Kom med i DI Lærepladsfællesskabet
Danmarks største fællesskab for virksomheder, der uddanner lærlinge og elever.
Kom med i fællesskabet
Klik her og kom med i DI Lærepladsfællesskabet.
Vi uddanner med stolthed
DI Lærepladsfællesskabet skal være Danmarks største fællesskab for virksomheder, der uddanner. Alle DI's medlemmer kan være med i fællesskabet ganske gratis. Når en virksomhed uddanner en lærling eller elev, er den med til at bære viden og faglighed videre til de næste generationer af dygtige faglærte. Det er godt for erhvervslivet, samfundet og den enkelte lærling. Det kan virksomhederne være stolte af og det skal vi råbe højt om!
Tilbage til forsiden
Arrangementer og netværk
Hver måned inviterer vi medlemmer af Lærepladsfællesskabet til online arrangementer, hvor vi stiller skarpt på interessante temaer om lærlinge, elever og fremtidens virksomheder. Så snart vi kan mødes fysisk igen, så gør vi det! Se kommende arrangementer her.
Synlighed
Og så handler det selvfølgelig også om at tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne. Det gør vi blandt andet ved at være synlige og attraktive for forældre, skoler og de potentielle lærlinge – unge som ældre. Vi skal vise, at der er lærepladser at få og interessante karriereveje at gå. Vi skal samarbejde med aktører, der kan være med til at skabe nye fortællinger om erhvervsuddannelserne.
Viden og værktøjer
I DI Lærepladsfællesskabet vil vi levere viden, værktøjer og hjælp til at rekruttere og uddanne. Sammen med virksomhederne sætter vi lærlinge og elever på dagsordenen og bliver i fællesskab klogere på alt det, der handler om at uddanne. Vi vil gøre vores ypperste for at finde de gode eksempler fra hverdagens virkelighed, og udvikle nye værktøjer.
Markedsføring
Rigtig mange af DI’s medlemmer tager allerede i dag et stort uddannelsesansvar og det skal vi være endnu bedre til at vise frem. Alle i DI Lærepladsfællesskabet modtager en merchandisepakke, som kan bruges til at markedsføre jeres egen virksomhed og det uddannelsesansvar i løfter.
Flyer
Download en flyer om DI Lærepladsfællesskabet