02.11.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Lærlinge er en vigtig del af vores DNA

Ejner Hessel A/S har eksisteret i 53 år og i al den tid har lærlinge været en central del af virksomheden. Faktisk er hele 10 pct. af medarbejderstaben lærlinge og op mod 90 pct. fastansættes efter endt uddannelse.

”Vi har gennem mange år arbejdet med at rekruttere fra folkeskolen, men vi har på det seneste oplevet, at flere og flere af de unge, som vi taler med, har en gymnasial baggrund,” fortæller HR-chef Jesper Brahm og uddyber: ”Vi er derfor gået i dialog med andre skoler og institutioner for at tiltrække dem, der allerede har taget en STX eller en HTX.”

En af dem er 20-årige Daniel Kaspersen, der efter gymnasiet valgte en erhvervsuddannelse. I dag er han på tredje år i lære som karrosseritekniker. Hør ham i nedenstående video fortælle om sit arbejde og fordelene ved en erhvervsuddannelse, der blandt andet giver jobgaranti.

Ejner Hessel har pt. 139 lærlinge og elever inden for last- og personvognsmekanikere, karrosseriteknikere, kontorelever, it-supporter og datateknikere m.fl.

Katrine Dichmann Christophersen
Skrevet af:

Katrine Dichmann Christophersen