03.11.21 Vi rådgiver dig Nyheder

’Årets Elev’ baner vejen for elev nr. 2 og nr. 3

Nicolai Krathus har både studenterhue og titlen som Årets Elev i Nordjylland – og så har han åbnet døren for flere elever i transportfirmaet Silvasti. Hør ham og speditionselev Victor Mortensen fortælle om deres uddannelsesvalg og daglige arbejde i videoen:

Flere og flere unge har gået i gymnasiet, før de starter på en erhvervsuddannelse. Faktisk har hele 20 pct. af de igangværende lærlinge og elever en studentereksamen bag sig. Det gælder også for eleverne i Silvasti Transport A/S.

”Da jeg var færdig og havde fået huen på, så var det som om, jeg fik en opvågning og tænkte: Hvad skal jeg egentlig med mit liv?” Derfor gik Nicolai i gang med at lede efter alternativer til universitetet og faldt hurtigt over spedition og shipping-uddannelsen, der kombinerer det boglige med det praktiske. En kombination, der har været vigtig for Nicolai både i forhold til at finde den rette uddannelse og ikke mindst gennemføre den med succes:

”For mig har det været helt afgørende at kunne kombinere skoleforløbet med reel erhvervserfaring, da det gav mig mulighed for at bruge min viden fra skolen i praksis og omvendt. Det har uden tvivl gjort uddannelsen meget mere interessant, da jeg allerede var i job, og det lysten til at give mig 120 pct.” 

Katrine Dichmann Christophersen
Skrevet af:

Katrine Dichmann Christophersen