under overenskomstfornyelsen i 2023 blev der skabt mulighed for, at fonden også støtter voksenlærlingeforløb (EUV1-forløb, dvs. forløb hvor medarbejderen alene har brug for skoleundervisning for at kunne føres til svendeprøve). Fondsbestyrelsen fastlægger de nærmere rammer for tildeling af støtten.

Sådan søger du

Når medarbejdere deltager i AMU-kurser, og dette er registreret i Børne- og Undervisningsministeriets systemer, får PensionDanmark besked om dette og opretter en ansøgning til fonden.

Denne ansøgning ligger på pension.dk, hvor virksomheden skal logge ind og godkende ansøgningen, hvorefter tilskuddet udbetales til virksomheden.

Ved andre typer af kurser, skal virksomheden oprette en ansøgning hos PensionDanmark på pension.dk, hvorefter ansøgningen behandles og tilskuddet udbetales til virksomhedens NemKonto.    

Se mere på PensionDanmarks hjemmeside: Uddannelse 

Artikel opdateret den 04.04.25

Relateret indhold